Hvad afslører Pentagons UFO-rapport?

Der er mange, der har ventet på den officielle amerikanske rapport om UFO-fænomenet, med det håb, at nu ville vi få nogle svar.

Nu er rapporten så kommet, men efter at have læst rapporten må man nok indrømme, at svarene stadig er derude.

Den kun ni sider lange rapport kan hentes her.

I rapporten har ‘UFO’ taget navneforandring til ‘UAP’, der står for ‘Unidentified Aerial Phenomena’ – eller ‘Uidentificeret Luftfænomen’ på dansk.

Man har sikkert ment, at ordet UFO var for ’belastet’, fordi det er forbundet med teorien om, at UFO’er er rumskibe fra andre kloder. Betegnelsen UAP vil blive benyttet i resten af artiklen.

Som forventet gav rapporten ingen endelige svar, men vi er dog blevet lidt klogere. Her er rapportens tre hovedpunkter:

• Der er ukendte fænomener på himlen
• De kan udgøre en sikkerhedsrisiko
• Der er rapporteret observationer af bevægelser, som intet jordisk fartøj kan foretage

Vi tager de tre punkter et ad gangen. Og så gennemgår vi argumenterne for og imod rumskibsteorierne.

Ukendte fænomener observeret

Rapporten understreger, at langt de fleste observationer af UAP’er har naturlige forklaringer som fly eller balloner, men at der er en restgruppe, hvor man ikke kan finde en naturlig forklaring. Det kan dog skyldes manglende informationer.

Forsvarsministeriet indrømmer, at de ikke har været gode nok til at indsamle og analysere observationer, og det problem er noget, man i de kommende måneder vil se at gøre noget ved.

I de fleste af de undersøgte tilfælde må UAP’en være en fysisk genstand, fordi den er blevet observeret både med radar og på infrarøde kameraer, samt at den simpelthen er blevet direkte set.

Vi vil senere vende tilbage til en berømt observation fra 2004, som er et eksempel på, hvad jagerpiloter kan komme ud for.

Der er tale om en sikkerhedsrisiko

Den vigtigste begrundelse for rapporten var en politisk bekymring for, hvad fænomenet betyder for USA’s sikkerhed.

Det er jo ikke så godt for verdens stærkeste militærmagt, at der tilsyneladende flyver noget rundt i det amerikanske luftrum, som man ikke ved hvad er, og som man heller ikke kan gøre noget ved.

Her må det understreges, at UAP’er ikke et amerikansk fænomen, da de er observeret over hele Jorden. Der er derfor ikke noget belæg for at antage, at de er en særlig trussel overfor USA.

Desuden er UAP-lignende fænomener beskrevet langt tilbage i historien, så intet tyder på, at fænomenet har forbindelse med det nuværende våbenkapløb eller den nuværende politiske situation.

Den sikkerhedsrisiko, UAP’erne udgør, er, at observationer kan starte en krig, fordi man fejlfortolker en UAP-observation som begyndelsen til et angreb fra et andet land.

Rapporten nævner, at mange UAP’er er set tæt på militære anlæg, hvor de i hvert fald ikke burde være. Det kan dog være en konsekvens af, at netop de militære baser har det bedste udstyr til at overvåge luftrummet.

Usædvanlige manøvrer, som er jordisk teknologi overlegne

Noget af det mest interessante står i afsnittet med overskriften ’And a Handful of UAP Appear to Demonstrate Advanced Technology’.

Rapporten omtaler 144 observationer af UAP’er observeret i USA mellem 2004 og 2021. Heraf kan man kun forklare en enkelt observation på en naturlig måde. Det kan dog skyldes manglende data, så ingen af observationerne kan tages som sikre tegn på ’ikke-jordisk teknologi’

En anonym højtstående embedsmand har kommenteret sagen:

»De 144 rapporter, vi har at gøre med her, giver ingen klare indikationer på, at der er en ikke-jordbaseret forklaring på dem – men vi vil gå hen, hvor dataene fører os.«

»Vi mener absolut, at det, vi observerer, ikke skyldes fejl i sensorerne. Det er ting, der eksisterer fysisk«.

