ESA-boss: Derfor kan Andreas Mogensen først komme på rumvandring til december

Det kan muligvis vente en ekstra stor julegave til Andreas Mogensen i år, for det tyder på, at han kan få opfyldt sin drengedrøm om at komme på rumrejse i den sidste måned af 2023.

Den danske astronauts rumvandring var oprindeligt planlagt til 12. oktober, men blev udsat efter kølervæske - ammoniak - fra et læk på den russiske side af rumstationen var blevet opdaget rundt om rumstationen få dage forinden.

For nu er der ikke fastsat en ny dato for Andreas Mogensens rumvandring, men ifølge NASA vil det ske »ikke tidligere end december,« og astronauten hinter selv på sociale medier, at det kunne ske op til jul:

Mere konkret bliver det for nuværende ikke, fortæller Frank de Winne, Den Europæiske Rumorganisations (ESA) programmanager for Den Internationale Rumstation, til Videnskab.dk. Han henviser blandt andet til den rumvandring, to kosmonauter var på natten til torsdag, 26. oktober 2023.

Her skulle de blandt andet tage prøver med »meget præcist udstyr« for at blive klogere på, om kølervæsken stadig findes rundt om rumstationen.

Rumvandringen viste dog, at de måske alligevel ikke havde behøvet så fintfølende udstyr for at finde ud af, om kølervæsken stadig var til stede.

De russiske kosmonauter fik nemlig besked på at »evakuere«, efter en ‘masse’ af kølervæsken havde samlet sig på en af astronauternes sikkerhedsliner. ‘Massen’ var formentlig resterende ammoniak, der lå tilbage i kølemodulet, og som var blevet 'rystet fri' ved astronauternes arbejde.

Før kosmonauterne afbrød rumvandringen, havde en af dem beskrevet skaden på kølemodulet som en myriade af små huller på overfladen af radiatorpanelerne.

»Hullerne har meget jævne kanter, som om de er blevet boret igennem,« fortalte en af astronauterne.

Om det har betydning for Andreas Mogensens rumvandring, har NASA eller ESA ikke meldt ud om, men en anden rumvandring med to amerikanske astronauter, der før var skemalagt til 30. oktober, er siden blevet udskudt to dage til 1. november.

Russerne skulle først undersøge lækket

Kunne Andreas Mogensen ikke lige så godt have lavet de analyser? Hvorfor er det, amerikanske og russiske astronauter kan lave deres rumvandringer, mens Andreas Mogensen må vente?

»Det er et spørgsmål om prioriteringer,« fortæller Frank de Winne, der er astronaut og leder af ESA's Europæiske Astronautcenter i Köln, og tilføjer, at den russiske rumvandring var første skridt, eftersom lækket skete på deres del af rumstationen.

Han understreger, at væsken fra det russiske kølesystem ikke er et giftigt materiale, så beslutningen om at vente med Andreas Mogensens rumvandring er ikke et spørgsmål om astronautens sikkerhed.

Derimod kan væsken sætte sig på astronauternes dragt og blive slæbt ind på stationen. Bekymringen er, at det vil påvirke nogle af de systemer, som for eksempel bruges til at genanvende luft eller til at rense luften inde i rumstationen, forklarer han.

»Vi vil gerne sikre os, at et minimum af disse væsker, hvis overhovedet, kommer med ind i rumstationen, så vi ikke behøver at udskifte filtre, som ellers ikke skulle udskiftes endnu. Det ville betyde ekstra kilogram, ekstra logistik, som vi skal levere til rumstationen, og det vil vi gerne undgå,« siger Frank de Winne.

Videnskaben kan vente

Hvad angår den amerikanske rumvandring 1. november, er der tale om, at de amerikanske astronauter skal udføre vedligeholdelsesarbejde på rumstationen og derfor er »en kritisk« rumvandring, ifølge Frank de Winne.

»Og så er der Andreas’ rumvandring, der relateret til videnskabelige aktiviteter,« fortsætter han.

»Det har ikke så høj prioritet. Du kan i bund og grund udføre denne rumvandring, når du har tid. Og videnskaben, okay, videnskaben vil blive forsinket et par måneder. Men det er selvfølgelig ikke det værste, der kan ske,« siger Frank de Winne.

»Jeg er meget sikker på, at Andreas vil udføre sin rumvandring som planlagt. Det er kun en lille smule forsinket.«

Foruden bekymringen om kølervæsken fortæller Frank de Winne, at der også er en masse trafik omkring rumstationen lige nu:

»Det er en meget travl tid ombord på rumstationen. Alle disse rumvandringer skal nøje koreograferes og indarbejdes i planlægningen sammen med planlægningen af al trafikken fra forsyningsfartøjerne, der ankommer på ISS. Normalt gør man dette måneder i forvejen, men nu er der sket noget, og så skal holdene bruge lidt tid på at genplanlægge og sikre, at alt kan gøres på den mest optimale måde. Men vi når derhen,« siger han.

Rumvandring nummer to er langt fra udelukket

Er der mulighed for, at Andreas Mogensen kan komme på flere rumvandringer end den, der er planlagt?

»Der er ikke planlagt yderligere rumvandringer i denne omgang. Hvad, der altid kan ske, er, at noget går i stykker, så det skal fikses. Et system bryder sammen eller en pumpe fejler udenfor rumstationen, og vi er nødt til at erstatte eller reparere det problem så hurtigt som muligt. Det ville ikke være første gang, det skete,« svarer Frank de Winne.

Og det kunne være Andreas, der skulle det?

»Det afhænger af mange faktorer, men de har tre kvalificerede besætningsmedlemmer ombord på rumstationen i dag, og Andreas er en af dem,« svarer ESA-chefen.

Angående lækagen: Dette er den tredje lækage i år fra den russiske del af rumstationen. Har du nogen ide om, hvorfor dette sker igen og igen? Er det en del af et bredere problem, eller hvad tænker du?

»Vi bliver virkelig nødt til at analysere det. De to tidligere lækager var på Soyuz- og Progress-modulerne, og vi har ikke fundet nogen anden årsag end mulig kollision med rumskrot,« siger Frank de Winne.

»Men denne lækage er tydeligvis meget anderledes. Dette er sandsynligvis noget, der er sket enten under fremstillingen, under transporten eller under installationen, hvor noget blev bøjet eller gik i stykker. For nu er det svært at sige.«

Men det er stadig sikkert at sende astronauter på rumvandring?

»Det er 100 procent sikkert. Igen er væskerne ikke giftige, så der er overhovedet ingen sikkerhedsproblemer. Hvis der var et sikkerhedsproblem, ville vi ikke sende astronauterne uden for rumstationen. Sikkerheden er absolut afgørende ombord på ISS.«