Torsdag klokken 21.55 dansk tid nåede en vigtig besked ned til Jorden: Marskøretøjet Perseverance står nu sikkert plantet med alle seks hjul på planeten Mars.
Landingen var kulminationen på mange års forberedelse og et halvt års rejse til den røde planet.
»Det var super spændende. Det er utroligt, at det er lykkedes, for landingen er meget kompliceret og svær,« siger den danske astronaut Andreas Mogensen til Videnskab.dk.
Forud for landingen havde forskere og rumentusiaster verden over gennemgået, hvad der populært kaldes for de ’syv minutters rædsel’: Det er de skæbnesvangre og kritiske minutter, fra fartøjet bevæger sig ind i Mars-atmosfæren, til det lander sikkert inden for et relativt lille målområde på planetens overflade.
»Jeg er bare utroligt glad og lettet. Nu kan vi lægge en kæmpe bekymring væk og koncentrere os om det rigtige arbejde, som skal til at begynde nu,« siger Kjartan Kinch, som er lektor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og deltager i missionen.
Første billede er ankommet
Under den vilde flyvetur gennem Mars’ atmosfære blev landingsudstyret udsat for glohede temperaturer på op mod 1.300 graders varme, og fartøjet blev bremset ned ved hjælp af raketmotoerer og en stor faldskærm.
Da fartøjet var helt tæt på planeten, blev køretøjet Perseverance til allersidst firet ned til overfladen ved hjælp af 6,4 meter lange kabler.
»Vi var vidne til en utrolig spændende og hæsblæsende fase af missionen i aften, men i realiteten er det først nu at det virkelige spændende arbejde går i gang med at lede efter tegn på liv, producere ilt fra CO2 atmosfæren og flyve en helikopter på Mars,« siger Andreas Mogensen.
Allerede kort tid efter ankomsten til Mars, kunne Perseverance sende sit allerførste billede fra sit nye hjem ned til Jorden.
Billedet blev taget af et af de såkaldte Hazard Avoidance Cameras, som løbende skal tage billeder og sørge for, at Perseverance ikke kører ind i uforudsete farer.
En voldsom rejse
Perseverance afsluttede som planlagt sin vilde rumrejse til Mars med en landing ved Jezero-krateret på Mars.
»Så vidt jeg umiddelbart kan vurdere gik alt fuldstændig efter bogen under landingen,« lyder det fra Kjartan Kinch.
Jezero-krateret, hvor Perseverance nu skal høre hjemme, er omkring 45 kilometer bredt og befinder sig lige nord for Mars’ ækvator.
»Det er alligevel imponerende at kunne sende noget fra Jorden og så lande på en anden planet 100 millioner kilometer herfra. Mars er jo bare en lille bitte prik på himlen, så at kunne lande noget på den med nok præcision, det er imponerende,« siger den danske astronaut Andreas Mogensen.
På NASA’s pressemøde efter landingen fremgik det, at fartøjet var landet på et heldigt og temmelig fladt sted i Jezero-krateret; en smule sydøst for floddeltaet.
Du kan se Perseverance’s landingsplads på det interaktive kort herunder.
\ Gense landingen
På Videnskab.dk fulgte vi landingen tæt, mens vores læsere stillede spørgsmål i en livechat med astronaut Andreas Mogensen og rumforsker Kjartan Kinch.
Du kan dykke ned i de mange spændende spørgsmål og svar i denne artikel, hvor du også kan gense NASA’s livetransmission af landingen.
Skal søge spor efter liv
Forskere mener, at Jezero-området tidligere har været oversvømmet med vand og hjemsted for et gammelt floddelta. Dermed er det et velvalgt sted at søge spor efter mikrobielt liv, lyder vurderingen fra NASA’s forskere.
Et af hovedformålene med missionen er netop at undersøge, hvorvidt der engang har været liv på Mars.
Tidligere missioner har bekræftet, at betingelserne for liv har været til stede på planeten, men vi ved stadig ikke, om der nogensinde har været liv på vores naboplanet.
Du kan læse mere om, hvordan Perseverance konkret skal jagte spor efter liv på Mars i denne artikel.
I denne 3D-model af Perseverance-køretøjet kan du zoome ind og bevæge bilen rundt, så du kan se den fra alle vinkler. (Credit: NASA/JPL/Caltech)
Stort dansk bidrag
Marskøretøjet Perseverance er en del af missionen Mars 2020, som hører under den amerikanske rumfartsorganisation NASA. Missionen er en af NASA’s helt store med et budget i omegnen af 13 milliarder kroner.
Set fra et dansk perspektiv er missionen også noget særligt, fordi en række danske forskere har bidraget til missionen med både hjernekraft og levering af vigtigt udstyr.
»Det er ret usædvanligt, at der er så stort et dansk aftryk på den slags missioner. I det hele taget er det sjældent, at så lille et land som Danmark har så meget med ombord på en stor NASA-mission,« udtaler John Leif Jørgensen, som er professor og afdelingsleder ved DTU Space i en tidligere artikel på Videnskab.dk.
