Mysteriet om månelorten: Er der (stadig) liv deroppe?

»Giv mig en serviet, hurtigt! Der svæver en lort rundt i luften!«

Sådan udbrød kaptajn Thomas P. Stafford på Apollo 10-missionen i 1969, ifølge en transskribering af samtalerne på rumfartøjet (side 414).

I modsætning til nutidens beboere på Den Internationale Rumstation havde Apollo-astronauterne i 1960’erne og 1970’erne nemlig ikke toiletter i de små, tætpakkede rumfartøjer.

I stedet måtte de bruge en specialdesignet plasticpose, når de lavede nummer et eller to i vægtløs tilstand.

Seks af de 17 Apollo-missioner lykkedes som bekendt med at lande på Månen - og astronauterne så tilsyneladende ingen grund til at have flere fyldte afføringsposer end højst nødvendigt med sig på tilbagerejsen.

I alt blev der smidt 96 tætforseglede poser med afføring og urin på Månen i den relativt korte periode, mennesker jævnligt var på visit deroppe.

I flere år har der været interesse for de gamle bæposer. For kan nogle af de mange bakterier, der findes i afføring, have overlevet på Månen helt frem til i dag?

Ikke helt umuligt

»Jeg har sandelig ondt af dem, der finder min pose,« skrev Apollo 11-astronauten Buzz Aldrin på Twitter i 2019.

https://twitter.com/TheRealBuzz/status/1113227302211551233

Han linkede i opslaget til en artikel i Vox, hvori videnskabsredaktøren argumenterede for, at man burde hente poserne med afføring ned til Jorden.

Men professor i astrobiologi ved Aarhus Universitet, Kai Finster, er langt fra overbevist om, at der er nogen form for liv tilbage i de gamle poser. Trods bakteriers utrolige overlevelsesevne er der nemlig store udfordringer på Månens overflade.

»Et af problemerne på Månen er, at den ikke er beskyttet mod kosmisk stråling, og det kan helt sikkert påvirke bakteriernes chancer for at overleve,« forklarer han til Videnskab.dk.

Hvis poserne med bakterier ligger i ‘læ’ bag en sten, eller der er blevet hvirvlet støv over dem fra astronauterne eller deres fartøj, vil det dog øge deres overlevelseschance, fortæller han.

Den største udfordring ligger dog i Månens ekstreme temperatursvingninger. Dens overflade kan nemlig svinge helt fra 130 til -160 grader Celsius.

»Noget af det, der kan være allermest problematisk for bakteriernes overlevelse, er at blive tøet op og frosset ned igen og igen. Hvis de bare lå i minusgrader hele tiden, kunne de sagtens overleve i tusinder af år.«

Et teoretisk studie i månelort

Spørgsmålet om liv i månelorten er ikke noget, Kai Finster har beskæftiget sig aktivt med som forsker. Bortset fra når nysgerrige journalister ringer og spørger ham.

Men der findes forskere, der har spekuleret langt mere i bakteriernes overlevelse i netop lorteposerne på Månen.

En af dem er Andrew Schuerger, der er lektor i mikrobiologi ved University of Florida. Han var i 2019 førsteforfatter på en forskningsartikel, der præsenterede en regnemodel for bakteriers overlevelseschancer på Månen ud fra en række kriterier - herunder temperatur og stråling.

Han er helt enig i Kai Finsters skepsis.

»Overflademiljøet på Månen er meget barsk. Det er ekstremt usandsynligt, at mikrober vil overleve i længere tid på ydre overflader,« skriver han til Videnskab.dk.

Han er dog ikke afvisende over for, at der kan have været overlevende bakterier, længe efter Buzz Aldrin, Neil Armstrong og de andre Apollo-astronauter tøffede tilbage til Jorden.

»Hvis mikroorganismerne er meget godt beskyttet, så kan mikroberne godt overleve i flere måneder eller år. Men ikke i årtier,« konkluderer han ud fra sin regnemodel LMS (Lunar Microbial Survival).

Hvad kan vi bruge lortet til?

Kai Finster ser ikke den helt store videnskabelige fidus i at åbne op for en af de 96 poser.

»Det ville da være sjovt at se, om bakterierne har overlevet i det her miljø. Men videnskabeligt set vil vi ikke kunne bruge det til så meget,« svarer han.

»Så skulle vi have udført det som et eksperiment. Vi skulle have lagt målere i poserne, der for eksempel kunne måle stråling eller radioaktivitet. Vi skulle også replikere eksperimentet med flere poser, så vi sikrer os, at resultatet ikke var tilfældigt.«

Hos NASA mener evolutionsbiolog Mark Lupisella dog alligevel, at der kan være en vis værdi i at blive klogere på bakteriernes skæbne på Månen.

Han har udtalt til MEL Magazine, at sådanne prøver vil kunne fortælle os noget mere om, hvilket biologisk aftryk vi mennesker sætter, når vi rejser ud i rummet. ‘Forurener’ vi fremmede planeter med liv, når vi besøger dem - og forværrer det vores chancer for at finde spor efter gammelt liv?

Han forklarer til magasinet, at prøverne vil kunne »give os informationer til fremtidige rejser til Månen, og endnu vigtigere når vi tager til Mars. Det ville være virkelig gavnligt at have en idé om, hvad potentialet er for, at vores forurening komplicerer vores søgen efter oprindeligt liv på Mars.«

Trods NASA’s interesse i posernes indhold er der ikke nogle umiddelbare planer om at få dem fragtet tilbage til Jorden.