I år er det 50 år siden, at den amerikanske astronaut Neil Armstrong tog ’et lille skridt for mennesket, men et kæmpespring for menneskeheden’ og blev det første menneske til at betræde Månen.
I den anledning gæstede den danske astronaut Andreas Mogensen biografen Cinemaxx i København den 27. juni for at se filmen Apollo-11, som handler om månelandingen i 1969. Derefter svarede han på tilskuernes spørgsmål om sine oplevelser i rummet og rumfart dengang og nu.
»Det, de lavede dengang, var banebrydende. Det var virkelig, virkelig at skubbe til grænserne. Før Yuri Gagarin var i rummet i 1961, vidste man ikke, om mennesket overhovedet kunne overleve. Lægerne stillede spørgsmålstegn ved, om hjertet kunne pumpe blod rundt i kroppen i vægtløs tilstand. Der var også forskere, der gik og troede, at der kunne være et par meter dybt støvlag på Månen, som fungerede som kviksand og kunne sluge månelandingsfartøjet. Så de risikerede virkelig deres liv dengang,« siger Andreas Mogensen.
Der er stadig en risiko forbundet med rumfart i dag, men det er blevet langt mere sikkert, fortæller den danske astronaut.
LÆS OGSÅ: Andreas Mogensen håber på at rejse ud i rummet om tre til fem år
Egne rum-erfaringer stider mod Hollywoods misforståelser
Under Apollo-11 filmen runger det igennem IMAX-salen i Cinemaxx-biografen, da det amerikanske NASA-fartøj løfter sig fra Jorden oppe på lærredet.
\ Cigarer i control room’et?
Selvom store dele af moderne rumfart har rod i 1960’erne, er der ting, der har ændret sig.
Der bliver for eksempel ikke længere røget cigarer i kontrolrummet som i filmen Apollo-11, forsikrer Andreas Mogensen.
Andreas Mogensen er sandsynligvis den eneste tilstedeværende i den mørke biografsal, der nogensinde har siddet i en tilsvarende rumkapsel med kurs mod det ydre rum.
Efter filmen fortæller han til salens overraskelse, at hans egen opstigning var noget anderledes, end hvad han havde forventet.
»Jeg har set Hollywood-film om rumrejser, talt med astronauter, der har set opsendelser, og selv overværet dem, og man får netop den her fornemmelse af kraft. Ikke alene ser man det, man mærker det også igennem vibrationerne. Derfor har man en forestilling om, at en opsendelse er utrolig voldsom,« siger Andreas Mogensen.
Men sådan føltes det ikke, da han den 2. september 2015 blev sendt afsted på sin første mission til Den Internationale Rumstation ISS.
»Da jeg sad i toppen af raketten og nedtællingen ramte nul, fik jeg i vide over radioen, at nu var vi på vej. Men jeg spurgte mig selv, om der var en fejl, for jeg blev virkelig overrasket over, hvor lidt kraft jeg kunne mærke,« siger Andreas Mogensen.
Der gik omkring et halvt minut før den kraftige acceleration af det russiske Soyuz-fartøj satte ind. Lige i starten hævede raketten sig helt langsomt fra jorden, fortæller han.
Apollo-11-missionen ændrede Månens skabelsesberetning
Da amerikanerne i 1969 satte fod på Månen, tog de måneprøver i form af sand og sten med hjem. Sidenhen har de prøver rokket fundamentalt ved vores viden om Månen, siger Andreas Mogensen.
»Jeg har en sjov, gammel bog derhjemme, som opsamler viden fra en konference i slutningen af 50’erne, start 60’erne på Caltech Institute of Technology i Californien. Her mødtes verdens førende forskere og ingeniører for at samle al den viden, man havde om Månen,« fortæller han.
Bogens introduktion gennemgår ifølge Andreas Mogensen de førende teorier om, hvordan Månen blev skabt.
- Månen blev skabt af et sammenstød mellem Jorden og et andet himmellegeme.
- Månen er en komet eller asteroide, der er blevet fanget i Jordens tyngdefelt.
- Jorden og Månen opstod på samme tid ud af den samme støvsky.
»Så fortsætter introduktionen med, at ingen seriøse forskere tror på, at Månen blev skabt af et sammenstød mellem Jorden og et andet himmellegeme, men det er selvfølgelig den teori, vi tror på i dag, fordi vi har haft mulighed for at studere månesten i et laboratorie på Jorden,« siger Andreas Mogensen.
Sådan har måneprøverne givet os en forståelse for, hvordan Månen blev skabt, og hvordan Solsystemet tidligere har udviklet sig, opsummerer han.
Resultat af måneforskning: Ingen totale solformørkelser i fremtiden
Amerikanernes tur til Månen i 1969 har givet os den kuriøse viden, at Månen faktisk bevæger sig væk fra Jorden.
Det fortæller Kristian Pedersen, direktør for Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU Space, som er med i spørgerunden.
Da amerikanerne dengang ankom til Månen, satte de spejle op, som reflekterer lyset tilbage i samme retning, som man sender det nede fra Jorden.
Det vil sige, at hvis vi peger en tilstrækkeligt kraftig laser op mod Månen, reflekteres laserlyset i spejlene. Den metode bruges i dag til med centimeters nøjagtighed at måle, hvordan langt væk Månen er, fortæller DTU-professoren.
»Derved kan vi se, at Månen er på vej væk, så det fortæller noget om udviklingen af Jord-Måne-systemet. For eksempel vil vi i fremtiden ikke opleve total solformørkelse, fordi Månen er for langt væk fra solskiven,« siger Kristian Pedersen.
LÆS OGSÅ: Julerejsen til Månen: Flyv med 50 år tilbage i tiden til Apollo 8-missionen
LÆS OGSÅ: Apollo-astronauterne efterlod deres bæ på Månen
LÆS OGSÅ: Rejs med til Månen