Embedsmanden bemærker desuden, at 80 af de rapporterede hændelser indeholdt data fra flere sensorer. I 11 tilfælde rapporterede piloterne, at de var ved at kollidere med disse mærkelige genstande.

18 hændelser af usædvanlige bevægelser

I 18 hændelser, som er beskrevet i 21 rapporter, bevæger UAP’en sig på en måde, der for os ser ud til at kræve avanceret teknologi. Det drejer sig om UAP’er, som hænger stille, trods der blæser en vind, eller som bevæger sig mod vinden.

Hertil kommer, at UAP’erne hverken har vinger eller synlige motorer til at skabe fremdrift. Alligevel kan de accelerere meget hurtigt og foretage meget bratte drejninger. De kan tilsyneladende også dykke ned i havet.

Det tilføjes, at der er behov for flere analyser, for at afgøre om disse observationer repræsenterer ‘gennembrud’ indenfor teknologi. Det eneste, vi ved, er, at bevægelserne er meget vanskelige at forklare ud fra kendt fysik.

Tidligere præsident Barack Obama har omtalt bevægelserne i et interview:

»Men hvad der er sandt, og jeg er faktisk seriøs her, er, at der findes optagelser og registreringer af objekter, som vi ikke ved hvad er. Vi kan ikke forklare, hvordan de bevæger sig eller deres baner.«

Den tidligere leder af de nationale efterretningstjenester John Ratcliffe har sagt noget lignende:

»Vi taler om objekter, der er set af piloter fra flåden og luftvåbenet, eller som er blevet fotograferet af satellitter. De foretager handlinger, der er vanskelige at forklare. Vi har ikke teknologien til at genskabe deres bevægelser, og vi kan ikke forklare, hvordan de kan bryde lydmuren uden et lydmursbrag.«

‘Tic Tac’-ufoen

En af de mest berømte UFO-observationer fandt sted i 2004. Den blev foretaget af piloter fra den amerikanske flåde under en træningstur omkring 150 km fra San Diego.

Krydseren USS Princeton, som deltog i øvelsen sammen med et hangarskib, havde allerede observeret noget på radar, som så ud til at følge gruppen af krigsskibe.

14. november så krydseren en af disse ’anomalier’ igen, og resultatet blev, at to F-18-jagere blev sendt af sted for at se på sagen.

Piloterne var den unge Alex Dietrich, som trods navnet er en kvinde, og hendes chef Dave Fravor. Han beordrede Alex Dietrich til at holde sig lidt tilbage, mens han så ville se lidt nærmere på fænomenet. Det, han så, var noget, der bedst kunne beskrives som et aflangt æg med en form, der minder om en Tic Tac-pebermyntepastil.

Det var nu ikke en helt almindelig Tic Tac, de så. Den var på størrelse med deres eget jagerfly og fløj omkring på en ret uforudsigelig måde.

En virkelig mærkelig ting var, at UAP’en bevægede sig, på en måde der efterlignede jagerflyets bevægelse. Desuden kunne man hverken se noget tegn på vinger eller motorer.

Alex Dietrich udtalte bagefter:

»UAPen bevægede sig meget hurtigt og meget uregelmæssigt, og vi kunne ikke forudse, hvilken vej den ville dreje, eller hvordan den kunne gennemføre de manøvrer, som vi observerede.«

»Der er noget derude, der er bedre end vores fly«

Til udsendelsen ’60 minutes’ udtalte chefen Dave Fravor:

»Jeg ved ikke, hvem der har bygget den, hvem der har teknologien, eller hvem der har hjernen. Men der er noget derude, der var bedre end vores fly.«

Da Fravor søgte at komme nærmere, accelererede UAP’en lynhurtigt og forsvandt. Den blev dog set sekunder senere 100 km borte af Princetons radar.

