Det ydre rum er et mildt sagt farligt og ugæstfrit miljø, og derfor bliver der stillet høje krav til den rumdragt, der skal holde Andreas Mogensen i live, når han meget snart skal på sin allerførste rumvandring.
Rumvandringen kommer til at vare omkring 6 timer, og i den tid skal den danske astronaut bruge ilt, strøm, vand og udstyr til nedkøling, kommunikation og fjernelse af farlig CO2 - blandt andet.
Udstyr, som Andreas Mogensen altså skal bære med sig, når han kravler på ydersiden af rumstationen.
»Det er jo lidt sjovt, det hedder en rumdragt, for det er jo mere som et lille personligt rumskib,« fortæller astronauten i videoen foroven.
»Når du er på rumvandring, så er du ikke forbundet til rumstationen, på nær med sikkerhedsline. Hvilket vil sige, du skal være fuldstændig uafhængig af rumstationen, og derfor har du den her kæmpestore rygsæk eller kasse på ryggen, der indeholder alle de systemer, der holder dig i live,« siger han.
Rumdragten er designet til at holde et menneske i live i cirka syv en halv time - altså omkring en time længere end Andreas Mogensens rumvandring er planlagt til at være.
På billedet herunder kan du klikke på de blå cirkler og få indblik den rumdragt, astronauterne bruger til rumvandring på Den Internationale Rumstation - den såkaldte EMU-dragt (kort for 'Extravehicular Mobility Unit').
(Billede: NASA Johnson, CC BY-NC-ND 2.0 DEED / Grafik: Videnskab.dk / Kilder: NASA, Space.com / Klik her for en version, der kan læses uden at skulle klikke)
Et 'bærbart' rumskib
René Fléron, der er ingeniør og forsker i rumteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), beskriver ligesom Andreas Mogensen rumdragten som et lille rumskib:
»Den skal kunne alt det samme som et rumskib, samtidig med den skal være 'bærbar'. Og hvor rumstationen er designet til at holde mennesker i live i måneder eller år, skal en rumdragt kun holde mennesket i live i nogle timer,« siger han.
»Det er en enorm kompleks maskine. Den skal sørge for, at astronauten ikke bliver for varm, holde det rigtige lufttryk og beskytte ham eller hende mod miljøet. Den er lavet af mange forskellige dele og materialer, og alt det skal spille sammen,« siger han.
»Samtidig er det benspænd, at astronauterne jo også skal kunne bevæge sig, hvis de skal kunne udføre deres arbejde,« fortsætter René Fléron.
Genbrugsdragter
Rumdragterne, der er ombord på Den Internationale Rumstation, er sat til at holde i maks seks år eller 25 rumvandringer.
Nogle dele i life support-systemet bliver løbende skiftet ud, men ellers bliver dragterne brugt igen og igen af flere forskellige astronauter.
Det gælder også for Andreas Mogensens rumdragt, der tidligere i år blev brugt af den amerikanske astronaut Steve Bowen til tre rumvandringer, og derudover af en anden amerikansk astronaut, Frank Rubio, til tre rumvandringer sidste år.
Handskerne er dog særligt komplicerede og er den eneste del af rumdragten, der sendes op sammen med astronauterne. De skal holde på ilten og holde fingrene varme - samtidig med, at de skal være fleksible nok til, at astronauterne kan bruge deres hænder til at arbejde med.
Derfor er Andreas Mogensens handsker blevet skræddersyet, så de passer specifikt til ham.
»En af de første øvelser, astronauterne skal lave, når de træner til at komme på rumvandring, er at samle en mønt op fra bunden af et vandbassin med dragten på,« fortæller René Fléron for at understrege, at handskerne stadig skal give mulighed for finmotorik på trods af de mange beskyttende lag.
I alt vejer dragten over 120 kilo, hvilket betød, at Andreas Mogensen skulle flyttes rund med kran, da han trænede i NASA's enorme bassin i Texas, som er specielt designet til at træne rumvandringer.
Heldigvis er både astronauterne og rumdragten i frit fald i deres bane rundt om Jorden, hvilket gør dem vægtløse, og så er det jo let som ingenting at bevæge sig rundt i den ellers så tunge rumdragt.
Godt halvanden uge før sin planlagte rumvandring har Andreas Mogensen prøvet sin rumdragt inde i rumstationen, hvilket du kan se på billederne herunder.
Kan modstå mikrometeoritter
Rumdragten er også bygget til at kunne modstå mikrometeoritter - altså meget små støvkorn eller rumskrot, der kunne risikere at ramme astronauterne, mens de er på rumvandring.
Men kun op til en vis størrelse. Rumstationen bevæger sig nemlig rundt regnet i kredsløb om Jorden med syv kilometer i sekundet, og hvis et sandkorn på 3 millimeter kommer flyvende med lige så stor hastighed den anden vej, ville energien i det lille sandkorn cirka svare til at blive ramt af et skud fra en riffel, lyder udregningen fra René Fléron.
Men risikoen for, at en astronaut skulle blive ramt, er meget lille, forsikrer ingeniøren:
»Man skal tænke på, at Den Internationale Rumstation er enormt stor, selvsagt langt større end et menneske, og vi kender kun til omkring tre sammenstød på rumstationen de seneste 25 år,« fortæller han.
Du kan følge rumvandringen her på Videnskab.dk, når den finder sted 12. oktober fra klokken 16, hvor du også har mulighed for at stille spørgsmål til vores kloge eksperter, blandt andre René Fléron. (Opdatering: Rumvandringen er udsat til en endnu ukendt dato)
Indtil da kan du læse mere om rumvandringen i artiklen Officielt: Andreas Mogensen skal på rumvandring eller høre Andreas Mogensen selv fortælle om det i videoen Andreas Mogensen fortæller: Rumvandring er frygtindgydende, »men det er en del af spændingen«.
