Willerslev finder 'nyt' folkefærd i 31.000 år gamle mælketænder
»En afgørende brik i puslespillet om de første amerikanere.«

Nyt studie kommer med nye perspektiver på de første amerikanere. (Illustration: Eric S. Carlson og Ben Potter) 

I det kolde, nordøstlige Sibirien ligger resterne efter en cirka 31.000 år gammel lejr nær den russiske flod Yana.

Arkæologer har længe været interesseret i lejren, da man siden 2001 har gjort flere opsigtsvækkende fund i området - blandt andet redskaber lavet af horn fra næsehorn og stødtænder fra mammutter.

Da man først opdagede lejren, troede man ikke, at der fandtes mennesker så langt mod nord tidligere end for 12-13.000 år siden, da det er alderen på de fleste andre menneskefund i Sibirien.

Derfor har forskerne også ihærdigt forsøgt at finde menneskeligt DNA i Yana-lejren lige siden, og det er nu lykkedes.

31.000 år gamle mælketænder fra to børn vidner om, at mennesket slog sig ned i det kolde Sibirien flere gange og længe før troet.

»Det er et fund, der ændrer menneskets historie. Til alles store overraskelse viser det sig, at det her Yana-folk, som man ikke kendte før, hverken er forfader til nutidige sibiriere eller amerikanske indianere,« siger Eske Willerslev, som ledede studiet.

»Yana-folket repræsenterer en meget gammel gruppe mennesker, der spaltede ud fra det menneskelige træ for cirka 38.000 år siden - hvilket er næsten samtidig med at europæere og asiatere delte sig,« forklarer Willerslev, der er professor på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Opdagelsen er beskrevet i et nyt studie netop udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature, hvor forskerne beskriver genomer fra i alt 34 fund.

Kulden holdt mælketænder friske

Mælketænderne er blevet fundet af den russiske professor Vladimir Pitulko fra Russian Academy of Sciences, der har sendt tænderne til Københavns Universitet til genomsekventering.

Her fik forskerne tilladelse til at pulverisere tænderne, så de kunne udvinde og frasortere det menneskelige DNA fra uvedkommende organismer som bakterier og svampe.

»Normalt udvinder man DNA’et fra roden af tænder, men de var knækket af de her mælketænder, så vi havde kun kronen. Vi troede faktisk, det var tvivlsomt, at vi kunne få noget DNA ud, men på grund af den fantastiske præservering i det kolde Sibirien, lykkedes det altså,« siger Eske Willerslev.

LÆS OGSÅ: Willerslev finder hidtil ukendte ur-indianere

Der var kun kronen tilbage af de to ældgamle mælketænder. Alligevel lykkedes det forskerholdet at udvinde DNA'et. (Foto: Vladimir Pitulko / Sikora et al.)

Stammer fra Europæere og asiater

Da Eske og hans kolleger undersøgte genomet, viste det sig at være meget anderledes fra andre sibiriske fund. Der var nemlig tale om et folkefærd, som var langt ældre og meget anderledes fra de hidtil opdagede i Sibirien.

»Det er de første mennesker, vi nu kender til i de sibiriske områder. Vi har dog ikke set dem før nu, fordi de er uddøde og ikke har efterladt sig mange spor i DNA’et hos nulevende sibiriske folk,« siger Eske Willerslev.

Det ‘nye’ folk fra Yana-lejren har fået det videnskabelige navn 'Ancient North Siberians', og de repræsenterer hverken europæere eller asiater, men opstod som en selvstændig befolkningsgruppe for 38.000 år siden. 

Spørger man, hvordan de har set ud, så er det svært at sige ud fra den genetiske profil, da deres DNA ikke har overlevet til i dag, siger Eske Willerslev.

»Du kan forestille dig, at de har lignet en blanding mellem europæere og asiater. Dem, der ligner dem mest i dag, er nok de amerikanske indianere, for de bærer på den største del af DNA, der minder om Yana-folkets, uden at det dog er identisk med det, du finder hos Yana,« siger han.

LÆS OGSÅ: Willerslevs nye, vilde fund: 10.000 år gamle knogler fra Brasilien bærer gener fra Stillehavsøer

Lejren Yana RHS er opkaldt efter næsehornet, da man blandt andet har fundet redskaber snittet ud af horn fra næsehorn og stødtænder fra mammutter i nærheden. (Foto: Vladimir Pitulko)

Tre folk indtog landet mellem Sibirien og Amerika

Men Yana-folket er ikke de eneste tidlige mennesker i Sibirien.

»Den næste indvandring sker for omkring 20.000 år siden, hvor palæo-sibirierne kommer til. Vi kan se, at Yana-folket opblandes med disse og forsvinder her omkring, men vi ved ikke, om det skyldes krig, konkurrence om mad, eller om de bare opsluges af en overpopulation fra det andet folk,« siger Eske Willerslev.

Palæo-sibiriernes DNA er en blanding af østasiatere og yana-folkets, og de nulevende tjuktere, der lever nær Bering-strædet, menes at stamme fra dem. 

Amerikanske indianere stammer derimod fra en gruppe, der er meget nært beslægtet med palæo-sibirierne, og som blandede sig med en anden gruppe ved navn Mal'ta, der var beslægtet med Yana-folket.

