Engang trivedes små kolonier af mikroorganismer ved bredden af en flod på Mars. Klippen under dem indgik i deres kost, og derfor har de efterladt sig blege pletter på den ellers røde klippe.
Sådan tolker et forskerhold med dansk deltagelse de målinger, som NASA’s store Mars-robot Perseverance har foretaget, her nogle milliarder år senere. Forhistorisk liv er den mest oplagte forklaring på de små pletter, der er mindre end en millimeter i størrelse.
»Vi må simpelthen bare sige, at det højst sandsynligt er bakterie-lignende mikroorganismer, der står bag pletterne. Det står som det stærkeste svar på, hvad vi observerer,« siger lektor David Arge Klevang fra DTU Space til Videnskab.dk.
»Det er helt sikkert det mest spændende, vi har set på Mars. Det var det, vi tog derop for,« tilføjer David Arge Klevang, der er en af de tre danske medforfattere til den videnskabelige artikel om forskningsresultatet, som netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.
»Hvis de samme fund var gjort her på Jorden, ville man entydigt sige, at det var spor efter meget tidligt liv milliarder af år tilbage i tiden,« lyder dommen fra professor ved DTU Space John Leif Jørgensen i en pressemeddelelse fra universitetet.
»Men fordi det er på Mars, hvor der jo ikke kendes liv i dag, kan vi ikke med 100 procent sikkerhed sige, at dette er et bevis på tidligere liv på Mars. Men vi kan sige, at vi ikke har kunnet finde andre forklaringer på vores data, end at der har været liv på Mars,« tilføjer professoren, der er medforfatter til artiklen.
Pletter er potentielle biosignaturer
I det nye studie konkluderer det internationale forskerhold, at klippeformationens overfladestruktur, kemiske og mineralske karakteristika samt organiske signaturer tilsammen bør betragtes som ’potentielle biosignaturer’.
Det betyder, at observationerne kan skyldes biologiske processer og bør undersøges nærmere.
Forskerne kan dog helt ikke udelukke, at pletterne er forårsaget af naturlige, geologiske processer. De har bare meget svært ved at forklare, hvordan det skulle være sket.
»Spørgsmålet er, om det kan være varme, der har skabt disse mineraler,« siger David Arge Klevang.
»Jezero-krateret (hvor Mars-roveren landede, red.) er dannet af et meteornedslag, og dengang har der været varmt. Men den såkaldte muddersten, som vi har fundet pletterne på, er dannet af aflejringer i en flod meget senere. Så det virker ikke sandsynligt.«
\ Vandet flød engang på Mars
Perseverance blev sendt til Jezero-krateret for at lede efter spor efter levende organismer. Det ser nemlig ud til, at det 45 km store krater engang har været en stor sø, som brusende floder er endt i. Og hvor der er vand i flydende form, kan der også være liv.
»Vi ved, at der har været masser af vand i og omkring Jezero-krateret. Engang har det været et beboeligt miljø for levende organismer, med passende temperatur og surhedsgrad i vandet,« siger David Arge Klevang.
Forskerne har svært ved at sige, hvornår Mars var en våd planet. Men det er sandsynligvis mellem 2,5 og 3,7 milliarder år siden.
Instrument fra DTU har været i brug
Perseverance har en flok instrumenter for enden af sin lange robotarm, og det er først og fremmest dem, der er blevet brugt til at analysere klippeformationerne. Et af instrumenterne hedder PIXL, og det har forskere fra DTU Space været med til at udvikle.
PIXL kan afsløre den præcise sammensætning af grundstoffer samt afsløre kemiske forhold ned til mikroskopiske detaljer. Du kan læse mere om instrumentet og DTU’s bidrag i denne artikel på Videnskab.dk.
Med PIXL har forskerne fundet ud af, at pletterne på klippen rummer jernforbindelser som jernfosfat og jernsulfid, herunder mineraler som vivianit og greigit. De dannes typisk af bakterier her på Jorden.
Et andet instrument kaldet SHERLOC har målt, at pletterne rummer en forholdsvis høj koncentration af organiske forbindelser – kemiske stoffer bygget op omkring kulstofatomer.
Tilsammen peger målingerne på, at de rustrøde mineraler på det, der engang var en flodbred, er blevet omdannet af levende organismer ved at indgå i deres stofskifte.
»Meget flot arbejde«
Allerede i juli 2024 udsendte NASA en pressemeddelelse om de små pletter på den gamle flodbred kaldet Neretva Vallis - det skrev Videnskab.dk om i artiklen 'Begejstrede danske forskere: Vi har måske fundet tegn på liv på Mars'.
Men først nu er forskerne kommet et solidt skridt længere med at analysere de mange data fra Perseverance.
Mars-forsker Morten Bo Madsen, der er lektor på Niels Bohr Institutet under Københavns Universitet, har læst den videnskabelige artikel for Videnskab.dk.
»Det er et meget flot arbejde, som tydeligt viser fund af potentielle biosignaturer. Det bliver superspændende at få disse prøver hjem til Jorden for videre undersøgelser,« siger han.
For selvom Perseverance er et tonstungt selvkørende laboratorium med en samling imponerende instrumenter, er der trods alt grænser for, hvad roveren kan udrette rent videnskabeligt.
Boreprøver skal sendes til Jorden
Der er brug for større og mere følsomme instrumenter til at afgøre, om det med sikkerhed har været liv, der har ændret overfladen på Mars. De instrumenter er umulige at fragte til den røde planet, så i stedet må prøverne fra Mars komme til Jorden.
Ved pletterne har Perseverance opsamlet en boreprøve, der er anbragt i en prøverør. Sammen med en række andre boreprøver skal røret efterlades på Mars, indtil det kan opsamles og sendes tilbage til Jorden.
Planen er, at en robotmission kaldet Mars Sample Return skal stå for den del engang i løbet af 2030’erne.
»Det er fuldstændig afgørende, at vi får boreprøverne hjem. Men i første omgang vil vi gerne have Perseverance til at besøge området igen for at foretage flere undersøgelser. Det har vi en plan for. Så kan vi komme lidt nærmere et svar på, om der har været liv,« slutter David Arge Klevang.
