Klimaforandringerne »truer alle former for liv«, og landene skal tage ansvar – ellers risikerer de konsekvenser i henhold til international lovgivning. Det har Den Internationale Domstol (ICJ), som er FN's vigtigste dømmende organ, nu slået fast.
Den Internationale Domstol offentliggjorde i går sin længe ventede rådgivende udtalelse. Den skelsættende afgørelse åbner døren for, at lande, der er ramt af klimakatastrofer, kan sagsøge lande, som er store klimabelastere, for erstatning.
Dommen åbner også for, at borgerne kan holde deres regering ansvarlig for ikke at beskytte deres menneskerettigheder, hvis der ikke gøres tilstrækkeligt for at sikre et sikkert og trygt klima.
Her kan du læse, hvad domstolen har afgjort, og hvilke globale konsekvenser det kan få.
Klimaforandringerne krænker menneskerettighederne
Sagen blev rejst af jurastuderende fra University of the South Pacific i østaten Vanuatu i 2019. De studerende iværksatte en succesfuld kampagne for at få domstolen til at tage stilling til to afgørende spørgsmål:
- Hvilket ansvar har landene for at beskytte klimaet mod drivhusgasser?
- Hvilke juridiske konsekvenser har det, hvis de undlader at gøre det?
Domstolen anerkendte retten til et rent, sundt og bæredygtigt miljø som en menneskeret. Derfor kan fuldt udbytte af menneskerettighederne ikke sikres uden beskyttelse af klimasystemet og miljøet generelt.
Afgørelsen slår fast, at klimaforandringerne er meget mere end et juridisk problem. Dommerne konkluderede, at det er et:»eksistentielt problem af planetariske dimensioner, som truer alle former for liv og selve klodens sundhed«.
Landene nu er forpligtet til at beskytte klimaet og miljøet
De fleste lande har underskrevet globale menneskerettighedsaftaler som for eksempel FN's Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR). Den Internationale Domstols afgørelse betyder, at landene nu er forpligtede til at tage skridt for at beskytte klimaet og miljøet.
Selvom Den Internationale Domstols rådgivende udtalelse ikke er juridisk bindende, er den en autoritativ fortolkning af gældende ret. Den fastslår også, at lande har ret til at kræve erstatning, hvis reglerne overtrædes, og derfor har den stor lovmæssig vægt.
Ligesom klimavidenskabelige vurderinger fra FN's Klimapanel (IPCC) i dag i høj grad betragtes som en gylden standard for forståelsen af årsagerne til og konsekvenserne af klimaforandringerne, giver domstolens afgørelse nu et klart udgangspunkt for at vurdere landenes handling – eller mangel på samme – i forhold til klimaindsatsen.
Kan vi stadig holde 1,5°C-målsætningen i live?
I de senere år har mange landes klimamål under Paris-aftalen 'stillet sig tilfredse' med et niveau, der i bedste fald vil begrænse den globale temperaturstigning til 2°C.
Men Den Internationale Domstol har nu fastslået, at det langt mere ambitiøse mål om 1,5°C er det videnskabeligt funderede konsensusmål ifølge Paris-aftalen.
\ Hvad er Parisaftalen?
Parisaftalen er den mest ambitiøse internationale klimaaftale, som blev indgået under COP21 i 2015 og underskrevet af 196 lande.
Den binder verdenslandene til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader og at arbejde aktivt for at begrænse den til 1,5 grader.
Landene, der forpligter sig til aftalen, skal fremlægge deres bidrag til at reducere drivhusgasudledninger.
En del lande argumenterede for, at udledningsmålsætningen burde være op til den enkelte regering, men det har domstolen afvist.
Den Internationale Domstol slog i stedet fast, at hvert enkelt lands mål skal være i overensstemmelse med – og yde et passende bidrag til – den globale målsætning om at begrænse opvarmningen til 1,5°C.
Forpligtet til mere ambitiøse klimamål
Den Internationale Domstol fastslog også, at landenes klimamål skal vurderes ud fra en streng 'due diligence'-standard (som kræver, at staterne afbøder deres negative indvirkning på mennesker og planeten, red.). Denne standard tager højde for blandt andet landets historiske udledninger, udviklingsniveau og nationale forhold.
Afgørelsen betyder, at rige lande ifølge international lov vil være forpligtede til at fremlægge mere ambitiøse klimamål under Paris-aftalen.
Domstolens afgørelse leverer også et element af klimaretfærdighed til små ø-stater, som historisk har haft meget lave udledninger, men som står over for langt større klimatrusler og risici end mange andre lande.
Staterne skal holdes ansvarlige for manglende handling
Fordi klimaforandringerne er et globalt fænomen, er det svært – men ikke umuligt – at tilskrive skaderne fra ekstreme vejrhændelser til ét enkelt land eller en gruppe af lande.
I denne forbindelse udtalte Den Internationale Domstol, at selvom klimaforandringerne skyldes den samlede effekt af mange menneskelige aktiviteter, er det videnskabeligt muligt at fastslå hvert lands samlede bidrag til de globale udledninger – både historisk og aktuelt.
Hvis et land oplever skader, som følge af at et andet land – eller en gruppe af lande – ikke har opfyldt deres internationale klimaforpligtelser, betyder afgørelsen, at der kan rejses retssager mod de ansvarlige lande. Det kan føre til erstatning eller andre former for godtgørelse.
Kan ikke fralægge sig ansvar
For små, klimafølsomme nationer – som landene i Alliancen af Små Ø-Stater (AOSIS) – åbner det op for flere juridiske muligheder i deres bestræbelser på at få lande med stor CO2-udledning til at tage klimaforandringerne alvorligt.
Det er også vigtigt, at Den Internationale Domstol slog fast, at landene kan holdes juridisk ansvarlige, selv hvis klimaskaderne skyldes mange forskellige kilder, som for eksempel private aktørers aktiviteter (for eksempel erhvervsvirksomheder).
Det betyder, at landene ikke kan fralægge sig ansvar, fordi andre også har bidraget til problemet.
Landene er også forpligtede til at regulere industri, virksomheder og andre under deres jurisdiktion, hvis deres aktiviteter bidrager til klimaforandringerne.
Udtrædelse af Paris-aftalen fritager ikke for ansvar
Et af de argumenter, som Australien og andre lande fremlagde for domstolen, var, at klimatraktaterne udgør de eneste forpligtelser i forhold til klimaindsatsen under international lov.
Men det afviste Den Internationale Domstol, som slog fast, at også andre internationale love gælder.
USA trak sig tidligere på året ud af Paris-aftalen. Men ifølge domstolens udtalelse er USA og andre lande stadig ansvarlige for klimaskader i henhold til andre internationale love, som alle lande er bundet af.
Vil det føre til mere klimahandling?
Den Internationale Domstol har afsagt en virkelig historisk afgørelse.
Den sætter en ny standard for, hvad landene skal gøre for at håndtere klimaforandringerne, og åbner for nye muligheder for at stille staterne med stor CO2-udledning til ansvar, hvis de ikke gør nok.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
