Videnskab.dk vil nu gå ind i debatten om, hvilken vej rumfarten skal følge.
Der har naturligvis altid været en debat – den har bare ikke været folkelig, men kun ført på regeringsniveau.
Her har de afgørende faktorer været politiske, militære og økonomiske overvejelser.
Men nu vil vi stille jer 10 skarpe spørgsmål om de mulige veje for rumfarten i fremtiden.
For meget har ændret sig siden rumkapløbet, hvor Kennedys beslutning om at flyve til Månen blev set som en del af den kolde krig – hvilket var nok til at sikre en bred støtte.
Det moderne Apollo-projekt, nemlig Den Internationale Rumstation, er måske nok populært, men har aldrig været en del af den offentlige debat. Og nu står vi overfor nye beslutninger om at rejse tilbage til Månen og senere til Mars.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 40 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Hvad mener danskerne egentlig?
Tilsyneladende mener politikerne, at det vil være populære beslutninger – noget, som befolkningen virkelig støtter.
Men forholder det sig sådan? Det er noget af det, vi vil spørge jer læsere om, og når vi har fået svarene, vil vi både kommentere dem og sammenligne de danske svar med amerikanske svar på tilsvarende spørgsmål.
I forlængelse heraf er det naturlige spørgsmål at stille: Hvilken betydning for rumfarten kan sådan undersøgelse have?
Det vender vi tilbage til i den kommende artikel.
Her følger de 10 spørgsmål, vi gerne først vil høre din mening om.
Spørgsmål 1: Danmarks bidrag til ESA
Det første spørgsmål handler meget naturligt om Danmarks deltagelse i rumfarten.
Danmark er medlem af det europæiske rumagentur, ESA, der har et årligt budget på omkring 40 milliarder kroner.
Heraf kommer 27 milliarder fra de 22 medlemslande og resten fra EU som støtte til to særlige projekter, Galileo (navigation) og Copernicus (overvågning af Jorden).
Danmarks bidrag er 225 millioner kroner, eller 0,8 procent af det samlede bidrag fra medlemslandene. Det er Danmarks medlemskab af ESA, der gør det muligt for dansk industri at få kontrakter på levering af udstyr til rummissioner.
Svar på det første spørgsmål i boksen herunder:
Spørgsmål 2-9: Hvad skal prioriteres?
Vores medlemskab af ESA betyder, at vi yder bidrag til mange forskellige projekter og forskningsområder.
Fremtidens rumfart bestemmes naturligvis af, hvordan vi vælger at prioritere de forskellige områder af rumfarten.
Vi angiver her otte områder af rumfarten. Vælg for hvert område, om, DU mener, det skal prioriteres højt, middel eller lavt.
Spørgsmål 10: Astronauter eller robotter
Det sidste spørgsmål drejer sig om, hvem der i fremtiden skal udforske rummet.
Tak for at give din mening til kende!
Når afstemningen har forløbet i nogle uger, vender vi tilbage med vores analyse af resultaterne.
