Da klimaprofessor Sebastian Mernild hørte, at USA’s nyudnævnte præsident, Donald Trump, trak USA ud af Parisaftalen, var han »overhovedet ikke overrasket«:
»Den havde man set komme, også på baggrund af det, han har gjort før, da han tidligere sad som præsident,« fortæller Sebastian Mernild, leder af klimacentret Climate Cluster på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.
Den 20. januar var et deja vu-øjeblik, eftersom Trump allerede trak USA ud af Parisaftalen i 2017 under sin første embedsperiode. Alligevel har hans nye udmeldinger, såsom parolen »drill, baby, drill« om at udvinde mere fossil energi, givet nervøse træk hos flere.
\ Hvad er Parisaftalen?
Parisaftalen er den mest ambitiøse internationale klimaaftale, som blev indgået under COP21 i 2015 og underskrevet af 196 lande.
Den binder verdenslandene til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader og at arbejde aktivt for at begrænse den til 1,5 grader.
Landene, der forpligter sig til aftalen, skal fremlægge deres bidrag til at reducere drivhusgasudledninger.
Præsident Trump annoncerede i 2017, at han ville trække USA ud af Parisaftalen. USA trådte formelt ud af aftalen i 2020. Efter Joe Biden blev indsat som præsident i 2021, meldte han USA ind i aftalen igen.
»Det er jo ærgerligt og bekymrende, at han går i den modsatte retning, i forhold til hvad der er brug for i et klimaperspektiv. Det er mere vedvarende energi og mindre kul, olie og gas,« siger Sebastian Mernild.
Men selvom 1,5 grader-målet fra Parisaftalen måske hænger i en tynd tråd, er der en forsigtig optimisme hos Jakob Dreyer, der er postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
»Den globale klimakamp stopper ikke, og Parisaftalen er ikke død,« siger Jakob Dreyer.
USA som storudleder
Der er god grund til at pege USA ud, når det gælder klimaaftrykket.
USA stod for cirka 13 procent af de samlede globale udledninger i 2023 og er i dag den næststørste udleder efter Kina, siger Sebastian Mernild. Men historisk set har USA udledt mest:
»Over tid har USA sat det største klimafodaftryk på grund af deres samlede drivhusgasudledninger til atmosfæren.«
Herunder kan du se USA's og andre landes årlige andel af de globale CO2-udledninger.
Der sker dog forandringer i landet, blandt andet på delstatsniveau, fortæller Sebastian Mernild, der tidligere har boet syv år i USA.
»Der sker rigtig meget i Californien, Colorado, Wyoming, Texas og de andre stater, når det gælder grøn energiomstilling. Der er jo virksomheder og arbejdspladser i det. Der er lokalt engagement i sol og vind,« siger han.
I 2023 udgjorde vindenergi cirka 10 procent af den energi, der blev genereret i USA. Men Trump, der har haft et horn i siden på vindmølleindustrien, har nu sat tilladelser til nye vindmølleprojekter på pause.
Det kan bremse den grønne omstilling i USA, siger klimaprofessoren.
\ Det gjorde Trump på sin første dag på energi- og klimaområdet
Den 18. januar underskrev præsident Trump en lang række præsidentielle dekreter - det vil sige skriftlige påbud til de amerikanske myndigheder, som du kan få forklaret yderligere her.
Han har blandt andet:
- Trukket USA ud af Parisaftalen fra 2015, som binder landene til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader og allerhelst 1,5 grader.
- Erklæret national undtagelsestilstand på energiområdet - for at udvinde mere olie og gas i USA. Det er første gang i USA’s historie.
- Sat tilladelser til vindprojekter på offentligt ejede land- eller havområder på pause.
- Rullet Bidens reguleringer på bilers udstødning tilbage. Den statslige ordning skulle tilskynde køb og salg af elbiler.
- Sat udbetalingen af de sidste midler tildelt under Bidens klimapakke ‘Inflation Reduction Act’ på pause.
Kilde: The New York Times
Trumps politik kan derfor ændre den grønne omstillings karakter, mener postdoc Jakob Dreyer, der forsker i klimapolitik.
»Den grønne omstilling vil gå langsommere og blive mere konkurrencepræget under Trump,« siger Jakob Dreyer.
Konkurrencepræget, fordi Trump ønsker en mere national tilgang til den grønne omstilling, der skal tjene »USA’s snævre industriinteresser«, forklarer han. Den tendens har man været vidne til i Kina og EU, og den vil forstærkes nu.
