Forskere: Vi har løst historiens største UFO-mysterium

Bajkalsøen, Rusland, 30. juni, 1908, kl. 07.17:

Lokale bønder vender deres ansigter mod den skyfri himmel og kniber øjnene sammen. En lang stribe af lys, der er lige så kraftig som solen, bevæger sig hen over deres hoveder.

Ti minutter senere bliver markerne omkring søen oplyst af et gigantisk lysglimt, og kort efter tromler en titanisk buldren gennem landskabet. De chokerede bønder står tilbage: Hvad var det?

Det samme spørgsmål har naget videnskabsfolk lige siden. I 1927 sendte de sovjetiske myndigheder den første ekspedition til stedet, hvor det store lysglimt kom fra – det sumpede og uvejsomme terræn ved Tunguska i Sibirien.

Et foruroligende syn mødte ekspeditionens leder, mineralforsker Leonid Kulik. I et område på størrelse med Nordjylland var al skov lagt ned. Et eller andet havde udløst uhyggelige kræfter mod vores planet. Trods store bestræbelser lykkedes det aldrig Leonid Kulik – eller nogen andre – at forklare, hvad der var sket i Tunguska.

Men nu mener italienske forskere, at de langt om længe – mere end 100 år efter den mystiske hændelse – har fundet svaret.

Mystisk fund i sumpsø

Tunguska-episoden er nok historiens største UFO-mysterium. Ingen har formået at identificere det uidentificerede flyvende objekt. Nogle kontroversielle forskere har ment, at eksplosionen var forårsaget af rumvæsner. Andre har ment, at englænderne testede et hemmeligt våben.

Men nu beskriver en videnskabelig artikel, at der ligger rester af en stor sten på bunden af Cheko-søen i Tunguska. En sø, der kan være dannet som et krater, da et meteoritfragment slog ned i sumpen.

Det er forskere fra instituttet for marinevidenskab på Università di Bologna, der står bag opdagelsen. De har scannet Cheko-søen ved hjælp af apparater, der udsender seismiske bølger og magnetiske stråler.

På den måde har de opdaget den store sten, som dog indtil videre stadig ligger trygt begravet i mudderet 10 meter under søens bund. Der er planer om at fiske stenen op, og viser det sig, at de italienske forskere har ret i deres antagelser, kan vi fastslå, at Tunguska-eksplosionen blev forårsaget af en asteroide.

Skyldtes Tunguska-eksplosionen en komet eller en asteroide?

Meteoritforskere har gennem mange år konsekvent afvist rumvæsenteorierne. De er sikre på, at Sibirien fik besøg af enten en komet eller en asteroide, men de kan ikke blive enige om én af de to muligheder. Forskellen på en komet og en asteroide er, at

• en komet består af is og støv, som forsvinder på den varme rejse igennem Jordens atmosfære. Derfor efterlader den ikke store stenfragmenter.
  
• En asteroide er derimod en meget lille planet fra asteroidebæltet (se boksen under artiklen), som ikke nødvendigvis brænder op på sin rejse til Jorden. Den kan sagtens efterlade et krater. Det har man bare aldrig fundet i Tunguska.

Dansk forsker er skeptisk

De nye italienske opdagelser gør ikke et stort indtryk på den danske meteoritforsker. Han har set utallige eksempler på folk, der tror, at de har fundet noget fra det ydre rum, uden at det var tilfældet.

»Jeg må indrømme, at jeg er lidt skeptisk. Havde de fisket blokken op og undersøgt den, havde det været noget andet. Så vidste vi, hvad det var.«

»Det overbeviser mig ikke, at de har fundet et eller andet på bunden af en sø – det kan være et stykke moræneblok eller så meget andet. Det kan ikke helt udelukkes, at de har ret, men det er usandsynligt,« siger Henning Haack.

‘Fragmentet’ kan ikke være det eneste

Italienernes teori bliver kun mere usandsynlig, hvis man skal sandsynliggøre den ved hjælp af matematiske modeller.

Vi ved nemlig, at en genstand, der bliver smadret, vil dele sig i stumper og stykker efter et helt fast mønster. Taber du for eksempel et glas, er der væsentlig flere små fragmenter end store. Det samme gør sig gældende efter en eksplosion i luften, som man kan se, det var tilfældet i Tunguska.

»Så hvis man finder et fragment på 10 tons, så burde der også være 100 fragmenter på 1 tons og 10.000 på 100 kilo.«

»Hvis der virkelig er så mange fragmenter i 100 kilo-klassen – for slet ikke at tale om de ca. 1 million fragmenter i 10 kilo-klassen – så er det meget besynderligt, at vi ikke har fundet så meget som et sandkorn,« konstaterer Henning Haack.

Eksplosionen lyste København op i flere nætter

Det russiske mysterium er altså stadig intakt, selvom italienerne nu har fundet noget mærkeligt på bunden af en sø.

Tvivlen nager derfor stadig: Var det var en asteroide eller en komet, der kom til Jorden? Henning Haack mener, at de bedste argumenter tilfalder kometteorien:

1. Kometer består primært af is, og det kan forklare, hvorfor man ikke har fundet dele efter dét, der styrtede ned. Kometen smeltede simpelthen på sin vej igennem Jordens atmosfære.
   
2. I danske aviser blev der i dagene efter nedslaget skrevet om, at københavnerne kunne sidde ude og læse bøger ved midnat. En så massiv oplysning af himlen bliver ikke skabt af en asteroide. Det kan en komet derimod. Den efterlader nemlig vanddamp og støv i sin hale, og når Solens lys rammer det materiale, bliver lysstrålerne spredt. Fænomenet kan oplyse et meget stort område på Jorden.
   
3. Asteroider indeholder grundstoffet iridium, som ellers kun findes i Jordens indre. Hvis en asteroide havde ramt Jorden i 1908, var det sjældne grundstof blevet spredt over store dele af kloden. Men det blev det ikke. Det har danske iskerne-forskere afsløret ved at analysere de stoffer, der aflejrede sig i Grønlands indlandsis omkring 1908.

Kometteorien er blevet kritiseret af asteroideteoriens tilhængere. De mener, at en komet ville være smeltet væk allerede før, den kunne nå ned og forvolde Tunguska-eksplosionens skader.

Desuden fremlagde italienske forskere i 2001 beregninger, der viste, at ’tingen’ sandsynligvis var ankommet med kurs fra asteroidebæltets plads i vores solsystem.

Kæmpeeksplosion kunne have ramt København

Selvom Henning Haack selv sværmer for kometteorien, ville han have det fint med at tage fejl. Det vigtigste er, at vi finder en forklaring.

»Når man beskæftiger sig med trusler mod Jorden, vil man godt vide, hvad der skete, da den største kendte eksplosion ramte os. Vi ved nemlig, at lignende fænomener vil opstå igen. Man har rimelig gode beregninger, som siger, at Jorden bliver ramt af en Tunguska-lignende eksplosion 1-2 gange i hvert årtusinde.«

»I 1908 kunne eksplosionen faktisk have ramt København, og det havde jo været en kæmpe katastrofe i Danmark.«

»Oftest sker den slags dog over havet. Det er tænkeligt, at noget Tanguska-lignende er sket til havs i øde områder, uden at nogen har oplevet det,« siger Henning Haack.

Det sidste registrerede besøg af en stor meteorit fandt sted i 2008. Den eksploderede 37 km. over Den Nubiske Ørken i Sudan og fik det mundrette navn ’2008 TC3’.

De italienske forskeres opdagelse af et stort objekt i en sø i Tunguska, er publiceret i tidsskriftet Geochemistry, Geophysics, Geosystems.