Sidst, men ikke mindst, kommer en befolkningsgruppe ved navn ‘neo-sibiriere’ til området for omkring 10.000 år siden, og de erstatter igen palæo-sibirierne.

»Det er østasiatere. Folket er nært beslægtet med kinsere og koreanere. De blander sig lidt med palæo-sibirierne, men i de fleste tilfælde fortrænger de dem. Der, hvor du finder mest af palæo-sibiriernes DNA i dag, er hos tjukterne og de indfødte amerikanere, som har DNA, der er meget nært beslægtet med palæo-sibirierne.«

LÆS OGSÅ: Willerslev i vild bedrift: Tre artikler i ét hug i verdens sejeste tidsskrifter

Her ligger lejren Yana RHS (Rhinoceros Horn Site), hvor mælketænderne blev fundet. (Foto: Google Maps)

Forklarer relationen mellem sibiriske folk og amerikanske indianere

For Eske Willerslev, der som ung ledede en række ekspeditioner og levede som pelsjæger i det nordøstlige Sibirien, er det nye studie en drengedrøm, der går i opfyldelse.

»Siden jeg som ung rejse i den sibiriske vildmark, har jeg undret mig over, hvor de sibiriske indfødte, jeg mødte, kom fra, og hvad deres relation til de amerikanske indianere var,« siger han.

Men det er ikke bare et personligt spørgsmål.

»Videnskabeligt har spørgsmålet forblevet et mysterium, for genetiske undersøgelser af nulevende sibiriere foreslår, at de stammer fra begivenheder, der ikke er mere end 10.000 år gamle, mens arkæologien fortæller os, at der har været mennesker i denne del af verden i mere end 30.000 år. Det er den kontrovers, vi nu kan give svar på,« siger han.

Den bedste tilgængelige forklaring

Når man hører hele fortællingen fristes man til at spørge, ‘hvordan ved du det?’. Men forskergruppens forklaring er ikke bare hevet op af en hat - eller ud af en tand, om man vil.

I det nye studie har de nemlig genomsekventeret intet mindre end 34 fund fra de sibiriske områder, som spænder mellem at være alt fra 31.000 år gamle til at være 600 år gamle.

Den data har de sammenholdt, både med hinanden, men også med klimamodeller for at sandsynliggøre, hvordan befolkningerne har bevæget sig.

»Til sidst har vi valgt den model, der passer bedst til data. Det er altså et bud på en forklaring, men det er den mest sandsynlige forklaring ud fra de fund, vi har til rådighed i dag,« siger han.

Yana-lejren udgraves. På opsatsen ses de samlede fund og artefakter. (Foto: Vladimir Pitulko)

Professor: De har god evidens for deres forklaring

Spørger man Mikkel Heide Schierup, der er professor på Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet, er han også overbevist om, at forskerholdet er nået frem til den indtil videre bedst mulige forklaring.

»De har god evidens for, at de her tre forskellige folkefærd har erstattet hinanden, og det er med til at løse nogle af de mysterier, der var tilbage omkring de første amerikanere. Der er heller ikke noget, som ikke er konsistent med tidligere forskning,« siger han.

Mikkel Heide Schierup fortæller også, at studiet er en påmindelse om, at vi slet ikke er færdige med at forske i fortiden.

»De, der lever i Sibirien i dag, har ikke meget til fælles med de tidligere befolkninger. Det viser endnu engang, hvordan populationer har erstattet hinanden, og at man ikke kan finde ud af hele vores historie ved at undersøge DNA’et hos nulevende mennesker. Der gemmer sig sikkert masser af andre gamle prøver derude, som kan gøre os endnu klogere,« siger han.

LÆS OGSÅ: 12.000 år gammelt barneskelet forfader til amerikanske indianere

LÆS OGSÅ: Indianere nedstammer fra Europa

LÆS OGSÅ: Mexicanske hulemalerier afslører oprindelige beboere

Men hvorfor lige Sibirien?

Når man tænker på det nordlige Sibirien i dag, så er det svært at forestille sig, at det var et af de steder, man ville skynde sig hen til under menneskets udvandring fra de varme himmelstrøg i Afrika.

Ikke desto mindre tyder det nye studie på, at mennesker er vandret til Sibrien næsten ligeså tidligt, som de kom til Europa og Asien.

»Det er koldt, og det er nedtur i Sibirien. Men det har været lige så eftertragtet som alle mulige andre steder, og det viser jo, at historien er meget mere kompleks, end man har gået og troet,« siger Eske Willerslev.

Han tilføjer desuden, at selvom der har været koldt, så har der været masser af liv og føde, som Yana-folkets storvildtsjægere kunne få gavn af.

»Sibirien var ikke øde på samme måde, som det er i dag. Der var masser af store dyr som uldhårede næsehorn, mammutter og heste, men også farlige dyr som løver og hyæner,« siger han.

Mikkel Heide Schierup tilføjer desuden, at man relativt hurtigt har kunnet vandre til Sibirien.

»Det virker som lange afstande, men hvis du blot går én kilometer om dagen, så tager det kun 30 år at flytte sig 11.000 kilometer, og 30 år er ikke så meget i det store hele for en hel befolkning,« 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det nye krater på Mars, som er foreviget i nedenstående foto.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed. Kanalen henvender sig til unge, som bruger YouTube til at hente inspiration og viden om sundhed.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.