Apollo-astronauterne efterlod deres bæ på Månen
Når man hører om Apollo-missionerne, hører man aldrig om, hvordan astronauterne lavede stort i rummet. I denne video får du omsider svaret.

Ordet Apollo-missionerne fremkalder sikkert alle mulige seje billeder på din nethinde af månelandinger, rumkapsler og astronauter, der galoperer rundt i slowmotion.

Men af en eller anden grund er der nogle billeder, man aldrig har hverken set eller hørt noget om, nemlig billeder, der afslører, hvordan astronauterne gik på tønden i rummet.

I denne video af Minutephysics kan du få nysgerrigheden styret.

Her kan du bl.a. se et ægte eksemplar af astronaut-bæ, som i dag er udstillet på museet US Space & Rocket Centre i Alabama, USA.

Den store attraktion ligger forseglet i en pose, som en af astronauterne fra Apollo 16-missionen brugte ved at tape den fast til sin bagdel.

Derfor ligger der bæ på Månen

I videoen får du også svar på, hvordan en smart opfindelse gjorde astronauterne i stand til at tisse lige lukt ud i rummet – og hvorfor de var nødt til bede kommandocentralen Houston om lov til at lette sig, hver gang blæren var fyldt.

Sidst men ikke mindst får du svar på, hvorfor der i dag ligger poser med gammelt astronaut-bæ fra 1960’erne og 1970’erne på Månen.

Hvad gik Apollo-missionerne ud på?

Apollo-missionerne var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.

Programmet blev indledt i 1961, hvor præsident John F. Kennedy erklærede, at USA skulle lande en mand på Månen og få ham sikkert tilbage til Jorden i løbet af 1960'erne.

Målet blev indfriet med Apollo 11 i 1969. Programmet fortsatte indtil 1972 med i alt seks succesrige landinger.

Kilde: Wikipedia

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.