Stem på din favorit: Fotos af hud, væv, celler, knolde og pindsvin

Klik her for at se hele galleriet med de smukke billeder fra forskernes hverdag, og stem på din favorit via linket i artiklen mellem den 12. og 21. marts. (Illustration: Ida Eriksen)

Billedet, Human Skin Cells, er skabt i Fiona Watt’s laboratorie på Kings College i London, under centeret CellPAT. Det viser hudceller fra mennesker, der vokser på en særlig overflade, hvilket tillader forskerne at undersøge, hvordan celler opfatter og reagerer på deres omgivelser. Den grønne farve illustrerer proteinet F-actin, en helt vital komponent i cellernes interne skelet. De blå runde former er de kerner, der er ansvarlige for at lagre den genetiske information. Ved at overvåge, hvordan de grønne områder formerer sig og bliver større, kan vi udvide vores forståelser af, hvordan celler interagerer med vævet rundt om dem. (Foto: Sebastiaan Zijl) 

Dette billede, kaldet Two Opportunities, viser hvordan materialet grafit ændrer sig alt efter, hvordan man behandler det, hvilket er en del af processen bag at skabe biosensorer, der eksempelvis kan detektere diabetes og kræft hos mennesker. Den venstre side af grafitten (der har en struktur, der minder om efterårsblade) er poleret med normalt A4 papir. Ved denne proces afgiver grafitten en lav strøm, som er brugbar i forhold til at få DNA til at stå stille, når den skal måles via en biosensor. Den højre side af grafitten (der har en stenagtig struktur) er poleret med sandpapir, hvilket producerer mange skarpe kanter, som er gavnligt for at stagnere protein, når det skal overføres til en biosensor. Sådan fortæller Deby Fapyane, der tog billedet, da hun var ph.d.-studerende på  iNANO-centeret under Aarhus Universitet. (Foto: Deby Fapyane)

Billedet, der kaldes Svampelandskab, viser svampe (røde celler) og forskellige bakterietyper (lilla og grønne celler), der koloniserer på en tand med caries. Forskningen giver ny viden om, hvordan svampe lever og interagerer med bakterier, og hvordan dette samspil potentielt kan påvirke miljøet i tandbelægningen. Der er brugt en molekylærbiologisk teknik kaldet ’fluorescens in situ hybridisering’, der giver mulighed for at identificere de forskellige mikroorganismer i naturlige tandbelægninger ved hjælp af fluorescens mikroskopi. Det forklarer forskeren bag fotoet, Irene Dige. (Foto: Irene Dige)

Billedet, der er døbt Brain cancer cell on the go, viser hjernekræftceller af typen 'glioblastoma multiforme' i bevægelse, som er farvet for DNA (blå) og actin cytoskelet (rød). Cellen i centrum er polynukleær, hvilket vil sige at den indeholder flere cellekerner og dermed mere DNA - hvilket ofte bliver associeret med kræft-stamceller, lyder det fra Johann Mar Gudbergsson, der er forskeren bag billedet. (Foto: Johann Mar Gudbergsson)

Dette foto er døbt Brain Cancer Model og viser; » en lille tumormodel i 3D, der er udgjort af en masse cancerceller, som vi har groet på en måde, så de ligner en tumor og får den her kugleform. De helt små røde pletter er partikler kaldet vesikler, som cellen eksempelvis bruger til at transportere proteiner og hormoner via. De hvide ringe er cellekernerne, og de yderste røde ringe er cellernesoverflade-membraner,«forklarer Liselotte Jauffred, der ikke selv har taget billedet, men som har vejledt manden bag det, Kristoffer Laugesen. (Foto: Kristoffer Laugesen)

Fotoet, der er navngivet Immunofluorescent microscopy of cancer cells  viser forstørrede cancerceller: »Det man ser på billedet er cellernes kerner, der er farvet blå og så nogle forsøg, hvor jeg har tilført grønne- og rødfarvede proteiner. Nogle af cellerne har optaget proteinerne og har dermed fået farve, eksempelvis de lidt svagere røde celler i bundet af billedet. Når de forskellige proteiner er tæt på hinanden, giver det den lysende gule farve, som kan ses på nogle af cellekernerne. Den gule farve kan dermed være med til at signalere, om proteinerne arbejder sammen, hvilket jeg vil forskere videre i,« forklarer Lea Milling Korsholm, der er forskeren bag billedet. (Foto: Lea Milling Korsholm)

»Under Kardiologisk Stamcellecenter på Rigshospitalet, belyser jeg hvordan behandling med stamceller kan hjælpe hjertepatienter. Særligt for patienterne er, at de har udtalt grad af iltmangel i hjertevævet, som fører til dannelsen af arvæv,« fortæller Morten Juhl, der er forskeren bag fotoet kaldet Hjerteblod. Han fortsætter:

»Billedet viser et vævsnit fra en rotte med hjertesvigt. Dette er ikke taget for at illustrere vævskaden, men fordi jeg synes, at det figurativt fortæller vores historie godt: Den omfattende blå farve er arvæv, og de udstrakte røde celler forsøger desperat at holde sammen på det hele. Centralt hviler nogle få vigtige celler: De røde blodceller, som skal bringe nyt ilt til vævet,« tilføjer han. (Foto: Morten Juhl)

Dette foto kaldes Photomicrograph of a hepatic spheroid og viser; »leverceller, der igennem fire uger har ligget I medie og vokset sig til sfæriske kolonier. Det er faktisk 30 laserskannings-billeder, set gennem et mikroskop, der tilsammen fanger overfladen af en stor kugle af leverceller og et mere utydeligt billede af endnu en kugle bagved den,« forklarer Morten Leth Jepsen, der sammen med kollegaen Andreas Willumsen har taget billedet. (Foto: Morten Leth Jepsen og Andreas Willumsen)

Billedet viser to rodknolde på roden af bælgplanten 'Lotus japonicus'. Denne plante har symbiose med jordbakterien 'Mesorhizobium loti'. I symbiosen får bakterien kulhydrater fra planten, og bakterien leverer fikseret kvælstof til planten. Derfor kan planten undvære kvælstof gødning. Bakterierne er farvet med enzymet LacZ (mørkeblåt), og plantens cellekerne er farvet med DAPI (fluorescerende lys), Kernerne ses som lyseblå prikker. Man kan se bakterierne i den unge rodknold og på overfladen af den ældre knold. Sådan fortæller manden og forskeren bag fotoet, Niels Sandal. Han har passende døbt billedet; To Rodknolde. (Foto: Niels Sandal)

»I mit ph.d.-projekt om danske pindsvin, har jeg fået befolkningen til at indsamle næsten 700 døde pindsvin, som skal undersøges, for at opnå en forståelse for, hvordan pindsvinene har det i naturen. Blandt andet får de lavet tandundersøgelser hos en specialiseret tanddyrlæge (Lektor Hanne Kortegaard), så vi kan få beskrevet hvilke udfordringer pindsvinene har med tandsundheden. For er tænderne for dårlige, får pindsvinene svært ved at indtage føde, og bliver mere modtagelige overfor infektioner. Pindsvinet på billedet er ungt, og var ved at tabe sine mælketænder, da det desværre døde i trafikken,« fortæller Sofie Lund Rasmussen, der er forskeren bag fotoet kaldet Et pindsvin får lavet tandundersøgelser. (Foto: Sofie Lund Rasmussen)