Selvom motion på recept er et relativt nyt begreb i sundhedsvæsenet, og på trods af at den videnskabelige dokumentation for en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sundhed er relativt ny, så har der i årtusinder været en intuitiv forståelse af, at sundhed og bevægelse hænger sammen.
Det dokumenteres bl.a. af det klassiske Hippokrates-citat: »En gåtur er den bedste medicin.«
Fysisk aktivitet giver velvære og glæde og påvirker følelsen af angst, stress og koncentrationsevne i positiv retning. Motionerer man mindst to gange om ugen, halverer man risikoen for demens. Og vi begynder også at forstå, hvad der mere præcist sker i hjernen, når vi bevæger os.
Men en del forskning går faktisk ud på at bevise, om det, vi med vores snusfornuft, erfaring og intuition går rundt og tror, er rigtigt, også er det i videnskabelig forstand.
\ 100 myter om motion og vægttab
Artiklen er et boguddrag fra bogen '100 myter om motion og vægttab'.
Bogen er udgivet af FADLs Forlag, udkom 24. oktober 2016 og kan købes her.
I bogen afliver sundhedsforskerne Bente Klarlund Pedersen og Morten Zacho 100 myter om kost, fedme, motion og vægttab.
Artiklen er den sidste i rækken af en serie, hvor Videnskab.dk hver søndag har bragt udvalgte myter fra bogens seks kapitler.
Sygdom og sundhed fylder meget i vores bevidsthed, og der er utallige råd og anbefalinger, både når det gælder forebyggelse og behandling. Og advarslerne og myterne er mange. Men er det rigtigt, at en kronisk dårlig ryg skal trænes væk? Og kan man virkelig træne sin sædkvalitet bedre?
\ Læs mere
Falsk: Du kan svede giftstofferne ud
Affaldsstoffer eller giftstoffer i kroppen får skyld for fedtophobning, overvægt og alverdens symptomer og sygdomme. Vi får ikke at vide, hvad det er for en slags stoffer, men vi præsenteres for forskellige kure, der skal hjælpe os.
En metode er at svede giftstofferne ud, enten ved at gå i sauna eller ved at træne, så sveden drypper.
Men begrebet giftstoffer og behovet for udrensning af kroppen har ikke rod i naturvidenskaben. Vi har i nyere tid oplevet en detoxbølge, der bruger en terminologi, som tager udgangspunkt i afgiftning ved alkohol- eller stofmisbrug, men henvender sig til raske mennesker.
Man taler om detoxkure, der skal udrense affaldsstoffer fra kroppen. Sådanne kure er udtryk for en overdreven fokusering på kroppen, men med fokus på et rent indre: Tarmen skal udrenses, og kroppen skal afgiftes for de giftstoffer, der har hobet sig op.
Detoxkure markedsføres typisk således: »Man behøver ikke nødvendigvis at være direkte syg for at have behov for en udrensende detoxkur.«
Kurene har ingen videnskabelig effekt
Hvis du ikke går rundt og har det dårligt, kan det ifølge detoxkurenes markedsføring være, fordi »du bevidst eller ubevidst har lært at leve med symptomer, der i virkeligheden er tegn på, at der er ubalance i kroppen.«
Normaltilstanden er flyttet. Vi er ikke længere som udgangspunkt raske, men potentielt syge.
Kurene, der skal skaffe os af med ophobede affaldsstoffer, kan have form som lange forløb med udelukkelse af først den ene og så den næste gruppe fødevarer. Andre kure er kortere, og diæten er strengere og kan have karakter af egentlig faste. Dertil kommer regulære tarmskylninger. Eller svedekure.
Vi benægter ikke, at der er mennesker, der føler, at de får det bedre af disse kure. Men videnskabeligt set er der hverken rationale eller dokumentation for effekten.
Kroppen renser sig selv for de stoffer, den ikke har brug for. Blodet bliver først og fremmest renset af leveren og nyrerne, men også tarmen, og kroppens kapacitet for denne proces er meget stor.
\ Læs mere
Sved renser ikke kroppen
De stoffer, vi ikke har brug for, ender som urin, afføring og udåndingsluft. Og det er fejlagtigt at tro, at sundhedsskadelige stoffer fra miljøet helt konkret kan skylles eller svedes ud af kroppen. Sveden består af vand og salte.
Og man renser ikke kroppen mere eller mindre for stoffer, man ikke har brug for, når man sveder meget eller lidt.
Ekstreme afgiftningskure er udtryk for en konstant søgen indad, og man kan ligefrem tale om religiøse over- og undertoner i visse dele af sundhedskulturen. Man er sin egen frelser, eller man har en sundhedsguru, der viser vejen og har svar på alt.
Vi må konstatere, at selv om ordene giftstoffer eller affaldsstoffer bruges igen og igen, er der ikke belæg for at se på menneskekroppen som en affaldstank, der skal renses og spules, eller hvor temperaturen skal skrues op, for at giftstoffer kan svedes ud kroppen.
