Opdatering 11. marts kl. 16.55: Andreas Mogensens Dragon-rumskib blev succesfuldt afkoblet fra rumstationen kl. 16.20.
Nu følger lidt over 18 timers rejse tilbage til Jorden, inden rumskibet lander i havet ud for Florida tirsdag morgen ca. kl. 10.35, hvilket du kan se live på Videnskab.dk fra kl. 9.30, hvor det også bliver muligt at stille spørgsmål til eksperter.
I afspilleren herunder kan du høre, hvordan afkoblingen forløb. Der var desværre kun lyd og ikke videosignal fra rumstationen:
Oprindelig artikel:
Rumdragterne er allerede tryktestet.
Og rumskibet, Crew Dragon Endurance, der bragte Andreas Mogensen og hans crew til Den Internationale Rumstation for et halvt år siden, er pakket med den 500 kilogram tunge last.
Den danske astronaut er sammen med resten af Crew 7 - Jasmin Moghbeli (USA), Satoshi Furukawa (Japan) og Konstantin Borisov (Rusland) - klar til at vende hjem. Også på hjemturen er Andreas Mogensen rumskibets pilot.
Tidsplanen, der afhænger af vejrforholdene ud fra kysten ved Florida, hvor landingen skal ske, ser sådan ud:
- Efter planen sætter Andreas Mogensen og de tre andre astronauter sig til rette i rumskibet mandag 11. marts kl. 14.00 dansk tid. På dette tidspunkt sender vi live fra rumstationen i videoen øverst i artiklen.
- Rumskibet løsriver sig fra rumstationen kl. 16.05 dansk tid, og så begynder hjemrejsen. Vi sender live fra kl. 15.45.
- Selve landingen sker tirsdag kl. 10.35, hvilket du også kan se på Videnskab.dk fra kl. 9.30 om morgenen dansk tid.
Ved en farvel-ceremoni søndag kaldte Andreas Mogensen det »en kæmpe, kæmpe oplevelse og fornøjelse at arbejde og bo ombord på Den Internationale Rumstation«.
»Tiden er fløjet utroligt hurtigt, selvom det samtidig føles som meget lang tid siden, at vi blev sendt afsted fra Kennedy Space Center. Det bliver lidt trist at forlade rumstationen, men samtidig forlader vi rumstationen utroligt glade, fordi vi meget snart skal se vores familier igen, og dem har vi savnet utroligt meget,« sagde Andreas Mogensen.
Her er en trin for trin gennemgang af hjemturen mod Jorden:
Afkoblingen
Lad os forestille os, at vi er på rumstationen, der svæver i sin bane 400 kilometer fra Jorden.
»Nede fra Jorden er selve modulet blevet gennemtjekket, så de ved, at alle parametrene er, som de skal være,« indleder Per Lundahl Thomsen, som er ingeniør og rumteknologi-ekspert på DTU Space, Danmarks Tekniske Universitet, til Videnskab.dk.
»Når de har fået ‘go’ for, at de kan vende hjem, går de ind i modulet og tager deres rumdragter og hjelme på,« fortsætter Per Lundahl Thomsen, som har fulgt Andreas Mogensens mission tæt.
Herefter bliver lugen til rumstationen og lugen til Dragon-modulet lukket. De to moduler er forbundet af et lille rum - en såkaldt ‘adapter’ - som der pumpes luft ned i, så der ikke er tryk.
Det tager cirka en times tid, og derefter er de klar til den såkaldte ‘undocking’ - afkoblingen med selve rumstationen.
Når Dragon-modulet er afkoblet fra rumstationen, er rumskibet 100 procent selvforsynende med strøm fra solpaneler og de fuldt opladte batterier, der også er en del af modulet.
»Undockingen tager cirka fem minutter. Dragon-modulet sidder fast til ISS med 12 kroge, og så sidder der nogle strøm- og data-stik, der også skal trækkes fra,« fortæller Per Lundahl Thomsen.
»De afkobler seks kroge af gangen, og så bakker modulet stille og roligt med et par af de 16 motorer, der sidder på det. Det går meget langsomt, og det fortsætter i 200-250 meter, indtil de er ude af sikkerhedszonen, hvor de ikke kan gøre skade på ISS,« forklarer DTU-ingeniøren videre.
Den rette bane
Når modulet er i sikkerhedsafstand fra rumstationen, skal Andreas Mogensen tænde for fire hovedmotorer, som skal hjælpe dem med at finde ind på den rette bane, der kan føre dem tilbage mod Jorden:
Der er syv steder - såkaldte ‘splash down zones’ - hvor de kan lande på Jorden. De ligger alle ude omkring Florida, hvor NASA’s Kennedy Space Center har hjemme.
»Alt efter hvilken bane skal ind på, kan turen hjem tage fra cirka mellem 5 timer til 30 timer,« forklarer Per Lundahl Thomsen.
