Elon Musk.
Han er manden bag den første populære elbil, Tesla, de genanvendelige rumraketter fra SpaceX og uendeligt mange 'oneliners' (slogans) om visioner for fremtiden. Hør bare denne:
»Det bliver en blanding af en Concorde (fly med tophastighed over 2.000 km/t, red.), en railgun(en elektrisk kanon, red.) og et spil airhockey (et bordspil for to spillere, hvor man skal skyde en puck i mål, red.).«
Det lyder næsten som en teenagedreng, der opremser sin ønskeliste, men det var såmænd bare Elon Musks egen beskrivelse af sit nye transportprojekt, Hyperloop, tilbage ved dets annoncering i 2013.
Hyperloop går ud på, at vi skal køre i svævende tog og suse af sted med over 1.000 km/t inde i lufttætte rør.
Og med den slags idéer kan det nok ikke undre, at han de senere år nærmest har fået superheltestatus blandt nørder på internettet.
I en kort artikelserie kigger vi her på Videnskab.dk nærmere på raketpionerens vildeste idéer. Nogle af dem er uden tvivl geniale, mens andre måske er lidt mere i den gale ende.
Sidst handlede det om, at Elon Musk tror, vi befinder os i en computersimulation. Denne gang skal vi se nærmere på hans transportrevolution Hyperloop – kan det nogensinde blive til noget?
\ Idéerne er ikke nye
Idéen om at bruge lufttryk og magneter til at køre tog er ikke ny.
Allerede i 1799 kom opfinderen George Medhurst på idéen om at flytte gods i jernrør ved hjælp af lufttryk.
Op gennem 1850’erne blev der bygget flere togbaner i Dublin, London og Paris, som blev drevet af lufttryk.
I 1910 kom den amerikanske fysiker Robert H. Goddard på et koncept med et tog, der skulle køre fra Boston til New York på 12 minutter.
Idéen var, at toget skulle svæve ved hjælp af magneter inde i et vakuumlukket rør, men togbanen blev aldrig bygget.
Et drømmetog der suser forbi flytrafikken
Da Elon Musk først annoncerede Hyperloop i 2013, lød det meget imponerende.
Det skulle være en transportform dobbelt så hurtig som flytrafikken, urørlig af dårligt vejr og energibesparende nok til at kunne køre uafbrudt i 24 timer uden opladning.
Konceptet er et tog, der ved hjælp af magneter kan svæve i et lufttomt rør og på den måde mindske luftmodstanden, så hastigheder over 1.000 km/t kan opnås.
Men her i år 2018 er det eneste fysiske eksemplar på ideen en prøvestrækning på 500 meter i Nevadas ørken i USA og en testkørsel med en tophastighed på 387 km/t.
Hurtigt, men stadig langsommere end højhastighedstogene i Japan, Frankrig og Kina, der kommer op på henholdsvis 603 km/t (SCMaglev), 575 km/t (TGV) og 501 klm/t (Shanghai Maglev Train) i testkørsler.
Musks tog er altså endnu langt fra visionen.
Til gengæld skønner Virgin Hyperloop One, at de kan opnå en hastighed på omkring 1.100 km/t, hvis deres testbane forlænges til to kilometer.
Danske forskere: Imponerende og prisværdigt, men...
Spørger man danske trafikforskere, er det ikke umuligt, at Hyperloop bliver til noget, men det er heller ikke helt sikkert, at det er den smarteste tilgang til fremtidens transport.
»Det er et meget prisværdigt projekt. Hvis det kan lade sig gøre, så revolutionerer det alt, men de skal jo bore, bore og atter bore. Det bliver astronomisk dyrt. Det er der ingen tvivl om,« siger Henrik Sylvan, der er centerleder for jernbaner på DTU Management Engineering.
Kristian Hegner Reinau, der er lektor ved Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet, hvor han forsker i intelligente transportsystemer, er enig.
»Det lyder jo imponerende, men ud fra et større transportperspektiv er man også nødt til at overveje, om ikke pengene er bedre givet ud et andet sted. Det afhænger af, om man kan grave alle de her tunneller på en måde, der er rentabel, og det synes jeg godt, man kan stille spørgsmålstegn ved,« siger han.
Tid er penge, men det er Hyperloop også
Som nævnt bliver det nok ikke billigt, hvis alle fremtidens langdistance-netværk skal bygges under Jorden.
Siden projektets start har Elon Musk forestillet sig en rute mellem Los Angeles og San Francisco i Californien, USA, men den er endnu ikke blevet til noget.
Måske fordi prisen først blev annonceret som værende på 6 milliarder dollars, mens lækkede dokumenter tydede på en helt anden pris på omkring 13 milliarder dollars.
»Det er nemt at blive forblændet af nye projekter, og de gamle, gennemprøvede højhastighedstog laver ikke overskrifter, selvom de måske er mere relevante,« siger Henrik Sylvan.
Til gengæld vil den tid, vi sparer, hvis vi kan rejse med 1.000 km/t, også give en økonomisk gevinst, siger han.
»Det er jo økonomi, der driver værket. Vi skal være mere effektive i morgen, ellers bliver vi udkonkurreret. Det kræver større mobilitet hele tiden. Det (Hyperloop, red.) bliver 50 procent hurtigere end fly, og hele flysektoren er vel den transportform, der er vokset mest over de sidste år,« siger Henrik Sylvan.
\ Elon Musk er ikke længere en del af projektet
Idéen om Hyperloop var fra starten open source (frit tilgængelig for alle, red.), og derfor begyndte en række virksomheder deres egen udvikling i kølvandet på idéens annoncering.
