Sådan opstår det flotte nordlys
Polarlys er et spektakulært naturfænomen, hvor nattehimlen over polerne bliver forvandlet til et stort lysshow. Men hvad er polarlys egentlig, og hvordan kan man observere det? Se ny video fra NASA.

Polarlyset kan ses omkring Nord- og Sydpolen om aftenen og natten. Det kræver dog, at der er udsendt et hav af elektrisk ladede partikler fra Solen. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-379362868/stock-photo-aurora-in-the-u... target="_blank">Shutterstock</a>)

 

I den nordiske mytologi forklarede man, at de flotte farvemønstre på himlen var et hegn bygget af guderne for at holde jætterne ude af Midgård – menneskenes verden. Hegnet blev bygget af øjenvipperne fra den døde urjætte Ymer.

I dag ved vi, at nordlys og sydlys opstår, når elektrisk ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt, men det gør det ikke til et mindre spektakulært syn.

Magnetfelt skaber lysshow

De elektrisk ladede partikler kommer fra en boble med én milliard ton glødende gas, der bliver skudt ud fra Solens kraftige magnetfelt. Disse bobler er også kendt som solbrud.

Boblen farer gennem universet med otte millioner kilometer i timen, og når partiklerne fra boblen rammer Jordens nord- og sydpol, begynder luften i den del af vores atmosfære, som ligger ca. 90-500 kilometer over jordoverfladen, at gløde.

Den glødende tilstand opstår, fordi molekylerne i vores atmosfære bliver tilføjet mere energi, når de bliver ramt af de elektrisk ladede partikler fra Solen. De kommer i det man kalder en højere energitilstand og begynder derfor at lyse. Dette lys ser vi som polarlys.

Der er altid polarlys omkring Nord- og Sydpolen, men når der kommer mange partikler fra Solen, eller der er meget kraftige forstyrrelser i Jordens magnetfelt, kan nordlyset strække sig længere sydpå. 

Du kan i videoen over artiklen se, hvad der helt præcist sker, når boblen med det glødende gas rammer Jordens magnetfelt og skaber nordlys.

Hvor kan man se polarlys?

Video: forskning.no/UiO Fysisk Institutt. Se den nyeste video fra NASA i bunden af artiklen.

Grunden til, at det kaldes polarlys, er, at partiklerne i mødet med Jordens magnetfelt rejser mod de magnetiske poler og der skaber det spektakulære lys. Derfor er sandsynligheden for at se polarlys større, jo tættere du er på polerne.

Tæt på polerne ses nord- og sydlyset som store bølgende tæpper, mens det længere væk fra polaregnene kan ses som stråler, fordi magnetfeltet er anderledes. Lyset kan bevæge sig hurtigt over himlen eller tilsyneladende stå stille og blinke. I Danmark ses nordlys ofte blot som en meget svagt lysende diffus sky i horisonten.

I år er der blandt andet optaget film af nordlys 16-17. februar, her over Aalborg:

(Video: Tycho Brahe Planetarium)

Intensiteten varierer

Det er Solens udbrud af partikler, der bestemmer intensiteten af polarlyset, og der findes forskellige former for soludbrud, der kan give mere polarlys på Jorden.

Der findes det, som man kalder CME (Coronal Mass Ejections), som er store plasmaudbrud fra Solens atmosfære. Disse udbrud rejser med flere tusinde kilometer i sekundet, og er et af de kraftigste energiudladninger i vores solsystem.

Der findes også soludbrud, som man kalder flares. De opstår, når energi ophobet i indviklede dele af Solens magnetfelt - omkring store solpletgrupper - pludseligt udløses. Der bliver som regel udsendt meget røntgenstråling i forbindelse med flares.

Med en fart på 8 millioner kilometer i timen starter boblen rejsen mod Jorden. Det tager 18 timer på at tilbagelægge de 150 millioner kilometer forbi planeterne Merkur og Venus.
(Foto: forskning.no/UiO Fysisk Institutt)

I 1859 var der en flare så kraftig, at den kunne ses med det blotte øje her fra Jorden. Flaren blev observeret af Richard C. Carrington, der også har lagt navn til begivenheden. Udbruddet var så kraftigt, at der cirka 17,5 timer senere kunne opleves nordlys så langt sydpå som de Caribiske Øer og syd for Sahara. Sydlys kunne ses helt til Queensland i det nordlige Australien.

Begivenheden fik flere telegrafstationer til at kortslutte.

 

Tips til observation af polarlys

Der er altså rig mulighed for, at opleve nordlys - også i Danmark. For at få en chance for det, gælder det om at finde et mørkt sted væk fra byens lys. Når man skal se efter nordlys kan nordvendte kyster være et godt udgangspunkt. Der er man som regel langt fra byens lysforurening, og du har som regel god udsigt mod den nordlige horisont.

Derudover kan det være en god idé at checke følgende: 

 

  • Rum-vejrudsigten for at finde ud af, hvor aktiv Solen er og har været
     
  • Den almindelige vejrudsigt, for at finde ud af, om der er frit udsyn til himlen
     
  • Din fysiske og geografiske placering. De bedste observationsmuligheder har du i den nordlige del af landet med god udsigt over den nordlige horisont.

DTU Space har en rigtig god oversigt over det, man kalder rumvejr. Her kan du blandt andet se sandsynligheden for soludbrud og computersimuleringer af det seneste store soludbrud.

I denne video kan du se nye optagelser fra NASA af nord- og sydlys fra Den Internationale Rumstation, ISS:

 

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Redigeret af Anne Marie Lykkegaard.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker