Hedebølger, der slog rekorder, voldsomme tropiske orkaner, naturbrande og oversvømmelser. Vejret skabte overskrifter rundt om i verden i 2018.
Her i Danmark vedligeholder vi vejr- og klimaoptegnelser, der tilmed går tilbage til før oprettelsen af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i 1872.
Vi overvåger og registrerer også vejret og klimaet i Grønland og på Færøerne.
Disse lange vejr- og klimadatasamlinger giver klimaforskere en væsentlig indsigt i, hvordan usædvanlige eller normale hændelser i nyere tid skal forstås, når man sammenligner med de tendenser, man ser på længere sigt i klimaet.
Det er trods alt sådan, at hvis vi vil vide, hvor meget vi ændrer klimaet, må vi vide, hvor meget det ændrer sig af sig selv.
Det er en af grundene til, at gamle vejrdata er så værdifulde.
Alle kan få adgang til DMI’s data
DMI publicerer hvert år frit tilgængelige historiske klimadatasamlinger fra Danmark, Grønland og Færøerne.
Det betyder, at alle kan få adgang til klimadata fra disse nordiske lande.
Det følgende giver et fascinerende indblik i de gode, kvalitetssikrede, lange klimahistorier, som disse klimadatasamlinger udgør.
Du kan selv udforske nogle af disse data i vores interaktive grafik neden for. I slutningen af artiklen her kan du finde et stort baggrundsmateriale, hvis du ønsker at dykke yderligere ned i historierne.
Gå på opdagelse i nordisk klimadata i vores interaktive grafik ovenfor. Problemer med at se grafikken? Tryk her for at se grafikken i et nyt browservindue. (Grafik: Forskerzonen og ScienceNordic)
Nordiske lande har meget forskelligt klima
Danmark og Grønland har nogle af de længste publicerede temperatur-dataserier i verden, dateret tilbage til henholdsvis 1768 og 1784, mens vi for Færøerne har data tilbage til 1873.
Ikke overraskende har disse nordiske lande meget forskelligt klima, og derfor ser data ved første øjekast noget forskellig ud.
Danmark er placeret på kanten af det europæiske kontinent, og de lange temperaturserier her ligger spredt rundt i landet, mens Færøerne ligger i Nordatlanten og er påvirket af for eksempel den varme nordatlantiske strøm.
I Grønland ligger alle vejrstationer typisk i kystregionen, så at sige på randen af ’istiden’. 80 procent af verdens største ø på 2,2 millioner kvadratkilometer, der strækker sig på den lange led over næsten 24 breddegrader, er jo dækket af en enorm sammenhængende iskappe i form af Indlandsisen.
I klimasammenhæng et meget interessant område, hvor man forventer nogle af de største klimaændringer.
Temperaturserierne viser en klar trend: Vi får det varmere
Men til trods for deres vildt forskellige beliggenhed, geografi og klima viser de alle den samme tendens: Opvarmning.
I de sidste årtier har disse temperaturserier vist en markant stigende tendens – ikke ulig hvad man ser andre steder på kloden.
Som mange andre steder rundt om i verden er det nuværende temperaturniveau det højeste i serierne.
Det generelt varme vejr i Danmark i 2018 med en rekordvarm maj og efterfølgende sommer vil give endnu et varmt år i temperaturserien.

Danmark bliver vådere, men også mere solrig
DMI har regelmæssigt og en del steder registreret solskinstimer og nedbør (regn, sne, hagl osv.) siden det 19. århundrede.
De ældste publicerede nedbørsmålinger er fra København, hvor der er registreringer siden 1821, og fra 1890 kommer Grønland og Færøerne med.
Nedbørserierne i Danmark viser næsten alle en stigende tendens til mere nedbør. Det giver god mening, siden en varmere atmosfære også kan indeholde mere vand.
Men på Færøerne og i Grønland er den samme tendens ikke så klart udtrykt. Der er ikke et så overordnet tydeligt signal i serierne, der jo også dækker et noget større område, som vi ser i de fleste danske publicerede lange nedbørserier.
De ældste publicerede solskinsmålinger fra København starter i 1876, og på Færøerne har vi denne type data fra 1922. Tendensen i København og i Tórshavn synes at vise en tendens til flere timers solskin i sidste del af perioden.
Desværre findes der ikke solskinsdata fra Grønland nu til dags. I Grønland måles der solindstråling i Watt/m2, men vi har pt. ikke nogen rigtig egnet omregning til solskinstimer for dette store område i nord.