For nylig tog det den første svenske astronaut, Marcus Wandt, og hans Axiom-crew hele 47 timer at komme fra rumstation til ‘splash down’.
Hvilken bane, de tager, er nøje valgt og udregnet af NASA-folket på Jorden på forhånd, så Andreas Mogensen og de andre astronauter skal ikke gøre meget for at ramme den rigtige bane.
»Hvis de bare koblede sig fra ISS og fløj ned, så ville de ikke ramme opsamlingsstedet ved Florida. Så de skal ændre rumskibets bane, og det har de fire motorer til, der kan bruges til at bremse eller øge farten på rumskibet.«
»Der er ikke noget dramatisk i det. Alle de forskellige sekvenser er fuldt ud automatiserede. De skal ikke ind og ændre på noget, medmindre noget er galt,« fortæller Per Lundahl Thomsen.
Hvad kan gå galt?
»Det et er svært at sige, men en af de forskellige parametre i modulet kan være udenfor grænseværdierne, og så skal de måske have tændt for et backup-system. Men dem er der mange af,« siger Per Lundahl Thomsen.
\ Læs også
Nedbremsning i atmosfæren
Når banen er fundet, suser Dragon-modulet i timevis med de 27.000 kilometer i timen, indtil rumskibet rammer den øvre del af atmosfæren.
Her sker der ting og sager.
Først og fremmest vil rumskibet begynde at bremse ned, og så smider Dragon-modulet sit ‘bagagerum’ med solpaneler, der brænder op i atmosfæren. Kun rumkapslen med astronauterne i er tilbage.
Dragon-rumskibet vil igennem atmosfæren have bremset så meget ned, at hastigheden går fra de astronomiske 27.000 kilometer i timen til de mere menneskelige 500 kilometer i timen.
»Det tager kun 6-8 minutter, før de lander på Jorden,« fortæller Per Lundahl Thomsen.
»Rumkapslen har vendt sig sådan, at den har nogle kakler forrest, der bliver et par tusinde grad varme, mens de suser ned gennem atmosfæren. Varmen generer en helt masse gasser, som ryger forbi kapslen, og hvis man ser det fra Florida, kan det ligne et meget flot stjerneskud,« forklarer han.
Nervepirrende radiotavshed
På grund af den plasma og alle de ladede partikler, der opstår, mens rumkapslen flyver ned gennem atmosfæren, vil kommunikationen mellem astronauterne og Kennedy Space Center blive afbrudt.
Når astronauterne rejser ned gennem atmosfæren vil de blive udsat omtrent den samme tyngdepåvirkning, som de var på vej op mod rumstationen: En g-kraft på 3,5 g - det vil sige, at en person, der vejer 90 kg, et kort øjeblik har det, som om vedkommende vejer 315 kg.
»Det lyder af meget. Men det er egentlig ikke en vanvittig belastning. Forskellen er, at på vejen derop kommer de nedefra og er vant til tyngdefeltet, så det vil føles hårdere for deres krop at komme ned end op,« siger Per Lundahl Thomsen.
Når de er nede på cirka 5 kilometers højde, udløses to bremsskærme for at stabilisere rumskibet, så rumkapslen trækkes i den rigtige retning. Cirka herfra har folkene på Jorden igen kontakt med astronauterne.
Ved 1.600 meters højde udløses fire hovedskærme, som hjælper dem til at lande et nogenlunde blødt plask på havets overflade med en fart på små 25 kilometer i timen.
Landet!
Så snart de er landet, vil der sejle NASA-folk i speedbåde ud til dem.
»Det allerførste, de sikrer sig, er, at der ikke er nogen farlige gasser tilbage fra rumfartøjet, som er opstået på turen ned. Så de har noget udstyr med, der tjekker det,« siger Per Lundahl Thomsen.
Når det er tjekket, så kommer et opsamlingsskib og samler rumkapslen op, og så er de klar til at åbne den såkaldte ‘sidehatch’ - den samme luge, som de gik ind ad, da de skulle sendes op mod ISS tilbage i august 2023. Den har ikke været åbnet siden.
Fra lugen bliver astronauterne flyttet over i noget, der ligner en solvogn, så de bliver båret hele vejen i sikkerhed.
»De bliver fragtet i den her vogn med en helikopter tilbage til NASA. Det gør de, fordi deres balancenerver ikke er så gode efter så lang tid i rummet, så de vil gå og falde eller dingle lidt rundt, hvis de ikke bliver hjulpet,« forklarer Per Lundahl Thomsen.
Hjemme i Kennedy Space Center i Florida venter der en række omfattende medicinske tjek, ligesom astronauterne nok skal tankes op på mad og søvn, inden de kan se deres familie igen, slutter Per Lundahl Thomsen.
ESA har lavet denne grafiske opsummering af hjemrejsens faser:
