Apollo-astronauterne efterlod deres bæ på Månen
Når man hører om Apollo-missionerne, hører man aldrig om, hvordan astronauterne lavede stort i rummet. I denne video får du omsider svaret.

Ordet Apollo-missionerne fremkalder sikkert alle mulige seje billeder på din nethinde af månelandinger, rumkapsler og astronauter, der galoperer rundt i slowmotion.

Men af en eller anden grund er der nogle billeder, man aldrig har hverken set eller hørt noget om, nemlig billeder, der afslører, hvordan astronauterne gik på tønden i rummet.

I denne video af Minutephysics kan du få nysgerrigheden styret. Her kan du bl.a. se et ægte eksemplar af astronaut-bæ, som i dag er udstillet på museet US Space & Rocket Centre i Alabama, USA. Den store attraktion ligger forseglet i en pose, som en af astronauterne fra Apollo 16-missionen brugte ved at tape den fast til sin bagdel.

Derfor ligger der bæ på Månen

I videoen får du også svar på, hvordan en smart opfindelse gjorde astronauterne i stand til at tisse lige lukt ud i rummet – og hvorfor de var nødt til bede kommandocentralen Houston om lov til at lette sig, hver gang blæren var fyldt.

Sidst men ikke mindst får du svar på, hvorfor der i dag ligger poser med gammelt astronaut-bæ fra 1960’erne og 1970’erne på Månen.

Hvad gik Apollo-missionerne ud på?

Apollo-missionerne var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.

Programmet blev indledt i 1961, hvor præsident John F. Kennedy erklærede, at USA skulle lande en mand på Månen og få ham sikkert tilbage til Jorden i løbet af 1960'erne.

Målet blev indfriet med Apollo 11 i 1969. Programmet fortsatte indtil 1972 med i alt seks succesrige landinger.

Kilde: Wikipedia


Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.