Så blev det 2019, og på den astronomiske front bliver det nye år skudt ind med masser af begivenheder, du kan glæde dig til!
Først og fremmest må du ikke gå glip af den totale måneformørkelse, også kaldet blodmåne, i slutningen af januar. Det vender vi tilbage til.
Først tager vi et hurtigt kig på, hvad du ellers kan forvente af smukke fænomener på nattehimlen i årets første måned.
\ Serien Kig op!
‘Kig op!’ giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste begivenheder på himlen og i rummet.
Nogle af disse begivenheder vil blive uddybet i selvstændige artikler, som bringes i løbet af måneden.
Venus og Jupiter på nattehimlen i januar
I januar er der to klare planeter på morgenhimlen, nemlig Venus og Jupiter.
Venus er helt usædvanlig klar, og 6. januar står Venus så langt fra Solen, som den kan komme. Det betyder, at den er hele 47o vest for Solen, og at Venus står op mere end en time før Solen.
Selv i en mindre kikkert vil man kunne se, at Venus viser faser. 6. januar er det ’halv-Venus’, men på grund af den meget tætte atmosfære ser man normalt Venus som noget mere end halv.
Derefter kommer Venus tættere på Solen, mens Jupiter til gengæld kommer højere op på himlen.
Vi kan vente et flot syn på himlen om morgenen 22. januar, hvor Venus står bare 2o nord for Jupiter.
I slutningen af januar er det også værd at se på morgenhimlen. Månen står meget tæt på Jupiter 30. januar og endnu tættere på Venus 31. januar.
På det tidspunkt er Månen i aftagende, og vi ser kun et smalt månesegl.
Oplev meteorsværmen Kvadrantiderne
Meteorsværmen Kvadrantiderne kan opleves 3.-4. januar.
Kvadrantiderne kan være ganske imponerende med rigtig mange stjerneskud – op mod 100 i timen under de helt optimale forhold (læs også boksen med gode råd til stjernekiggere under artiklen).
Men det er en kort fornøjelse, da det hele normalt er overstået i løbet af omkring seks timer.
Kvadrantiderne optræder hvert år på samme tid, og stjerneskuddene ser ud til at komme fra et punkt tæt på Karlsvognen.
Total måneformørkelse farver Månen blodrød
Og så til det punkt, du har ventet på: Blodmånen!
Måneformørkelsen bliver total, og den har en varighed på lidt over tre timer.
Den begynder mandag 21. januar 2019 klokken 04.33 og slutter kl. 07.50.
Formørkelsen er total mellem kl. 05.41 og 06.43
Det er i denne fase, at vi kan se en rød blodmåne, der skyldes, at det eneste lys, som på det tidspunkt når Månen, er det sollys, som er afbøjet gennem Jordens atmosfære.
Set fra Månen vil Jorden i den fase ses som en rød ring.
\ Læs mere
Derfor varer Måneformørkelsen så lang tid
Grunden til, at en måneformørkelse kan vare flere timer, og ikke som en solformørkelse kun få minutter, er simpel:
Månen vender altid samme side mod Jorden, og det betyder, at der går to uger, fra Solen står op på Månen, til den går ned igen.
Solen bevæger sig altså ganske langsomt hen over månehimlen – og desuden fylder Jorden fire gange mere på Månens himmel, end Månen fylder på vores himmel.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 40 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Rumfart: Mange opsendelser af satellitter
Der er planlagt 8-10 opsendelser i januar, og her kan mindst fem betegnes som rutine – eller det, vi kalder ’Nødvendig rumfart’.
Det drejer sig i alle tilfælde om opsendelse af satellitter til kommunikation.
Selvom der publiceres grundige oversigter over kommende opsendelser, er der så mange ændringer, og især forsinkelser, at det selv et par uger før en planlagt opsendelse ikke er til at være sikker på, om satellitten nu også kommer afsted på det fastsatte tidspunkt.
Det gælder således for den videnskabelige ICON-satellit, som har fået udsat sin opsendelse adskillige gange siden den planlagte opsendelse i juni.
Måske kommer den op i januar – vi får se. ICON skal studere Jordens ionosfære, som er det lag af atmosfæren, som ligger mellem cirka 100 og 300 kilometers højde.
Indien, Israel – og et nyt rumskib
Tre af januars opsendelser skiller sig ud:
1) Indisk månesonde: Indien vil 3. januar opsende den 3.890 kilo tunge rumsonde Chandrayaan 2, som skal gå i bane om Månen.
Fra denne bane skal rumsonden så landsætte en mindre Rover, som skal køre rundt på overfladen.
2) Israelsk månesonde: Det er også en raket af typen Falcon 9, som skal opsende Israels første månesonde. Opsendelsen er planlagt til omkring 7 januar.
Der er tale om en ret lille sonde, hvor det vigtigste formål ser ud til bare at være at komme ned på Månens overflade i god behold.
Sonden er privat finansieret, og oprindelig skulle den deltage i Googles store konkurrence om at være den første private gruppe, som sendte en sonde til Månen.
Gevinsten var 20 millioner dollar, men da konkurrencens tidsfrist blev overskredet, uden at det var lykkedes for et af de mange hold, som deltog, blev konkurrencen opgivet.
Men nu har SpaceIL, som holdet kalder sig, besluttet, at når de nu har bygget en sonde, kan de lige så godt få den af sted – og det kaster jo også noget glans over Israel.
Hovedparten af de 88,5 millioner dollar, projektet har kostet, er betalt af en Israelsk milliardær, der er født i Sydafrika.
3) Dragon: Første ubemandede opsendelse af det nye amerikanske Dragon-rumskib er planlagt til 17. januar med en Falcon 9-raket.
Dragon skal sammenkobles med ISS og vende tilbage til Jorden. Derefter går der nok nogle måneder, inden de første astronauter sendes op til ISS med et Dragon-rumskib.
Godt nytår.
\ Gode tips til stjernekiggere
Selv om vejret er godt, og der er mange stjerneskud på himlen, kommer de normalt ikke i en jævn strøm.
Der kan sagtens være adskillige minutter, hvor man ikke ser noget, og heldige øjeblikke hvor der kommer flere på bare et minut.
- Tjek vejrudsigten: Hvis der er overskyet, er chancen for at se stjerneskud lig nul. Tjek også, hvornår Månen står op og går ned. Man kan se flere stjerneskud, når Månen ikke er på himlen.
- Find et mørkt sted: Tag ud af byen, hvor lysforureningen er minimal.
- Husk varmt tøj og gerne et tæppe: Det kræver tålmodighed at se efter stjerneskud. Især nogle af de mindre sværme, hvor der kan være langt mellem meteorerne.
- Læg dig ned på ryggen: På den måde har du en større del af himlen i dit synsfelt og dermed større chance for at se et stjerneskud.
