Andreas Mogensen live fra rummet: Vil gerne have en nobelpris

Hvor meget af astronauternes dag på Den Internationale Rumstation går med forskning? Hvilken forskning på rumstationen har været mest relevant for os her på Jorden? Og kunne Andreas Mogensen egentlig tænke sig en nobelpris?

For nylig havde unge rumentusiaster, forskere og andre rum-interesserede samlet sig i det store auditorium på Syddansk Universitet for at overvære en samtale om forskning i rummet.

Hovedpersonen var ingen ringere end Andreas Mogensen - direkte igennem fra Den Internationale Rumstation i kredsløb 400 kilometer over hovederne på os, hvor den danske astronaut har boet og arbejdet i tre måneder.

»Station, this is Houston, are you ready for the event?« lød en telefonisk stemme ud gennem auditoriets højtalere, efter aftenens værter, Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen fra podcasten Rumsnak, havde budt de fremmødte velkommen.

»Houston, I’m ready for the event,« lød svaret så fra Andreas Mogensen, og på en stor skærm bag værterne skiftede signalet og viste den danske astronaut - frit svævende mellem utallige ledninger, computere og en række flag, der repræsenterer medlemmerne i Den Europæiske Rumorganisation.

Efter et lydtjek og et kort »velkommen til rumstationen« var der ellers ingen tid at spilde:

Tyve minutter var blevet sat af til podcastværternes fyldte spørgeark - der blandt andet rummede spørgsmål fra to undrende Videnskab.dk-læsere, der også var til stede i salen, efter at have vundet vores konkurrence.

Forskere på Jorden følger eksperimenterne på rumstationen

En af dem var Anders Møller, der gerne ville vide, om der sidder videnskabsfolk og følger med, når astronauterne udfører deres eksperimenter på rumstationen.

Andreas Mogensen udformer nemlig ikke sine egne eksperimenter, men udfører andre forskeres forskning, efter at deres ideer er blevet nøje udvalgt af ESA.

I videoen herunder kan du se astronautens svar:

»Nogle gange gør der,« lød svaret fra Andreas Mogensen.

»Især hvis vi bruger vores Life Sciences Glove Box, hvor vi har hænderne inde i boksen og er i gang med for eksempel at kigge på celler, hvor vi ikke selv er eksperter,« fortalte han.

‘Glove Boxen’ er en forseglet, gennemsigtig kasse, hvor eksperimenter med blandt andet væsker eller bioteknologi kan laves.

»Ofte sidder der en forsker på Jorden i mission control og følger med på video og taler til os, dirigerer os, hjælper os igennem,« fortsatte astronauten.

»Og så er der andre forsøg, hvor vi laver forsøget, sender forsøget tilbage til Jorden, og så får vi feedback om, hvordan vi skal lave det næste gang. Andre gange er det så let som at tænde for en knap, og så kører forsøget helt af sig selv.«

Forskning på rumstationen hjælper os videre ud i rummet

Flere gange puffede astronauten til sin mikrofon, lod den snurre vægtløst rundt et par gange i luften og greb den så igen for at svare på det ene spørgsmål efter det andet om forskning på Den Internationale Rumstation.

»Hvilke resultater fra rumstationen, synes du, har haft størst relevans for os her på Jorden?« spurgte Anders Høeg Nissen blandt andet.

»Rumstationen er jo et forskningslaboratorium, men det er også et laboratorium, hvor vi kan forberede os på fremtiden - altså på fremtidige missioner længere ude i rummet,« svarede den danske astronaut, som du kan se i klippet her:

»Den giver os den viden og den teknologi, der skal gøre det muligt for os at rejse tilbage til Månen for at blive der i længere tid - og på sigt sende mennesker til Mars. Og selvom det måske ikke lyder afgørende for mennesker på Jorden, så mener jeg alligevel, at det er, for jeg tror, rummet kommer til at spille en langt vigtigere rolle i fremtiden, end det gør i dag.«

Forskning af Månen og Mars kan hjælpe os med at forstå Jordens evolution

»Hvilket forsøg kunne være spændende at lave på Månen og Mars?« spurgte Tina Ibsen videre.

»Der kan man jo sige, at det er Månen og Mars, der er forsøget. Forstået på den måde, at vi gerne vil forstå, hvordan Månen og Mars har formet sig og udviklet sig med tiden,« svarede Andreas Mogensen.

