Vintertøj: Hvordan holder jeg bedst varmen i koldt vejr?

Vinteren er over os, og i år har vi hverken manglet sne, blæst eller frost.

Læseren Lone synes, at kulden har været usædvanlig bidsk i år, og selv med sin »nye, dyre vinterfrakke« har hun frosset gevaldigt under cykelturen til arbejdet i Vallensbæk.

»Siden jeg var barn har jeg hørt folk sige, at uld er det bedste til at holde varmen, og at man skal klæde sig på med mange lag tøj. Men passer det virkelig stadig i 2026? Hvad er videnskabens svar på, hvordan man bedst muligt holder varmen i vinterkulden?« skriver Lone i en email til Videnskab.dk.

Her på redaktionen har vi også gået og frosset lidt, og vi kunne helt klart godt bruge et videnskabeligt råd at holde varmen på.

Det er lykkedes os at finde to udenlandske forskere, som kan hjælpe os. Den ene, professor George Havenith, har igennem årtier forsket i menneskets termofysiologi og videnskaben bag tøj. Han påpeger, at det gamle råd, som læseren Lone har hørt siden sin barndom - om at iklæde sig flere lag - fortsat er inde i varmen.

»Hvis din læser tror, at jeg kan sige noget helt nyt og overraskende, kommer jeg nok til at skuffe. Helt generelt er det med at have forskellige lag på er stadig den ultimative regel indenfor udendørstøj,« siger George Havenith, som er professor ved Loughborough University i England.

»Grunden til, at lagene er så utrolig vigtige, er, at luften sørger for at isolere os. Så ved at tage flere lag tøj på kan man holde på luften mellem lagene og få en bedre isolering.«

Forskning siger mindst tre lag

Han påpeger, at hvert enkelt lag skal have forskellige egenskaber og derfor findes der ikke ét enkelt materiale – såsom uld - som fungerer bedst til at holde varmen.

»I de sidste 20-30 år har forskningen sagt mindst tre lag. Og hvert lag skal have indbygget specifikke egenskaber såsom at stoppe vinden, føre sved væk fra kroppen, holde regnen væk eller være isolerende,« siger George Havenith.

Samme melding kommer fra lektor Khubab Shaker fra National Textile University i Pakistan, som også har forsket i, hvordan man bedst holder varmen.

»Den bedste strategi til at få alle de forskellige egenskaber, som man har brug for til at holde sig varm, er ved at tage forskellige lag på,« siger han.

Så hvad skal du vælge i de forskellige lag? Forskerne klæder dig på – lag for lag - til en iskold dag i de følgende afsnit.

Det inderste lag – ’base layer’

Når du klæder dig på til en kold dag, skal det inderste lag – ofte kaldet ’base layer’ i outdoor-butikker – primært sørge for at lede sveden væk fra kroppen.

»Det inderste lag skal holde din hud tør. Sved er en stor fjende, når det gælder om at holde sig varm,« siger George Havenith.

»Problemet med sved er måske ikke så stort, hvis du sveder på cyklen på vej på arbejde og kommer ind på et varmt kontor. Men hvis du skal overnatte udenfor vil fugten afkøle dig.«

Lektor Khubab Shaker er enig i, at den vigtigste funktion af det inderste lag er at få fugt og sved ført væk fra kroppen, så man kan holde huden tør.

»Generelt foretrækker mange at bruge et fugtafledende og åndbart ’base layer’ lavet af syntetiske fibre, som kan transportere fugt væk fra huden,« siger Khubab Shaker.

Moderne syntetiske fibre kan netop være designet til at føre fugten væk fra huden. Man kan imidlertid også vælge et ’base layer,’ som består af en blanding af syntetiske fibre og uld, påpeger professor Havenith.

»For 15-20 år siden sagde man, at det inderste lag kun skulle være syntetisk. Men siden da er man gået lidt tilbage til uld, så man eksempelvis kan have et mix af syntetiske fibre og merinould,« siger han med henvisning til en særlig blød type uld fra merinofår.

Om det inderste lag er bedst med merinould, syntetiske fibre eller i en blanding – og hvilket blandingsforhold, som er bedst - afhænger i høj grad også af, hvem man er, og hvor meget man sveder.

»Uld er et fint valg, så længe man ikke sveder for meget, for så er evnen til at transportere sved bedre med syntetiske materialer. Omvendt er ulempen ved mange syntetiske materialer, at de hurtigt kan komme til at lugte,« siger George Havenith.

Det mellemste lag

Begge forskere er enige om, at den vigtigste funktion ved det midterste lag tøj er, at det skal isolere og holde på varmen.

»Det mellemste lag bruges til termisk isolering og fastholder varm luft tæt på kroppen og sørger på den måde på at bevare mest mulig varme,« siger Khubab Shaker og tilføjer, at åndbarhed også kan være en vigtig egenskab ved det midterlaget.

Han påpeger, at uld er et ’glimrende valg’ til det mellemste lag tøj.

