Jo, vi kan godt selv dæmpe presset på Jorden. Her viser forskere hvordan

Verdens rigeste forbrugere, herunder de fleste danskere, kan være med til at forhindre størstedelen af de udfordringer, Jorden og dens beboere står midt i.

Det er konklusionen på et nyt studie af forbrugeradfærd og presset på de såkaldte 'planetære grænser' (se faktaboks nedenfor) - for eksempel hvad det betyder for biodiversiteten og mængden af rent vand, hvis vi undgår at spise kød og tager cyklen frem for bilen.

»Vores forskning viser, at det både er gavnligt og nødvendigt , at man som rig storforbruger handler anderledes, end man gør i dag,« siger Peipei Tian, ingeniør og professor ved det kinesiske Shandong University, til Videnskab.dk.

I et nyt studie publiceret i det prestigefyldte tidsskrift Nature udfordrer han forestillingen om, at det kun er store politiske, strukturelle forandringer, som for alvor kan lempe presset på Jorden og forhindre en katastrofal udvikling.

Verdens 10 procent rigeste forbrugere står for op mod to tredjedele af det overforbrug, som overskrider de planetære grænser, viser beregningerne. Forskerne argumenterer altså for, at storforbrugere – som mange danskere er – kan gøre en væsentlig forskel ved at ændre vaner.

»Alle går vel og håber på, at deres regering tager hånd om Jordens miljømæssige problemer, frem for at de selv behøver at gøre noget. Men det er også nødvendigt, at vi selv gør noget som forbrugere,« siger Peipei Tian, som bliver bakket op af Morten Sommer, professor i mikrobiologi ved DTU og forfatter til en ny bog om bæredygtig forbrugeradfærd:

»Mange har en forestilling om, at de alligevel ikke kan gøre noget for at dæmpe presset på Jorden og forhindre fremtidige katastrofale hændelser for klimaet. Men det kan de,« siger han efter at have læst det nye studie for Videnskab.dk.

Gennemsnitsdansker spiller afgørende rolle for Jorden

Verdens 20 procent rigeste forbruger mere end resten af verdens befolkning inden for de kategorier, som presser Jorden mest: Kød, brændstof, tøj og opvarmning af bolig.

Det viser undersøgelsens data fra i alt 168 lande og de beregninger, forskerne har lavet i forhold til forbrug af for eksempel vand, land og udledning af CO₂.

På den måde kommer de frem til, at Jordens 20 procent rigeste – alle dem, som bruger mindst 12.000 dollar om året (omkring 85.000 kroner og langt de fleste danskere) – kan dæmpe presset på de planetære grænser med mellem 25 og 53 procent, for eksempel i forhold til at forhindre klimaforandringer og ved at undgå at udtømme Jordens ressourcer.

»Konklusionen er troværdig,« siger Morten Sommer, som har gennemgået det nye studie for Videnskab.dk.

Han er videnskabelig leder ved Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor han selv foretager lignende beregninger.

»Det her nye studie viser, at den rigeste del af verden påvirker Jorden ekstra proportionelt meget, og at det især er relevant for den del af befolkningen at ændre adfærd.«

Så hvad skal vi gøre?

Kost og transport skaber størst planetært pres

Fødevarer og feriemønstre. Det er to af de områder, hvor man som dansker kan gøre en forskel.

Men kan for eksempel være med til at dæmpe klimaforandringer og tab af biodiversitet ved at spise mindre kød og tage på bilferie i Danmark frem for at flyve til Thailand.

Alene hvis verdens rigeste ændrer kost- og transportvaner, kan det forhindre, at man overskrider to af de planetære grænser, som lige nu bliver overskredet, skriver forskerne i deres Nature-artikel.

Og det svarer »meget godt« til, hvad Morten Sommer selv er kommet frem til i sin forskning, fortæller han.

I en ny bog har han blandt andet regnet på, hvilke dele af vores forbrug som lægger det største pres på de planetære grænser. I modsætning til Peipei Tian har den danske forsker regnet på det individuelle forbrug - nemlig på det, han kalder vores personlige ‘sikre råderum’, i forhold til hvad vi kan tillade os at forbruge, hvis vi vil påvirke Jorden mindst muligt.

Og her er konklusionen lidt den samme, omend professoren fra DTU bliver endnu mere konkret i sine anvisninger.

Er der så ikke behov for strukturændringer?

For eksempel viser hans beregninger, at man faktisk overskrider sit sikre råderum, hvis man ‘blot’ er vegetar og ikke er veganer – især på grund af mejeriprodukter som mælk og ost, som skader biodiversiteten, og som mange vegetarer indtager.

Han viser, at flertallet af danskerne burde bo i en mindre bolig, købe færre nye tv og mindre nyt tøj – i hvert fald hvis de vil holde deres forbrug inden for det sikre råderum i forhold til de planetære grænser.

Men hvis vi for alvor skal holde os inden for de planetære grænser, har vi vel også brug for strukturelle forandringer, som skaber incitamenter til at gøre noget andet?

»Det er klart, at man kan gøre nogle ting strukturelt, ændre afgiftssystemer og presse forbrugernes adfærd i en bestemt retning,« svarer Morten Sommer.

»Men forskning viser også, at vi allerede nu selv kan være med til at gøre en væsentlig forskel, hvis vi ændrer vores vaner. Så hvorfor ikke også gøre det?«