Mytedrab: Fastfood feder ikke nødvendigvis

Det er en del af tidsånden at være optaget af krop og ikke mindst kropsvægt. Vores ønske om den perfekte krop nærer en blomstrende slankeindustri, der sælger drømme fremfor viden.

Man kan undre sig over, at det er så svært at spise mindre og motionere mere, hvis man ønsker et vægttab. Men vi er mange, der er til fals for alternative veje til vægttab, og myterne florerer i hobetal.

Men er det rigtigt, at man kan spise, lige hvad man har lyst til uden at tage på, hvis bare man træner? Kan overvægtige leve længere, hvis de taber sig? Og bliver man tyk, når man spiser fastfood?

Det er nogle af de spørgsmål, vi har undersøgt i bogen ‘100 myter om motion og vægttab’.

Myte: Overvægtige kan forlænge livet ved at tabe sig

Overvægt og svær overvægt indtager en femteplads på WHO’s liste over risikofaktorer, der fører til tidlig død. Derfor vil man måske umiddelbart tro, at man øger sine overlevelseschancer ved at tabe sig i vægt.

Men så enkelt er det ikke. Et tilsigtet vægttab hos øjensynligt raske, overvægtige personer fører ikke til lavere dødelighed. Faktisk tyder resultaterne på det modsatte.

De raske, overvægtige personer, som taber sig, har i gennemsnit en dødelighed, der er omkring 15 procent højere end grupper af personer, der ligner dem, men ikke taber sig.

Risikoen for, at raske overvægtige dør tidligt, stiger altså, hvis de taber sig, også når der korrigeres for andre helbredsskadelige faktorer som for eksempel et øget forbrug af tobak eller alkohol, som i sig selv ville kunne medføre øget dødelighed.

Det var konklusionen på en rapport udført af Vidensråd for Forebyggelse, hvor fedmeforskere granskede den videnskabelige litteratur.

Derfor kan et vægttab være skidt

De forskningsresultater, der på nuværende tidspunkt eksisterer om fedme, kan ikke give svar på det indlysende spørgsmål: Hvordan i alverden kan et vægttab være andet end godt?

En mulig forklaring er, at en del af dem, der taber sig, i virkeligheden allerede er begyndende syge, men på et så tidligt stadie, at de ikke selv har opdaget det.

Hvis det er tilfældet, kan det være, at de føler sig raske, men taber sig alligevel på grund af sygdommen – og af den grund har en højere dødelighed.

En anden mulighed er, at de overvægtige, der går på slankekur, ikke opnår et varigt vægttab, men udvikler elevatorvægt, og at det er dette vægtabs-/vægtøgnings-pendul, der medfører den større dødelighed.

Den tredje mulige forklaring er, at de overvægtige taber det forkerte fedt.

Forskerne har ingen oplysninger om, hvad det er, folk har tabt, så de ved ikke, om der er tale om det farlige fedt, som sidder på og inde i maven, eller om de har tabt det fedt, som sidder på bagdel og lår, og som måske ligefrem kan være gavnligt for mennesker.

Der er ingen garanti for, at man ved vægttab opnår at reducere risikoen for sygdom til et niveau, der er sammenligneligt med en person, der har bevaret normalvægten gennem hele livet.

Den tilgængelige forskning konkluderer, at overvægtige mennesker, der har gennemgået et vægttab, har en øget dødelighed i forhold til overvægtige mennesker, der ikke har tabt sig i vægt.

Myte: Hvis man træner, kan man spise, hvad man har lyst til

Det ville jo være dejligt nemt, hvis det var sådan, men desværre er det en misforståelse.

Sagen er, at den mængde energi, man forbrænder selv ved ret hård træning, relativt nemt kan overgås med et energirigt måltid.

Eksempelvis vil en times spinning for de fleste kunne give en kalorieforbrænding på 600 kcal. Det svarer nogenlunde til den mængde kalorier, der er i 100 gram chokolade, så det siger sig selv, at man ikke skal gå ret meget amok i søde sager, før træningseffekten er udslettet.

Træning og mådehold giver et bedre vægttab

Man skal dog ikke lade være at træne på grund af det regnestykke, og specielt ikke hvis man gerne vil tabe sig, for hvis man bare undlader at spise usundt og for meget, er der masser af studier, der viser, at man opnår et ‘bedre’ vægttab, når man kombinerer det med træning.

Man taber mere af det skadelige fedt, der sidder omkring de indre organer, og der er større chance for, at man fastholder det opnåede vægttab.

Dertil kommer selvfølgelig alle de andre gode effekter, man får af træningen. Men stadigvæk, hvis målet er vægttab, er det desværre meget nemt at spise mere, end træningen berettiger til, og du kan ikke slippe afsted med at spise, hvad du har lyst til.

Myte: Du bliver fed af fastfood

Der er ingen tvivl om, at for meget fastfood er usundt, men specielt efter filmen ‘Super Size Me’, hvor en journalist spiste sig tyk og usund i burgermad, er fastfood blevet synonym for fedme.

Sandheden er imidlertid, at blot fordi noget er ‘usundt’, bliver man ikke automatisk fed af det.

Den helt afgørende faktor for, om man tager på, er, om man spiser for meget. Henlægger man sine aftensmåltider til en burgerrestaurant, er det ikke sikkert, at man bliver tykkere, end hvis man spiser derhjemme, hvis blot måltiderne har samme kalorieindhold.

Fastfood kan starte pingpong-effekt

Der er selvfølgelig mange andre grunde til at vælge sund mad fremfor dårlig mad. Endvidere er der forhold ved typisk fastfood, som kan gøre det svært ikke at spise for meget af det. Portionerne har ofte et meget stort energiindhold, og maden ledsages tit af et tilbud om en ekstra stor sodavand.

Et højt saltindhold i maden giver dig lyst til sødt, og det meget søde giver dig lyst til noget salt. På den måde kan man få en pingpong-effekt, som gør, at man spiser lidt mere.

Konklusionen er, at du ikke nødvendigvis bliver fed af fastfood, men til trods for det er der mange gode grunde til at holde igen med usund mad.