Trumps planer om toldsatser på udenlandske varer kan også føre til dyrere elbiler i USA, da importerede elbiler udgør 30 procent af det amerikanske elbilsmarked, skriver adjunkt Aurélien Saussay i en rapport.
Den globale klimakamp
Der lyder et forsigtigt »måske«, når Sebastian Mernild skal svare på, om resten af verden kan ‘vinde’ klimakampen uden USA.
For selvom farten på grøn omstilling i USA sættes ned, ser man lyspunkter ude i verden og herhjemme:
- I 2023 dykkede EU's CO2-udledninger fra fossile brændsler med otte procent.
- Hos verdens største CO2-udleder, Kina, er der sket en stor udvikling med den grønne omstilling, hvor man har udbygget massivt med sol- og vindenergi. En rapport fra Energistyrelsen viser, at Kina vil kunne knække kurven på deres CO2-udledning fra energisektoren før 2030.
Eftersom Trump vil skrue mere ned for vedvarende energi de næste fire år, kunne Kina potentielt se et økonomisk incitament til at skrue op, vurderer Sebastian Mernild. For med Trumps klimanølen kan Kina positionere sig som et af de førende lande på det grønne energimarked.
\ COP30 bliver centralt klimatopmøde
Med Trumps andet embede ser mange også mod FN’s årlige klimakonference, der afholdes i november i Brasilien.
COP30 bliver afgørende, forklarer Jakob Dreyer, da landene skal præsentere deres NDC’er - landenes individuelle klimamål.
Og der er trods alt grund til håb, mener han.
Denne gang er landene mere forberedte og vante til at forhandle, selv hvis det bliver uden USA’s tilstedeværelse.
»Jeg tror ikke, at COP30 bryder sammen, hvis USA ikke er med,« siger han:
»Men spørgsmålet for EU er omkostningerne.«
Ved COP29 sidste år var klimafinansiering højt på dagsordenen, hvor de rigeste lande skulle frem med pengepungen for at sikre flere penge til klimafinansiering.
Men uden USA som betaler skal EU finde en koalition, som kan sikre finansieringen til en ambitiøs klimaaftale.
Selvom Trump gerne vil sætte en stopper for vindmøller på føderalt niveau, kan han ikke gøre det på delstatsniveau, forklarer Jakob Dreyer. Og det er netop i staterne, at der sker udviklinger i forhold til grøn energi.
»Selv i de republikanske stater er der en chance for, at sol- og vindenergi bliver så konkurrencedygtigt, at markedskræfterne begynder at udkonkurrere fossil energi. Særligt hvis prisen på vedvarende energi bliver ved med at falde relativt til fossile energikilder,« siger han.
På globalt plan har flere lande såsom Brasilien, Filippinerne og Mexico desuden fået en større rolle i klimadiplomatiet - og vil nok træde mere i karakter som følge af Trumps indsættelse, mener Jakob Dreyer.
Det kræver det lange seje træk
Men selv med en større klimaindsats på globalt plan, er de globale udledninger afgørende for klimakampen - og det gælder også for USA, mener SDU-forsker Sebastian Mernild.
Det bliver dog næppe præsident Trumps embedsperiode, der gør den store forskel for, om klimaet kan reddes:
»Det er ikke de tre forrige embedsperioder eller den ene periode, der kommer til at løse klimaproblemet. Det er det lange, seje træk, der skal til her,« siger Sebastian Mernild.
Selv med den seneste demokratiske præsident ved roret, Joe Biden, skete der ikke nok i forhold til at reducere drivhusgasudledninger, siger han. I både 2023 og 2024 så vi rekordsættende udledninger, og 2024 blev det varmeste år hidtil registreret.
»Jeg tror, at uanset om det var Donald Trump eller Kamala Harris som præsident, ville vi se stigende udledninger. Det har vi set over de sidste mange årtier og mange år. Spørgsmålet er bare i hvilken grad. Det er svært at spå om,« siger Sebastian Mernild:
»Det er jo den verden, vi lever i, fordi vi ikke har reageret tidsnok.«
Det globale klimasamarbejde kommer dog for alvor på prøve, når FN’s årlige klimakonference COP30 afholdes i november. Men denne gang ser det ud til, at andre verdenslande er mere forberedte på et klimatopmøde uden Trump og USA, mener Jakob Dreyer.
»Jeg er hverken hyperoptimist eller pessimist, men det bliver utroligt spændende. Der er mulighed for at lave en verdensorden, hvor resten af verden står mere på egne ben,« siger Jakob Dreyer afslutningsvis.