Spørgsmålet er, om man kan være helt sikker på, at den ‘Tic Tac’, piloterne så, var det samme objekt, som det man kunne se på radarskærmen, hvilket er en illustration af, hvor svært det er at komme til bunds i selv veldokumenterede observationer.

Denne meget berømte observation viser, at UAP’erne ser ud til at kunne bevæge sig, på en måde der ikke kan forklares med nogen teknologi, vi kender her fra Jorden.

Vi kan derfor med ret stor sikkerhed afvise, at UAP’erne er bygget af en nation her på Jorden. Desuden har de jo været set langt tilbage i historien.

Er UAP’erne rumskibe?

Den førende teori for fænomenet er, at det er rumskibe fra andre kloder. Denne teori kan dog hverken bevises eller afvises. I rapporten nævnes sætningen ’ikke-jordisk teknologi’ overhovedet ikke – man taler i stedet om ’andre’ forklaringer.

Hvis vi nu antager, at UAP’erne er rumskibe, er det mest sandsynligt, at de kommer fra et andet solsystem.

Det betyder en rejse på mange lysår for at komme til Jorden. At rejse mellem stjernerne er teoretisk muligt, selv om det vil kræve en teknik langt udover, hvad vi har på Jorden. Det virkelige problem for rumskibsteorien er den måde, UAP’erne bevæger sig på i vores atmosfære.

I hvert fald nogle UAP’er ser ud til at kunne gennemføre manøvrer, som vi overhovedet ikke kan eftergøre med nogen form for teknik, vi kender eller kan forudse. Det drejer sig om ekstremt voldsomme accelerationer, vinkelrette drej og evnen til at gennembryde lydmuren uden at skabe et brag.

Den eneste måde, vi kan forestille os det på, er, hvis den motor (eller hvad det nu er), som driver UAP’en. ikke bare påvirker selve fartøjet, men også alt, hvad der er inde i fartøjet. I så tilfælde vil man ikke mærke de voldsomme accelerationer, der opstår, når UAP’en foretager nogle meget hurtige manøvrer.

Vi ved ikke, om en sådan ’motor’ overhovedet er mulig inden for rammerne af den fysik, vi kender i dag. Derfor kan vi ikke vurdere, om de voldsomme manøvrer er et argument for eller imod rumskibsteorien – vi ved simpelthen for lidt, og må nok afvente, om der kommer et nyt gennembrud indenfor fysikken.

Konklusion: Brug for bedre og mere data

Vi er med rapporten kommet det skridt videre, at UAP’erne nu accepteres som et virkeligt fænomen, selv om de fleste observationer har helt naturlige forklaringer.

Det er faktisk ret stort, da amerikanerne er meget stolte af deres militær og dets evne til at beskytte landet. Nu indrømmer man så, at der flyver noget rundt på himlen, som vi ikke ved hvad er, og som bare flyver, hvor de vil – også nær militære anlæg.

Hvad, vi har brug for, er flere og bedre data. Amerikanerne indrømmer selv, at der er behov for en kultur, hvor piloter tør fortælle, hvad de ser, uden at være bange for at det går ud over deres karrierer.

»Et stort problem omkring UAP’er har været det kulturelle stigma,« sagde kongresmedlem Andre Carson, som er demokrat og medlem af Kongressens Efterretnings Komite, i et interview i sidste uge.

»Det har stort set været henvist til science fiction.«

Senator Marco Rubio ser rapporten som et stort skridt fremad, men har også følgende kommentar:

»Forsvarsministeriet og efterretningsvæsenet har meget arbejde foran sig, før de kan afgøre, om disse fænomener udgør et nationalt sikkerhedsproblem.«

Hvis rapporten kommer til at betyde, at man nu vil tage fænomenet mere alvorligt, så er det et stort skridt fremad.

