Fotokonkurrence: Se cellers desperate kamp for at redde en rotte med hjertesvigt
Mennesker og rotter har meget tilfælles fysiologisk, og derfor kan forsøg med gnaverne hjælpe hjertepatienter i fremtiden.
Danmarks Grundforskningsfond fotokonkurrence

»Under Kardiologisk Stamcellecenter på Rigshospitalet, belyser jeg hvordan behandling med stamceller kan hjælpe hjertepatienter. Særligt for patienterne er, at de har udtalt grad af iltmangel i hjertevævet, som fører til dannelsen af arvæv,« fortæller Morten Juhl, der er forskeren bag fotoet kaldet Hjerteblod. Han fortsætter:

»Billedet viser et vævsnit fra en rotte med hjertesvigt. Dette er ikke taget for at illustrere vævskaden, men fordi jeg synes, at det figurativt fortæller vores historie godt: Den omfattende blå farve er arvæv, og de udstrakte røde celler forsøger desperat at holde sammen på det hele. Centralt hviler nogle få vigtige celler: De røde blodceller, som skal bringe nyt ilt til vævet,« tilføjer han. (Foto: Morten Juhl)

»Under Kardiologisk Stamcellecenter på Rigshospitalet, belyser jeg hvordan behandling med stamceller kan hjælpe hjertepatienter. Særligt for patienterne er, at de har udtalt grad af iltmangel i hjertevævet, som fører til dannelsen af arvæv,« fortæller Morten Juhl, der er forskeren bag fotoet kaldet Hjerteblod. Han fortsætter:

»Billedet viser et vævsnit fra en rotte med hjertesvigt. Dette er ikke taget for at illustrere vævskaden, men fordi jeg synes, at det figurativt fortæller vores historie godt: Den omfattende blå farve er arvæv, og de udstrakte røde celler forsøger desperat at holde sammen på det hele. Centralt hviler nogle få vigtige celler: De røde blodceller, som skal bringe nyt ilt til vævet,« tilføjer han. (Foto: Morten Juhl)

Et sammensurium af farver i lyslilla, blå, hvid og pink, der snor sig ind og ud mellem hinanden som en fiskestime under havet.

Fotoet kaldet 'Hjerteblod', der er en del af Danmarks Grundforskningsfonds fotokonkurrence 2019, viser dog ikke noget fra havet, men derimod skadet væv fra en rotte med hjerteproblemer.

»Billedet er ikke taget for at illustrere vævskaden, men fordi jeg synes, at det figurativt fortæller vores historie godt: Den omfattende blå farve er arvæv, og de udstrakte røde celler forsøger desperat at holde sammen på det hele. Centralt hviler nogle få vigtige celler: De røde blodceller, som skal bringe nyt ilt til vævet.«

Sådan fortæller manden bag billedet, Morten Juhl, der forsker i stamceller på Rigshospitalet Hjertecenter.

Til daglig arbejder han med at undersøge, hvordan behandling med stamceller kan hjælpe hjertepatienter, forklarer han videre.

LÆS OGSÅ: Tre fede mejeriprodukter om dagen kædes sammen med sænket dødelighed

Patienter med hjerteproblemer såsom åreforkalkning og blodpropper har ofte iltmangel i hjertevævet, hvilket fører til dannelsen af arvæv. Når først arvævet er dannet, nedsættes hjertes funktion kraftigt, »og det er ekstremt svært at behandle, hvis ikke umuligt,« fortæller Morten Juhl. 

Derfor er forskningen central i forhold til at finde nye metoder til at behandle de mange tusinde patienter, der årligt indlægges på landets hospitaler med hjertesygdomme.

»Med stamcellebehandlingen forsøger vi at genskabe den fundamentale blodforsyning, som er en forudsætning for al anden heling af vævet. På den måde prøver vi at rette op på den skade som er sket, og igangsætter en længere helingsproces,« siger Morten Juhl.

Hvis du mener, at 'Hjerteblod' fortjener at løbe af med sejren som det bedste billede i konkurrencen, kan du stemme på det her på Videnskab.dk i perioden mellem 12. marts og 21. samme måned.

LÆS OGSÅ: Holder ost hjertekarsygdomme væk?

Sådan foregår fotokonkurrencen

Danmarks Grundforskningsfond startede sidste år, 2018, en fotokonkurrence, hvor billeder fra grundforskernes dagligdag blev indsendt og vurderet af en jury.

Igen i år arbejder Videnskab.dk sammen med Danmarks Grundforskningsfond om at formidle forskernes billeder, men denne gang får I, kære læsere, også mulighed for at stemme på jeres favorit blandt de ti udvalgte fotos.

Det foregår her på Videnskab.dk i perioden 12. til 21. marts 2019. 

Om konkurrencen skriver Danmarks Grundforskningsfond:

»Danmarks Grundforskningsfond har iværksat fotokonkurrencen, fordi fonden ønsker at udbrede, hvordan videnskabelige fremskridt hver dag skaber ny viden og udvikler verden omkring os. Dette kan gøres ved at fortælle historierne om forskernes videnskabelige fremskridt og opdagelser ved hjælp af et foto som en visuel indgangsvinkel. Via fascination og æstetik har billeder evnen til at åbne forskningens verden på indbydende og overraskende vis.«

Fonden har desuden nedsat en jury bestående af:

  • Christine Buhl Andersen, Direktør, Ny Carlsberg Glyptoteket
  • Louise Wolthers, Forskningsansvarlig/kurator, Hasselbladstiftelsen
  • Minik Rosing, Professor Statens Naturhistoriske Museum, medlem af Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse og Louisianas bestyrelse

De skal udenom Videnskab.dk's læserkonkurrence vurdere omkring 100 fotos, der i alt er indsendt til konkurrencen, og vil offentliggøre resultatet senere i marts.

Dommerpanelet vurderer billederne efter følgende kriterier:

  • I hvilken grad vækker fotografiet følelser hos publikum
  • I hvilken grad fungerer fotografiet som visuel indgang til historien bag et specifikt forskningsresultat
  • Fotografiets æstetiske kvalitet

Læs mere om konkurrencen på Danmarks Grundforskningsfonds hjemmeside

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.