Han forklarede videre, at på grund af pladetektonik og andre geologiske processer er sten og jordarter på Jorden helt tilbage fra dengang, Jorden og Solsystemet blev formet, forsvundet. Men de findes formentlig stadig på Månen, fortalte astronauten:

»Derfor er det utroligt interessant at studere Månen, for det giver et indblik i, under hvilke forhold Jorden og hele Solsystemet blev dannet. Og det giver os mulighed for at forstå Jordens fortsatte forandring og evolution gennem tiden.«

Ja tak til nobelpris

Med sig på rumstationen har Andreas Mogensen fået en række værdifulde genstande, der hver spiller en central rolle i dansk kulturhistorie for at promovere Danmark og Rigsfællesskabet.

Blandt dem er Niels Bohrs nobelpris, og det afledte et spørgsmål om, hvorvidt Andreas Mogensen selv kunne tænke sig en nobelpris en dag:

»Jeg er helt sikkert et konkurrencemenneske, så ja,« fortalte den danske astronaut gennem et stort smil.

Hvad prisen skulle gives for, kom de ikke nærmere ind på.

Halvdelen af astronaut-tiden går med forskning

Andreas Mogensen tog på sin anden tur til Den Internationale Rumstation tilbage den 23. august i år og skal være der i seks måneder.

Og det er et travlt halvt år. Den danske astronauts kalender er nemlig proppet til randen med forskning - heriblandt en række danske forskningsprojekter, der blandt andet skal gøre os klogere på lyn, på ‘jordskin' (læs mere om det her) og på, hvordan livet i rummet bliver lidt nemmere for mennesker.

Derudover er han også udvalgt til at være kommandør på rumstationen og står derfor med ansvaret for besætningens sikkerhed, sundhed og ve og vel.

Oven i hatten var det planlagt, at Andreas Mogensen skulle have været på rumvandring sammen med sin amerikanske kollega Loral O’Hara tilbage i oktober - men turen på ydersiden af rumstationen blev desværre udskudt til tidligst december, efter et læk af kølervæske fra det russiske modul pludselig blev opdaget uden for stationen.

Men selvom der er mange forskellige opgaver for den danske astronaut, er det trods alt forskning, der fylder mest, fortalte han til forsamlingen i auditoriet i Odense:

»På sådan en hel mission på et halvt år er det nok lidt over halvdelen af vores tid, der går med forskning,« sagde Andreas Mogensen.

»Men her i løbet af weekenden, hvis alt går efter planen, ankommer SpaceX-29-forsyningsfartøjet til rumstationen, og det medbringer en masse forskning. Det vil sige, at den næste måneds tid, mens det er her, bruger vi næsten 100 procent af vores tid på forskning,« fortalte han og fortsatte:

»Så den næste måned kommer til at blive proppet med videnskabelige forsøg. Men så er der selvfølgelig andre tidspunkter, hvor vi skal forberede os på en rumvandring, hvor der ikke er særlig meget tid til naturvidenskabelige forsøg.«

Andreas Mogensen: Closed loop life-support vil være nøgleteknologi i fremtiden

Med få minutter tilbage af samtalen var det blevet tid til det andet spørgsmål fra en Videnskab.dk-læser - Maibrith Wishoff, der ville vide, hvilket eksperiment Andreas Mogensen ville lave, hvis han selv kunne vælge.

»Uh, der er mange muligheder. Men nu kommer jeg jo fra en baggrund som ingeniør, så ‘closed loop life-support-systemer’,« svarede astronauten.

’Closed loop life-support-systemer’ går ud på at genbruge så mange ressourcer som muligt, for at sørge for at astronauter har vedvarende adgang til ting som drikkevand og ilt.

»Det er systemer, som vi kan bruge, når vi skal videre ud i rummet - tilbage til Månen og videre til Mars. Hvor vi virkelig minimerer spild af ressourcer, så alt bliver genbrugt. Det, tror jeg, vil være en nøgleteknologi i fremtiden.«

Lyt til hele samtalen her

Hvis du sidder og ærgrer dig over ikke at have været til stede til arrangementet på Syddansk Universitet, så frygt ej:

Hele samtalen er nemlig blevet lagt ud som podcast på Rumsnak, hvor du også kan høre, hvorfor man egentlig forsker i vægtløs tilstand, og hvad Andreas Mogensen bruger sin uddannelse som ingeniør til, når han forsker.

Lyt til afsnittet herunder eller ved at klikke her.