Synet af det farvestrålende nordlys på himlen, som i øjeblikket lyser op rundt om i Danmark, er fascinerende. Men lige så smukt det er, lige så voldsomt kan det potentielt skubbe vores højteknologiske samfund ud af kurs.
Vi har været i arkivet og fundet flere spændende artikler, der forklarer, hvorfor og hvordan det, der står bag det fængende fænomen nordlyset, kan påvirke os.
Eksplosion på Solen inden nordlys
Inden nordlysets lysshow danser over nattehimlen, er der sket en eksplosion på Solen. En milliard ton glødende gas med elektrisk ladede partikler bliver skudt ud af Solen, og har det retning mod Jorden, får det atmosfæren nær Jorden til at gløde.
\ Hvad er polarlys?
Nordlys og sydlys viser sig ved Jordens sydligste og nordligste poler.
Det farverigende lys over himlen dannes, når elektrisk ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt.
Den glødende tilstand er med til at skabe polarlys, forklarer tre forskere i artiklen ‘Sådan opstår det flotte Nordlys’.
Polarlys viser sig oftest ved Jordens nordligste- eller sydligste poler, og derfor er det et forholdsvis sjældent syn i Danmark.
Men opstår et voldsomt soludbrud, altså eksplosion på Solen, kan solstormene som følger, skabe nordlys der strækker sig længere sydpå, som vi oplever disse nætter.
Trussel mod Danmark
Tager vi fremtidsbrillerne på, er der en lille risiko for, at Solen udspyr solstorme med retning mod Jorden, som er mere ekstreme, end hvad der hidtil er blevet observeret.
I 2017 udpegede Beredskabsstyrelsen fremtidige solstorme, som en af de største trusler mod Danmark, fordi det potentielt kan lamme alt fra satellitter og flytrafik, til kraftværker og undersøiske internetkabler.
Forskere har udforsket forskellige scenarier for, hvad der i værste fald kan ske, hvis ekstreme solstorme rammer og lammer os.
Ét af de studier gør vi dig klogere på her. Flere forskere peger på, at vi mangler nødløsninger og køreplaner, hvis voldsomme soludbrud får ram på vores infrastrukturer verden over.
Solens cyklus bestemmer risikoen
Risikoen for solstorme stiger, når Solen når sit maksimum. Det når den i løbet af sin cyklus på 11 år, og næste gang sker det i 2025.
Når Solen er omkring sit maksimum, opstår der langt flere og større udbrud af solstorme end normalt. Og det kan være derfor, vi i øjeblikket oplever det fascinerende nordlys i Danmark.
Tidligere kraftige solstorme med kurs mod Jorden
Den hidtil største og faktisk også første solstorm, der er observeret, eksploderede i 1859. 17 timer efter eksplosionen, nåede solstormen ned til Jorden og viste sig på himlen som et vidtrækkende nordlys.
Og i 2011 advarede NASA om, at en voldsom solstorm var på vej mod Jorden. Det fik medierne til at skrive om risiko for forstyrrelse i strøm og satellitter, men solstormen havde ingen effekt, fordi Jordens magnetfelt virkede som skjold.
»Vi har haft nogle få eksempler på solstorme i nyere tid, som viser, hvor sårbare vi i stigende grad er blevet over for store solstorme. Vores samfund bliver mere og mere afhængige af teknologi fra blandt andet satellitter, som kan bryde sammen, hvis satellitter for eksempel bliver ødelagt af solstorm,« fortæller forsker i rumvejr, Susanne Vennerstrøm, ved DTU Space i den førnævnte artikel om den første observerede solstorm fra 2015.
Ifølge Susanne Vennerstrøm vil vi potentielt kunne forhindre, at en fremtidig solstorm ødelægger vores teknologi, hvis vi på forhånd kan registrere en advarsel.