»Uld giver fremragende isolering, er godt til at undgå lugt og regulerer temperaturen godt,« siger Khubab Shaker.

De største ulemper ved uld er ifølge Khubab Shaker, at det klør og har en høj pris. Vælger man merinould får man imidlertid fingrene i et blødt materiale.

»Merinould løser kløeproblemet men er endnu dyrere,« påpeger han.

Uldtøj kan som bekendt både være strikket eller vævet, men til det midterste lag bør du ifølge Khubab Shaker vælge strikkede uldtrøjer »på grund af deres fylde og evne til at fange mere luft til isolering.«

Er man ikke vild med uld, er en anden mulighed er at vælge fleece til det mellemste lag. Fleece er et syntetisk materiale – typisk lavet af plastikmaterialet polyester. Fordelen ved fleece er ifølge forskerne, at det har en blød, luftig overflade med mange små luftlommer, som kan holde på kropsvarmen.

En helt tredje strategi er at vælge dunjakker, som indeholder dun, eller dynejakker, som indeholder syntetiske materialer, der minder om dunens varmeegenskaber.

»Disse jakker er designet, så der er små lommer af luft fanget mellem stoffet og fyldet,« forklarer Khubab Shaker.

Igen er luftlommerne en god måde at skabe isolering og fange varmen, lyder det fra forskerne.

»Hvis du har brug for masser af isolering – eksempelvis hvis du sidder stille – er det vigtigste i praksis noget tykt. Fordelen ved dun er, at det kan være både tykt og let. Tre uldne trøjer giver dig måske bedre isolering, men det kan blive tungt at bære,« forklarer professor George Havenith.

Mens dun- og dynejakker altså er et alternativ i letvægtsklassen er ulempen ifølge George Havenith, at »isoleringsevnen falder markant,« når de tykke jakker bliver våde.

Så hvad der er bedst til det midterste lag afhænger i høj grad af vejret, hvor meget du skal bevæge dig, og hvad du selv finder komfortabelt. Men for de fleste er uld det foretrukne valg til midterlaget, konkluderer Khubab Shaker.

Det yderste lag tøj

Vi er nået frem til det yderste lag tøj, som videnskaben vil iklæde dig på en kold dag.

»Det er ekstremt vigtigt, at det yderste lag stopper vinden, for ellers mister de andre lag deres effekt, og det bliver svært at holde varmen. Ofte vil yderste lag også være vandtæt og sørge for at holde regn og sne ude,« siger professor George Havenith.

Khubab Shaker istemmer og tilføjer, at det også er vigtigt at yderste lag er åndbart, så fugt og sved indefra kroppen kan slippe ud gennem det yderste lag.

I praksis er yderste lag altså en jakke og et par bukser, som ikke nødvendigvis isolerer særlig meget i sig selv, men som er vindtæt, vandtæt/vandafvisende og lader huden ånde. Det kan være en skaljakke, en regnjakke, vinterjakke eller en vindjakke.

»På en kold, våd dag er det yderste lag ekstra vigtigt. En ydre skal af tætvævede syntetiske fibre som polyester eller nylon er det ideelle valg til den slags vejr,« siger Khubab Shaker.

Han påpeger, at tætvævede nylon- eller polyestermaterialer er vandafvisende, tørrer hurtigt og bevarer deres isolerende egenskaber, selv når de er våde. Samtidig er det lette og prisvenlige materialer. En ulempe er imidlertid, at et yderste lag af tætvævet nylon eller polyester er mindre åndbart og kan have tendens til at lugte.

»Mange bjergbestigere foretrækker at have ét lag, som er vindtæt, og et separat lag, som er vandtæt. Nogle går faktisk helt op til syv lag, men det betyder i praksis bare, at man splitter de forskellige lag op i forskellige funktioner,« siger George Havenith.

Husk at justere løbende

En vigtig pointe, som begge forskere understreger, er, at du bør være parat til at smide et lag tøj, så du undgår at svede, når du bevæger dig - eller tage et ekstra lag på, når det bliver koldere.

»Du skal justere i forhold til, hvor meget du arbejder. Det ved man eksempelvis også, at inuitter i Grønland har gjort. I det tidlige 1900-tal er det beskrevet, hvordan de tilpasser tøjet, før de skifter aktivitetsniveau,« siger George Havenith.

Vi er nået igennem alle lag tøj på kroppen, men inden du kaster dig ud i vinterkulden skal du naturligvis også huske huer, vanter, sokker og varme vintersko. Hvis du vil have forskernes ekstraråd til dem, så læs faktaboksen længere oppe i artiklen.

Og ellers vil vi bare skynde os at takke læseren Lone for det gode spørgsmål – og ja Lone du kan altså roligt fortsætte med at følge de gamle råd om uld og lag på lag-teknikken.

Også en kæmpe tak til vores to forskere – George Havenith og Khubab Shaker – for deres gode råd og vejledning til tøjvalg i vinterkulden.

Hvis du selv har et spørgsmål, som du gerne vil have besvaret af videnskaben, så tøv endelig ikke med at skrive til os på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.