I april rapporterede forskere om den mulige opdagelse af interessante molekyler på exoplaneten K2-18b, som ligger hele 124 lysår fra Jorden.
En exoplanet er en planet, der kredser omkring en anden stjerne end Solen, det vil sige i et andet solsystem end vores.
Forskerne fandt angiveligt spor af svovlforbindelserne dimethylsulfid (DMS) og dimethyldisulfid (DMDS), som her på Jorden kun bliver produceret af levende organismer, primært af planteplankton i havet.
Svovlforbindelserne er blevet fremhævet som mulige biomarkører, altså tegn på liv på en anden planet – og dét skabte store overskrifter.
I en pressemeddelse fra University of Cambridge blev fundet beskrevet som det »hidtil mest lovende tegn på biologisk aktivitet uden for vores solsystem«.
»Ifølge vores beregninger er der tusindvis gange mere af denne gas i planetens atmosfære, end vi har på Jorden,« fortalte professor Nikku Madhusudhan fra Institute of Astronomy ved University of Cambridge, der ledede studiet, til BBC.
»Hvis det virkelig er forbundet med liv, ville denne planet vrimle med det.«
Nu har andre forskere efterprøvet studiet. Forskere bag tre nye analyser fandt ikke bevis på dimethylsulfid på K2-18b, skriver The New York Times.
Analyserne er endnu ikke blevet offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift, men resultaterne er forhåndspubliceret på preprint-databasen arXiv.
\ Om preprint
Flere og flere videnskabelige studier udgives via såkaldte ‘preprint servers’, som er en slags online databaser.
Preprint-studier udgives, inden de er blevet peer reviewed, også kaldet 'fagfællebedømt' - altså, blåstemplet af andre forskere, der har set studiet igennem med kritiske briller og godkendt det.
Det er der intet fordækt i, og udgivelser på 'preprint servers' kan være en fordel i forhold til hurtig vidensdeling, da det giver andre forskere mulighed for at kommentere, inden studiet udgives.
Men vær ekstra opmærksom på, at et preprint-studie ikke er kvalitetssikret af uafhængige forskere. Læs derfor preprint-studier med ekstra forbehold.
Brint, metan og noget andet?
Datamængden bag det omtalte studie stammer fra James Webb-teleskopet, som befinder sig 1,5 millioner kilometer fra Jorden i kredsløb om Solen, og som har fanget stjernelys, der har skinnet gennem atmosfæren på K2-18b.
Atomer og molekyler i planetens atmosfære fanger og sender noget af stjernelyset ud, hvilket kan fortælle os, hvilke stoffer der er til stede.
Ved den første observation i 2023 så Nikku Madhusudhan og kolleger, at der var brint, metan og kuldioxid på planeten. De så også en mulig antydning af dimethylsulfid.
En ny observation i 2024 med et andet instrument styrkede dette fund, sagde forskerne, som offentliggjorde deres resultater i april 2025.
Ikke et klart signal
Astronomen Rafael Luque og kolleger har foretaget en ny analyse af data fra begge studier.
De er enige i, at der er stærke tegn på brint, kuldioxid og metan, men de fandt ikke bevis på dimethylsulfid, skriver The New York Times.
»Jeg kan blot sige, at der ikke er noget statistisk signifikant signal i de data, der blev offentliggjort for en måned siden,« fortæller professor ved University of Chicago, Jacob Bean, der deltog i studiet, til The New York Times.
Jake Taylor, som er forskningsstipendiat ved University of Oxford, har også analyseret datamængden fra studiet igen.
Han ledte ikke efter specifikke molekyler, men brugte en simpel metode til at se, om klare signaler dukkede op.
Resultatet peger på, at der var for meget støj til at drage sikre konklusioner, rapporterer NPR.
Uenige om, hvad der passer bedst
Astronomen Luis Welbanks og hans team står for den tredje analyse.
Her tog de udgangspunkt i de nye data og ledte efter tegn på 90 molekyler, der muligvis kunne produceres på en planet som K2-18b.
De fandt ud af, at signalet i datamængden kunne være produceret af 59 af de 90 molekyler, så der var mange andre muligheder end lige dimethylsulfid.
»Vi viser, at flere alternative modeller uden potentielle biomarkør-gasser passer lige så godt eller bedre til observationsdataene,« skriver de i studiet.
Nikku Madhusudhan og kolleger har lavet deres egen analyse med 650 molekyler og er kommet til den konklusion, at dimethylsulfid er det bedste match.
Ifølge The New York Times foretog en anden forskergruppe sidste år nye observationer af planeten, og det kan muligvis give mere klarhed.
»Ingen påvisning«
Vincent Kofman, der forsker i atmosfærer på fremmede planeter ved Universitetet i Oslo, er enig med kritikerne.
»Der er i bund og grund intet bevis, hvilket andre artikler også slår fast,« skriver Vincent Kofman i en email. Han uddyber:
»Der er en statistisk variation, som man kan vælge at tilskrive ét af flere molekyler. Men de anerkendte metoder resulterer ikke i høj nok troværdighed til, at det kan betragtes som en sikker påvisning.«
Han er også skeptisk over for forslaget om, at et molekyle, der er en lille del af algers stofskifte, skal have den samme rolle på en fjern planet, vi kun ved neget lidt om.
»Dristige påstande belønnes«
Vincent Kofman er kritisk over for, at opdagelsen blev præsenteret som en mulig biomarkør.
»På en måde gør denne påstand lidt nar med, hvad vi rent faktisk forsøger at opnå, når vi studerer planeter og deres potentielle beboelighed.«
»Jeg tvivler ikke på, at der er liv på andre planeter, men hvis vi skal vie vores liv til at udforske det, kan vi kun håbe, at tærsklen for at bekræfte sådanne opdagelser bliver ved med at være høj.«
Vincent Kofman synes, det er en skam, at det er de mest dristige konklusioner, der får mest opmærksomhed i planetforskningen.
»På en måde er publikationen et symptom på et system, der belønner tvivlsom forskning, så længe den kommer med dristige påstande.«
Han mener, at han har set det før: Et nichemolekyle, der er lavet af liv på Jorden, opdages i uventede mængder på en anden planet. Forskere fremsætter påstande om en mulig forbindelse til liv.
»I de følgende måneder og år bliver der skrevet opfølgende studier, der udfordrer det oprindelige fund, og som bliver tilbagevist af de oprindelige forfattere.«
Hvis der bliver opretholdt et indtryk af, at det er en faglig debat, er det godt for forskernes karrierer, og det bliver lettere at få observationstid og ressourcer, slutter Vincent Kofman.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

