\ Læs mere
Sandt: Kronisk dårlig ryg skal trænes væk
Dårlig ryg er en folkesygdom, og lænderygbesvær er en af de hyppigste smertetilstande, der rammer 60 til 80 procent af alle voksne en eller flere gange gennem livet. Selv efter grundig og korrekt udredning kan der hos 70-80 procent af personer med lænderygbesvær ikke stilles en specifik diagnose.
Men hvad skal man stille op? Man skal i hvert fald ikke lytte til alle mulige råd om at aflaste ryggen.
En metaanalyse fra 2011, der omfattede 3.180 personer med rygsmerter og ledsmerter, konkluderer, at en bred vifte af ikke-superviserede træningsformer har god effekt på smerter.
Der er også et Cochrane-review fra 2010, som havde til formål at analysere, om fysisk træning har signifikant effekt på arbejdsevne, vurderet som reduktion af sygefravær. Analysen inkluderede 23 randomiserede, kontrollerede studier, der omfattede i alt 3.676 personer.
For personer med akutte rygsmerter havde træning ingen effekt på deres sygefravær. For personer med subakutte rygsmerter var resultaterne mindre klare, men for personer med kroniske rygsmerter var der en lille effekt af fysisk træning.
Kognitiv terapi i tilgift til fysisk træning var ikke mere effektiv i forhold til sygefravær og smerter end fysisk træning alene.
Fysisk træning har markant effekt
En anden metaanalyse fra 2010 inkluderede udelukkende studier af patienter med non-akutte, non-specifkke lændesmerter. Analysen inkluderede 20 randomiserede, kontrollerede studier og fandt en signifikant effekt af fysisk træning i forhold til ingen træning.
Analysen konkluderede, at der for fysisk træning som intervention var moderat gode langtidseffekter på arbejdsevne, vurderet som sygefravær. Det var derimod ikke muligt at konkludere, hvilken træningstype der var den mest effektive.
Når det gælder de kroniske rygsmerter, bør man faktisk forsøge fysisk træning. Der er en sandhed bag udsagnet om, at det skal trænes væk.
Sandt: Man kan træne sin sædkvalitet
Man siger, at togdriften er det eneste, der er sværere at regulere end seksualdriften. Men det er nu heller ikke helt nemt at hitte rede i, hvad der regulerer sædkvaliteten, og hvordan det egentlig står til med den.
For nylig kom det frem, at de franske mænds sædkvalitet var dårlig, og der er angiveligt også problemer med den finske sæd. Finnerne har tidligere kunnet bryste sig af deres gode sædkvalitet, men nu er kvaliteten af den finske sæd faldet til danske niveauer.
Ifølge resultater fra professor Niels Erik Skakkebæk har det længe stået sløjt til med de danske mænds sædkvalitet. Der er tilsyneladende noget i vores miljø, der skader sæden, allerede mens drengebørnene endnu er ufødte.
I 2011 meddelte Sundhedsstyrelsen ganske vist, at lige præcis når det gjaldt sædkvaliteten, gik det faktisk meget godt eller i hvert fald ikke værre, end det havde gjort i ganske lang tid. Der hersker altså nogen uenighed på sædområdet.
\ Læs mere
Både for lidt og for meget motion påvirker sædkvaliteten
Men den enkelte mand kan vel egentlig ikke bruge det gennemsnitlige sædkvalitetstal til så meget.
Nej, han har brug for at vide, om der er noget, han selv kan gøre for at regulere sin sædkvalitet. Og det er der. Det viser sig, at mænd, der hænger ud foran fjernsynet mere end 20 timer om ugen, har ringere sædkvalitet end mænd, der slet ikke ser fjernsyn.
Til gengæld finder man, at mænd, der dyrker moderat til hårdere fysisk aktivitet 15 timer eller mere om ugen, har en bedre sædkvalitet end mænd, der er meget fysisk inaktive.
Andre studier har imidlertid vist, at mænd, der dyrker langdistanceelitesport, især løb og cykling med ekstreme mængder af højintens aktivitet, har risiko for nedsat sædkvalitet.
Der findes altså tilsyneladende en U-formet kurve, hvor både for lidt, men også ekstremt meget fysisk aktivitet kan påvirke sædkvaliteten i negativ retning.
\ Læs mere
Fed mad og cigaretter forringer sædkvaliteten
Et dansk studie viste, at mænd, der spiser meget mættet fedt, har dårlig sædkvalitet, og andre studier har vist, at overvægtige mænd, især mænd med tykke maver, har nedsat sædkvalitet. Men årsagsforholdene er ikke klare.
Andre studier peger på, at rygning forværrer sædkvaliteten, og at rygestop hos mænd øger chancerne for, at parret bliver gravide.
Det er i sagens natur alvorligt for vores arts overlevelse, hvis sædkvaliteten skades af faktorer i vores miljø. Men der er altså heldigvis en hel del, den enkelte mand kan gøre for at holde sin sæd sund.
Og det er faktisk korrekt, at man kan træne sin sædkvalitet.