Også uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener »godt vi kan være stolte over« danske forskeres bidrag til missionen.
»Når Danmark er med i rummet, er vi med til at skabe videnskabelige og teknologiske nybrud, der bidrager til vores fælles fremtid,« siger ministeren i en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
\ Danske bidrag til Mars 2020
En række danske forskere og universiteter bidrager til Mars 2020-missionen.
Forskere fra Københavns Universitet (KU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) deltager i et projekt, som har udviklet en maskine, MOXIE, som skal brygge ilt på Mars.
Forskere fra KU er desuden med i udviklingen af instrumenterne SuperCam og Mastcam-Z, idet de har udviklet såkaldte kalibreringstargets til instrumenterne.
Disse targets kommer til at blive blandt de mest fotograferede objekter på Mars – læs hvorfor i denne artikel.
Det ene target indeholder desuden hemmelige beskeder og tegninger – læs mere i denne artikel.
DTU er også med i udviklingen af et kamera til instrumentet PIXL, som skal hjælpe med at bestemme, om der engang har været liv på Mars.
Endelig har NASA købt mikrofoner af det danske firma DPA Microphones, som skal optage lyde fra Mars.
Danske ører
Populært sagt har missionen for eksempel danske ører.
Lydbilledet til fartøjets nedstigning gennem Mars’ atmosfære blev nemlig optaget med mikrofoner, som den danske virksomhed DPA Microphones har solgt til NASA.
Du kan høre lyden af Mars på dette link, hvor NASA vil fremlægge lydoptagelserne.
De danske mikrofoner er standardudstyr, som bliver brugt i alverdens koncertsale, mens de øvrige danske bidrag har krævet mange års specialudvikling til missionen.
Du kan få et overblik over de danske bidrag til Mars 2020 i denne artikel.
Hvad nu?
Nu hvor Perseverance er sikkert fremme, vil en af robottens første opgaver være at tage billeder af dens nye hjem og sende dem tilbage til Jorden.
I de kommende dage vil ingeniører og forskere desuden tjekke Perseverances helbred og systemer for at sikre sig, at instrumenterne stadig fungerer efter de voldsomme strabadser under nedturen gennem Mars’ atmosfære.
»Alle systemerne skal tjekkes. Vores kamera, som vi har bygget på DTU, sidder for enden af en robotarm, så robotarmen skal aktiveres og tjekkes igennem, før det bliver vores tur. Men vi regner med, at det bliver vores tur inden for de første to dage,« siger John Leif Jørgensen, som har stået i spidsen for DTU’s bidrag til missionen.
Hele inspektionen af Mars-køretøjet og dets systemer vil ifølge NASA tage mere end en måned. I denne periode vil nyt software til også blive uploadet til Perseverance, som skal gøre missionen klar til at søge spor efter fortidigt liv.
Helikopter skal frigives
Næste store skridt bliver, at en minihelikopter, kaldet Ingenuity, skal blive sikkert sat af på Mars.
Ingenuity har under hele rejsen til Mars været gemt væk i maven på Perseverance-køretøjet. Planen er nu, at helikopteren skal frigives fra køretøjet og sættes af på Mars, så snart Perseverance befinder sig på et passende sted.
Ingenuity er en selvstændig robot på 1,8 kilogram, som får strøm fra solpaneler, og som kan kommunikere med både Jorden og Perseverance.
Det er første gang nogensinde, at man vil forsøge at flyve med en helikopter på Mars, og forskerne regner med og håber på, at Ingenuity vil være funktionsdygtig i omkring 100 dage.
Samle-return-mission
Når Perseverance på et tidspunkt er parat til for alvor at bruge sine mange instrumenter og tage billeder på Mars, vil den løbende sende resultater ned til Jorden.
Men herudover får Perseverance også til opgave at indsamle en række af de mest interessante prøver fra Mars, som skal hentes med en fremtidig mission kaldet Mars Sample Return.
Med Mars Sample Return vil NASA i et tæt samarbejde med den europæiske rumorganisation ESA sende endnu en mission til Mars. Formentlig sker det i 2026 eller i hvert fald i ‘den sidste halvdel af dette årti’, oplyser NASA.
Den foreløbige plan lyder, at et nyt landingsfartøj – og måske også en ny rover – skal opsamle prøverne, som Perserverance har indsamlet. Prøverne vil herefter blive sendt ud til endnu et rumfartøj, som kredser om Mars, og som skal mødes med og indfange prøverne. Herefter vil fartøjet vende om og flyve tilbage til Jorden.
Ifølge NASA skal de første prøver fra Mars således ankomme til Jorden ‘tidligt i 2030’erne’, og for første gang nogensinde vil forskere på Jorden altså få fingrene i prøver indsamlet på Mars – hvis alt går efter bogen vel at mærke.
I første omgang glæder forskerne sig over, at et helt afgørende og kritisk tidspunkt for Mars 2020-missionen nu er vel overstået.
»Det er en kæmpe lettelse. Og nu begynder det rigtige arbejde,« slutter Kjartan Kinch.
