Jorden brugte sit skjold mod solstorm
Sidste uge advarede NASA om, at en solstorm var på vej mod Jorden. Medierne skrev om risiko for forstyrrelse i strøm og sattelitter. Men solstormen havde ingen effekt, fordi Jordens magnetfelt virkede som skjold, forklarer dansk forsker.

Jordens magnetfelt beskytter os mod blandt andet solstorme (Grafik:NASA)

Jordens magnetfelt beskytter os mod blandt andet solstorme (Grafik:NASA)

NASAs rumsonde, Solar Dynamics Observatory, observerede i sidste uge et udbrud på Solens sydlige halvkugle og som resultat en solstorm med retning mod Jorden.

Det var det stærkeste udbrud i fire år og NASA varslede mulig forstyrrelse af satellitterne i flere dage.

Men der skete ingenting.

»Jordens magnetfelt havde den rigtige retning i forhold til solstormens retning. Lidt forsimplet kan man sige, at skjoldet var oppe,« siger Christoffer Karoff, astrofysiker fra Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.

Solstorme bringer jordens magnetfelt ud af balance

Ved udbrud på Solen flyver en storm af elektrisk ladede partikler mod jorden.

Hvis den magnetiske stråling er særlig stærk varsler NASA af hensyn til eksempelvis flytrafikken.

Den kraftige magnetiske storm kan risikere at slå satellitter ud af drift og påvirke højspændingsnettet på jorden, så vi i yderste konsekvens kan komme til at mangle elektricitet i kritiske mængder.

Magnetfeltet rundt om Jorden beskytter os mod solstorme, men når en kraftig solstorm rammer magnetfeltet bringes det ud af balance. Der sker hele tiden små udsving i jordens magnetfelt, det er ikke altid lige åbent for påvirkning. Hvis magnetfeltet har den rigtige retning, sker der slet ingen påvirkning- og sådan var det i sidste uge.

»Vi kan ikke sige med sikkerhed, hvornår solstorme får jordens magnetfelt ud af balance, derfor varsler NASA altid, hvis de elektriske partikler har en bestemt styrke,« forklarer Karoff.

Udbruddene klassificeres i skalaer. M-klasseudbrud kan skabe udfald på radiosignaler, mens X-klasse udbrud regnes for kraftigere og kan resultere i globale forstyrrelser. X-klasse udbrud inddeles på en skala fra 1 til 9, hvor solstormen i sidste uge var en X2, siger Karoff.

Sådan opstår solstorme

På solen gælder differentiel rotation.

Det betyder, at mens det tager et døgn for jorden at rotere om sig selv både på ækvator og på polerne, roterer solen hurtigere på sit ækvator, end den gør ved polerne.

Overfladen på solen bliver  vredet ved rotationen og som resultat af det begynder solens magnetfelter at sprænge. Udbruddet af plasma med elektriske partikler kan NASA måle både på røntgenstrålingen og på den magnetiske styrke af de elektriske partikler med rumsonden.

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.