Den største spiller er i øjeblikket Virgin Hyperloop One, der indtil 2017 blot hed Hyperloop One, men skiftede navn, efter milliardæren Richard Branson investerede i virksomheden.
Virgin Hyperloop One afslørede for nyligt, at de har fået en aftale i hus med den indiske regering om at opføre en Hyperloop-bane mellem Mumbai og Pune allerede i 2021.
Sådan opnår Hyperloop rekordhøj fart
Virgin Hyperloop One påstår selv, at deres system vil »styres automatisk af de mest avancerede systemer i verden, der tillader en sikker og effektiv rejse, som aldrig vil være forsinket eller overbooket.«
Det lyder jo meget dejligt, men hvordan fungerer det?
På almindelige tog er hastigheden begrænset på grund af friktionen – både fra luftmodstanden og fra jorden under dem.
Hyperloop forsøger at begrænse friktionen på begge områder.
For det første vil Hyperloop pumpe luften ud af de tunneler, toget kører gennem. De bliver ikke fuldstændigt lufttomme som et vakuum, men meget mindre luft betyder mindre friktion, og derfor kræves der mindre energi for at opnå en højere hastighed.
Ifølge Musks idé skulle togene bestå af små vogne kaldet 'pods' (eller på dansk: kapsler), der hver kan indeholde en håndfuld passagerer.
Vognene bliver kørt langs et spor, der virker som en elektromagnetisk motor.
Når der sendes strøm gennem sporet, bevæger vognene sig fremad, hvor de accelererer, indtil de når en hastighed, hvor de løfter sig fra sporet og holdes på plads i luften af magneter.
En række pumper sørger for, at tunnelen får en atmosfære, der svarer til den, man finder i 200.000 fods højde.
Vognene vil derfor også have et tryk som i en kabine i et fly oppe i atmosfæren.
Hvad med sikkerheden?
I teorien giver det hele god mening. Høj fart for mindre energi.
Men er det overhovedet sikkert at rejse på den her måde?
»Hvis du slår hul på et lufttomt rør, og det imploderer (kollapser indad, red.), så er der ikke meget tilbage. Hvis nogen sniger bare den mindste bombe med ind i sådan en trykkabine – 'puf', så styrter det,« siger Henrik Sylvan.
Men det handler ikke bare om at holde styr på mennesker med uhensigtsmæssige intentioner. Det handler også om at sørge for, at togene ikke ramler sammen.
»Jeg tror, sikkerheden vil komme til at beskæftige horder af mennesker. Signalerne på jernbanen er jo det største it-projekt, vi har herhjemme, til 20 milliarder kroner,« siger Henrik Sylvan.
Dertil kommer, at Californien, som oprindelig var Musks ønskedestination for den første Hyperloop-bane, er en jordskælvszone.
»Hvad nu, hvis der er et jordskælv? Det kommer til at give nogle kæmpestore ryk i kapslerne,« siger Kristian Hegner Reinau.
\ Kinas revolutionerende højhastighedstog
I 2008 have Kina kun én rute med højhastighedstog. Den var bygget særligt til De Olympiske Lege i Beijing.
»De havde allerede besluttet sig for at lægge mange milliarder til infrastruktur, så det var overvejelsen værd for dem at prøve en ny transportform. De fravalgte magnettogene og byggede den løsning, de fandt bedst,« fortæller Henrik Sylvan.
I dag har Kina mere end 22.500 kilometers højhastighedsbane, som bruges af over en milliard mennesker om året.
Hastighederne svinger mellem 250 og 360 km/t i den daglige transport af passagerer i højhastighedstogene.
Dommen: Giver det mening at investere i Hyperloop?
Hvis man for nyligt har stået i en overfyldt lufthavn med køer til både sikkerhedstjek og boarding, kan man måske godt blive lun på tanken om et tog, der er hurtigere end et fly.
Men med store udfordringer økonomisk og sikkerhedsmæssigt, er Hyperloop så overhovedet en realistisk løsning for fremtidens trafik?
»Det er svært at sætte tal på. Det er jo ikke en løsning, man går ud og køber fra hylden. Vi er nødt til at have en sund skepsis, for det er stadig ude på det rent og skært eksperimentelle stadie. Det kræver et drive mellem de kommercielle interesser og noget smart teknologi for at lykkes,« siger Henrik Sylvan.
»Det kan nok godt lade sig gøre, men det kræver teknologi, som vi ikke har endnu. Derfor er pengene måske bedre givet ud på andre teknologier som højhastighedstog, der i mange tilfælde kan køre på de eksisterende jernbaner, og som ikke kræver, at man bygger en masse nye tunneler,« siger Kristian Hegner Reinau.
Han hæfter sig især ved, at han endnu ikke har set nogle beviser for, at Hyperloop er konkurrencedygtig i forhold til nuværende teknik.
Og før vi har den første rute, er det svært at sige noget om, hvor effektivt systemet vil være.
»Man kan jo frygte, at tunnelerne kræver, at stationerne ligger i udkanten af byerne, ligesom med lufthavne, og så tager det alligevel lang tid at komme til og fra stationerne, før man kommer af sted.«
Skal man tro Virgin Hyperloop One, kommer vi dog ikke til at vente længe, før vi får syn for sagen. De har nemlig i samarbejde med den indiske stat planlagt en testrute mellem de to største byer i Indien, Mumbai og Pune, som skal stå færdig i år 2021.
