Endelig kan vi igen vende blikket mod himlen og krydse fingre for at se et stjerneskud eller to.
Det sker, når meteorsværmen Lyriderne topper søndag 22. april.
Stjerneskud eller meteorer er sten, is eller støvkorn, der trænger ind i Jordens atmosfære med høj hastighed. De kan se ud på mange forskellige måder, afhængig af deres størrelse og hastighed.
Luften foran objektet presses sammen og bliver derfor meget varm. Sammenstød med luftmolekyler og den store varmeudvikling får objektet til at fordampe. Varmen får også luften omkring stumpen til at gløde.
Det er sporet af glødende luft, vi ser som et stjerneskud.
Kraftige stjerneskud kan ligne nytårsraketter
De lyssvage stjerneskud - dem der er flest af - ses normalt som en lille, lysende streg, der hurtigt forsvinder.
Varigheden er en brøkdel af et sekund, og farven er hvid.
Store stjerneskud - såkaldte ildkugler - ses oftere som et klart objekt med en hale.
Kraftige stjerneskud kan også bryde op i flere stykker - nærmest som en nytårsraket – de kan også lyde lidt som en raket, der sendes op.
Varigheden af en ildkugle kan være flere sekunder. Farven kan være hvid, blåhvid, grønlig, gul eller orange.
Meteorsværmen Lyriderne har en særlig stor andel af ildkugler.
Lyriderne er over os
Lyriderne finder sted i april og er en mellemstor meteorsværm, der normalt producerer mange stjerneskud i de tre nætter omkring sit maksimum.
Man kan se op mod 18 stjerneskud i timen under maksimum natten mellem søndag 22. og mandag 23. april.
Lyriderne ser ud til at udspringe fra stjernebilledet Lyren.
Lyren kan ses mod øst efter solnedgang og vil i løbet af natten stå højere og højere på himlen.
De bedste observationsmuligheder er, efter Månen er gået ned, hvilket den gør omkring klokken tre.
\ Forskellen på en meteor og en meteorit
Man bruger betegnelsen en meteor om det, man også kalder et stjerneskud.
Det er et himmellegeme, som når ind i jordens atmosfære og ofte fordamper (det lysende spor) på grund af den opvarmning, der kommer ved gnidning med atmosfæren.
Kommer der dele helt ned på Jordoverfladen (eller for eksempel til Mars eller Månen), kaldes det en meteorsten eller meteorit.
Meteoritter har fået stor opmærksomhed i forskningen, fordi man gennem detaljerede studier kan lære, hvordan sammensætningen var af de stoffer, der i sin tid dannede solsystemet.
Kilde: nbi.ku.dk
Derfor kommer meteorsværme igen år efter år
I løbet af året er der specielle perioder, hvor man kan se rigtig mange stjerneskud. Det kaldes meteorsværme eller meteor-regn og opstår, når Jorden i sin bane rundt om Solen passerer gennem en komet eller asteroides bane.
I banen kredser også rester og mindre dele af asteroiden, og det er dem, vi møder, når vi krydser banen.
Det tager Jorden et år at kredse om Solen, og derfor passerer vi også asteroidernes baner med præcis et års mellemrum.
Under en meteorsværm ser det ud, som om stjerneskuddene kommer fra et bestemt sted på himlen. Man siger, at de radierer eller udstråler fra et bestemt punkt.
Af samme årsag er mange af de store meteorsværme opkaldt efter de stjernebilleder, som de ser ud til at radiere ud fra.
Lyriderne er således som nævnt opkaldt efter Lyren.
Observationstips - sådan ser du flest stjerneskud
- Kom ud af byen og find et mørkt sted, hvor lysforureningen er minimal.
- Hav varmt tøj og måske et tæppe med. Det kræver tålmodighed at se efter stjerneskud. Især med denne meteorsværm kan der være langt mellem meteorerne.
- Tjek vejrudsigten. Hvis der er overskyet, er chancen for at se stjerneskud lig nul. Tjek også, hvornår Månen står op og går ned. Man kan se flere stjerneskud, når Månen ikke er på himlen.
- Kig op! Hvis du lægger dig ned på ryggen, har du en større del af himlen i dit synsfelt og dermed større chance for at se et stjerneskud.
- Meteorerne kan som regel ses på hele himlen, selvom de i gennemsnit ser ud til at udstråle fra stjernebilledet Lyren.