Desværre er det dog mere sandsynligt, at konspirationsteoretikere nu vil overtage debatten på nettet, hvilket vil vanskeliggøre en seriøs debat. Og en sådan debat er der virkelig behov for, da der bestemt ser ud til at være noget at undersøge.

Hvad nu hvis…?

Vi er altså ikke kommet spørgsmålet, hvorvidt der flyver fremmede rumskibe rundt i vores atmosfære, meget nærmere, men alligevel er det svært ikke at tænke over, hvad det ville betyde, hvis rumskibsteorien er korrekt.

Det følgende er derfor spekulation, som vi dog søger at basere på den viden, vi i dag har om universet.

Hvad angår sikkerhedspolitik, så har det ikke den store betydning, hvis det nu skulle vise sig, at UAP’erne er rumskibe fra andre kloder.

På grund af den enorme teknologiske forskel mellem ’dem og os’ giver det ingen mening at tale om mulighed for konflikt. Den absolut eneste mulighed for politik er at lade UAP’erne passe deres (hvad det end så er) og så lade os varetage egne opgaver.

Det er lidt som at være på skovtur. Det går nu bedst, hvis vi holder os fra myrerne og omvendt (selv om det denne gang er os, der er myrer). Om vi kan acceptere en sådan situation er svært at sige, men vi kan heller ikke umiddelbart gøre noget ved det.

Selv om det nok vil tage en del tid, så skal vi nok vænne os til situationen, som i virkeligheden er en direkte konsekvens af forskellen mellem biologisk tid og astronomisk tid.

Solen og Jorden har, ligesom de fleste andre stjerner og planeter, eksisteret i milliarder af år, og alene af den grund er det yderst usandsynligt, at vi vil møde andre væsner, der i udvikling er nogenlunde på vores eget trin.

Fremmede civilisationer vil sandsynligvis være mere avancerede

Vi har eksisteret i så kort tid, at vores civilisation må være en af de yngste – måske den yngste – i Mælkevejen.

Derfor vil det mest sandsynlige være, at hvis vi nu møder en anden civilisation, så vil den være ikke bare tusinder, men millioner af år forud for vores.

Hvis der er en så stor forskel i udvikling, er det måske ikke så mærkeligt, at vi nok ikke har så meget at sige hinanden, og at deres teknologi virker totalt uforståelig.

Måske vil et sådant møde få os til at føle os mere ensomme. Der er jo et gammelt ordsprog om, at ’lige børn leger bedst’, så måske er det bedst med en ikke for tæt kontakt, for hvad kan vi bidrage med?

Og hvad mon et sådant møde ville betyde for vores videnskabelige og kulturelle udvikling – hvis vi overhovedet var i stand til at slå bro over forskellen?

Uanset hvad ’sandheden’ er om UAP’erne, så er en kontakt med en anden og meget ældre civilisation en mulighed, vi ikke bare kan ignorere. At klare et sådant møde bliver en stor udfordring, men det kan åbne muligheden for en fremtid i Mælkevejen, der med en alder på over 12 milliarder år er mere end dobbelt så gammel som Jorden og Solsystemet.

Vi kan ikke lade være med at citere science fiction-forfatteren Arthur C. Clarke fra den nu 70 år gamle bog ’På opdagelse i verdensrummet’. Hvad han skrev dengang, er måske ikke så umuligt endda.

»Mærkelige fartøjer kan i fortiden utallige gange have pløjet gennem Jordens skyformationer for at drage videre med optegnelser om dampende oceaner, om de første kluntede amfibieskabninger, der krøb om på strandbredden, og – langt senere – om gigantiske dinosaurer. Nogle af disse fartøjer kan være kommet fra Solens andre planeter, men de fleste må have været fremmede gæster i vort solsystem, som drog fra stjerne til stjerne, søgende efter viden. Og måske vender de en dag tilbage.«