En fedtrig kost feder ikke mere end en fedtfattig, hvis fedtet vel at mærke er af den rigtige slags.
Det viser i hvert fald et spansk studie, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Diabetes & Endocrinology.
Studiet, der er lavet under ledelse af professor og læge Ramon Estruch fra Clinic Hospital Universitari i Barcelona, viser, at middelhavskost, der typisk er rig på vegetabilske olier og fisk, feder mindre end fedtfattig kost.
»Mere end 40 års ernæringsvejledning har talt for en fedtfattig kost, men vi ser meget lidt indvirkning på stigning i overvægt. Vores studie viser, at en kost, der er rig på vegetabilsk fedt fra eksempelvis olivenolie og nødder har meget lidt effekt på overvægt og livvidde sammenlignet med folk, der spiser fedtfattigt,« siger Ramon Estruch.
Fedtfattigspiserne tabte sig mindst
7.447 deltagere i alderen 55-80 år blev inddelt i tre cirka lige store grupper:
- En gruppe fik en kalorieubegrænset middelhavskostplan med masser af olivenolie
- En gruppe fik en kalorieubegrænset middelhavskostplan med masser nødder
- En gruppe fik fedtfattig kost
Alle deltagere blev fulgt tæt af diætister, og i gennemsnit tabte de middelhavskostspisende sig mere end den fedtfattige gruppe:
Olivenolie-gruppen tabte sig i gennemsnit 0,88 kilo, fedtfattiggruppen tabte sig 0,6 kilo og nøddegruppen 0,4 kilo.
Gennemsnitslivvidden i alle grupper gik dog op. Men det var de patienter, der spiste fedtfattigt, som gik mest op i livvidde med 1,2 centimeter i snit, mens olivengruppen lå på 0,85 centimeter og nøddegruppen på 0,37 centimeter.
Alle deltagere havde forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme eller havde type 2-diabetes, ligesom 90 procent af de undersøgte var overvægtige.
Dansk forsker er skeptisk
Thomas Meinert Larsen, der er lektor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, finder studiet spændende, men det lider ifølge ham af flere mangler.
»Det kunne have været et banebrydende og unikt studie, men de har ikke tænkt sig godt nok om, da de startede. Det viser sig, at kontrolgruppen i starten af projektet ikke fik den samme grad af kontakt med projektets ansatte, eksempelvis vejledning fra diætisterne,« siger Thomas Meinert Larsen.
»Det betyder ikke, at studiet er ubrugeligt, men det er stærkt uheldigt, og resultaterne må derfor tages med et gran salt,« siger den danske forsker.
Han ærgrer sig også over, at forskerne bag studiet efter hans mening ikke giver nok informationer omkring energitætheden i den kost, som deltagerne fik.
»Kostens energitæthed er vigtig, når vi taler om mad, der feder. Du kan godt have noget, der er fedtfattigt, men energitæt eksempelvis digestive kiks, der ikke indeholder meget fedt, men bestemt er i den fedende ende. Eller hvis man erstatter fedt med sukkerholdige læskedrikke, vil det fede mere,« siger den danske forsker.
Fedtfattigt er ikke bare sundere og bedre
Professor Dariush Mozaffarian fra Friedman School of Nutrition Science & Policy på Tufts University i Boston, USA siger i The Lancets pressemeddelelse, at vi bør holde op med at bedømme mad som sund eller usund på baggrund af fedtindholdet.
»Fødevarernes fedtindhold og kostvaner er ganske enkelt ikke et brugbart parameter i bedømmelsen af de langsigtede skadeindvirkninger eller fordele. Energitætheden og det samlede kalorieindhold kan være lige så misvisende,«, lyder det fra Dariush Mozaffarian.
Thomas Meinert Larsen er ikke uenig i, at der skal kigges på andre faktorer end bare fedtindhold i kampen mod overvægt.
»Det er bestemt et studie, som peger på, at der ikke er en stor risiko ved at putte lidt mere fedt i kosten. Og jeg er helt enig i, at man ikke kun skal satse på lavt fedtindhold for enhver pris,« siger Thomas Meinert Larsen.
»At noget er fedtfattigt, gør det ikke sundere eller bedre. Men jeg mener også, at energitætheden betyder rigtig meget, og den får vi desværre ikke rigtigt noget at vide om i studiet,« siger Thomas Meinert Larsen.
