Jorden brugte sit skjold mod solstorm
Sidste uge advarede NASA om, at en solstorm var på vej mod Jorden. Medierne skrev om risiko for forstyrrelse i strøm og sattelitter. Men solstormen havde ingen effekt, fordi Jordens magnetfelt virkede som skjold, forklarer dansk forsker.

Jordens magnetfelt beskytter os mod blandt andet solstorme (Grafik:NASA)

NASAs rumsonde, Solar Dynamics Observatory, observerede i sidste uge et udbrud på Solens sydlige halvkugle og som resultat en solstorm med retning mod Jorden.

Det var det stærkeste udbrud i fire år og NASA varslede mulig forstyrrelse af satellitterne i flere dage.

Men der skete ingenting.

»Jordens magnetfelt havde den rigtige retning i forhold til solstormens retning. Lidt forsimplet kan man sige, at skjoldet var oppe,« siger Christoffer Karoff, astrofysiker fra Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.

Solstorme bringer jordens magnetfelt ud af balance

Ved udbrud på Solen flyver en storm af elektrisk ladede partikler mod jorden.

Hvis den magnetiske stråling er særlig stærk varsler NASA af hensyn til eksempelvis flytrafikken.

Den kraftige magnetiske storm kan risikere at slå satellitter ud af drift og påvirke højspændingsnettet på jorden, så vi i yderste konsekvens kan komme til at mangle elektricitet i kritiske mængder.

Magnetfeltet rundt om Jorden beskytter os mod solstorme, men når en kraftig solstorm rammer magnetfeltet bringes det ud af balance. Der sker hele tiden små udsving i jordens magnetfelt, det er ikke altid lige åbent for påvirkning. Hvis magnetfeltet har den rigtige retning, sker der slet ingen påvirkning- og sådan var det i sidste uge.

»Vi kan ikke sige med sikkerhed, hvornår solstorme får jordens magnetfelt ud af balance, derfor varsler NASA altid, hvis de elektriske partikler har en bestemt styrke,« forklarer Karoff.

Udbruddene klassificeres i skalaer. M-klasseudbrud kan skabe udfald på radiosignaler, mens X-klasse udbrud regnes for kraftigere og kan resultere i globale forstyrrelser. X-klasse udbrud inddeles på en skala fra 1 til 9, hvor solstormen i sidste uge var en X2, siger Karoff.

Sådan opstår solstorme

På solen gælder differentiel rotation.

Det betyder, at mens det tager et døgn for jorden at rotere om sig selv både på ækvator og på polerne, roterer solen hurtigere på sit ækvator, end den gør ved polerne.

Overfladen på solen bliver  vredet ved rotationen og som resultat af det begynder solens magnetfelter at sprænge. Udbruddet af plasma med elektriske partikler kan NASA måle både på røntgenstrålingen og på den magnetiske styrke af de elektriske partikler med rumsonden.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.


Det sker