Heldigvis var ingen i gang med at reparere tag, da en meteorit fra asteroidebæltet mellem Jupiter og Mars for et par år siden hamrede ned gennem et anneks til et sommerhus på Bornholm.
I stedet fandt ejeren stenen i annekset, da han undrede sig over, hvorfor der var hul i taget. Han smed den ubudne sten væk, men fik straks besked på at hente den igen, da fruen i huset hørte om fundet – for måske var det en meteorit?
Ganske rigtigt. Undersøgelser på Statens Naturhistoriske Museum har afsløret, at stenen er en såkaldt kondrit – den samme type meteorit, som i 2016 faldt ned i en sten-regnbyge i Ejby ved København.
Meget sjældent bevis
Nu får sten-missilet fra rummet sin egen lille udstilling på Statens Naturhistoriske Museum i København ved siden af et stykke af taget fra annekset.
»Det er meget sjældent, at en meteorit rammer et hus, en bil eller et menneske. Så vi tænkte, vi ville lave en særudstilling, for det er spændende og sjovt, at vi her kan bevise, at meteoritten har ramt et hus,« siger Martin Bizzarro, professor ved Københavns Universitet og leder af Center for Stjerne- og Planetdannelse på Statens Naturhistoriske Museum.
Sådan ved forskerne, at det er en meteorit
For at bestemme, at der rent faktisk er tale om en meteorit, har forskerne lavet en isotopanalyse af stenen, som afslører, hvor den stammer fra.
Derudover viser meteoritten fra Dueodde på Bornholm typiske karaktertræk ved en 4,5 milliarder år gammel knag, der har lagt vejen forbi Jorden, fordi den:
- har sort skorpe,
- er tung,
- er magnetisk.
»Ikke alle sten med de karakteristika er meteoritter,« konstaterer Martin Bizzarro, inden han uddyber, at det vigtigste at fokusere på er skorpen.
»Når stenen flyver gennem atmosfæren, vil en smule af overfladeområdet blive smeltet – måske bare 1-2 millimeter. Det er det, der er det mest karakteristiske ved en meteorit,« forklarer Martin Bizzarro, som løbende tager stilling til et væld af henvendelser fra håbefulde jordboere, der håber, at de er faldet over forliste rumsten.
Blot tredje tilfælde i Danmark
Chancerne for at finde meteoritter i Danmark er dog ekstremt små.
Som regel kan vi enten se, når en meteor styrter ned, og derfor har vi en mistanke om, hvor man kan finde meteoritter – som de hedder, når en meteor først er landet på jorden.
Sker det, er der som regel et væld af astronomi-interesserede, som støvsuger landskabet for meteoritter, som det var tilfældet, da Ejby-meteoritten kom til.
Det er endnu mere sjældent, at danskere finder meteoritter, som, ingen anede, var kommet til Jorden. Dueodde-meteoritten er blot det tredje eksempel, efter landmænd i 1976 og 1977 stødte på hver deres pragteksemplar, da de pløjede jorden ved henholdsvis Jerslev i Nordjylland og Felsted i Sønderjylland.
Jerslev-meteoritten vejede 40 kilo, mens Felsted-meteoritten vejede 14 kilo.
Til sammenligning er Dueodde-meteoritten en miniput på blot 75 gram.
Ikke desto mindre er den nu danekræ – en naturhistorisk genstand af enestående værdi.
Råd til meteorit-jægere: Find én fra Månen
Fundet udløser en findeløn til de bornholmske plejeforældre på 14.000 kroner. Det er ikke så forfærdelig meget i danekræ-forstand, for markedsværdien er ikke – tja, astronomisk (du kan se priser på meteoritter ved at søge på 'meteorite dealers' på nettet).
Det skyldes dels, at meteoritten er lille, dels at kondritter er de mest almindelige meteoritter. De består af støv og partikler fra det tidlige solsystem, men vi har så mange af dem i forvejen, at de ikke bidrager med så forfærdelig meget nyt.
Vil man virkelig score kassen på at finde meteoritter, skal man helst finde meteoritter fra Månen eller fra dele af Mars, vi endnu ikke kender til, fortæller Martin Bizzarro.
Det råd er hermed givet videre.
Du kan se Dueodde-meteoritten på Geologisk Museum, der hører under Statens Naturhistoriske Museum, i formentlig nogle måneder.
Derefter kommer et stykke af den formentlig tilbage til udstilling på sin jordiske fødeø, Bornholm, mens et andet stykke får varig opholdstilladelse i museets arkiver.