Trykmålinger, liste over storme og drilske vindmålinger
Vi er så heldige, at vi blandt andet i Danmark har lange dataserier af atmosfæriske trykmålinger helt tilbage til 1870’erne.
Det er vigtigt, da vi kan bruge trykmålinger til at beregne andre parametre såsom vindstyrke, der ikke er så veldokumenteret langt tilbage.
Nøjagtige instrumenter til at måle vindhastighed har nemlig ikke så mange årtier på bagen. Før i tiden var vindmåling ofte baseret på subjektive estimater, hvilket gør det svært at sammensætte en lang pålidelig historisk tidsserie af vindstyrken, på samme måde som det er tilfældet for temperatur og nedbør.
Undersøgelser af trykmålinger, der kan give et pålideligt bud på ændringer i vindstyrken, viser, at der ikke er en generel ændring i vindklimaet i Danmark siden midten af 1800-tallet og frem til i dag, men der er variationer i perioden.
Sådanne undersøgelser suppleret med en optælling af danske orkaner og kraftige storme (fra en løbende publiceret dansk stormliste, hvor alle danske storme siden 1891 er bedømt og klassificeret efter samme metode) viser, at i starten og i slutningen af 1900-tallet var der et mere blæsende klima.
Derimod har det været relativt mindre blæsende i perioden fra 1930 til først i 1960’erne samt i det første årti i det nye årtusinde.
Billedet er her på det seneste blevet ændret af tre storme med orkanstyrke – to i november/december 2013 og en i november 2015.
Siden den sidste i november 2015 har der naturligvis været nogle situationer med storm både i 2016, 2017 og 2018, men ingen af dem har været stærke storme eller orkaner.
Hvordan ved vi, at de gamle data er pålidelige?
Du har måske spekuleret over, hvordan data indsamlet i 1700-tallet kan sammenlignes med data indsamlet i 2018?
I Danmark kommer nogle af de ældste temperaturmålinger fra Rundetårn i København. Her er der målinger fra 1751, men de tidligste af disse bliver ikke brugt, da de ikke er pålidelige nok på grund af termometrets lidt ’uheldige’ placering inde i et rum i toppen af tårnet.
For at finde ud af, hvilke data der er pålidelige, har vi brug for at kende den fulde historie om vejrstationen og dens instrumenter.
Er vejrstationen for eksempel blevet flyttet til en anden lokalitet, eller er omgivelserne ændret gennem tiden? Det sidste er ret almindeligt, når for eksempel byer vokser.
Vi har brug for at vide, om og hvornår instrumenterne er blevet udskiftet eller opdateret til nyere standarder, eller om observationstidspunkterne er blevet ændret.
Alle disse omstændigheder kan ændre data indsamlet på en vejrstation set over tid. Men så længe de bliver registreret, kan vi korrigere data, så der tages højde for ændringerne.
På denne måde er man sikker på, at en eller anden tendens, der ses i data, ikke er forårsaget af for eksempel en ændring i instrumenteringen eller i omgivelserne, men afspejler en reel ændring i data set gennem tiden.
Det kunne være en øgning i antal døgn med temperatur over et vist niveau.
Kun sådan kan data samlet sammen over en lang periode, med anvendelse af forskellig teknologi og for eksempel sammensat af vejrstationer, der ikke står nøjagtig det samme sted, sammenlignes på en troværdig måde.

Kvalitetskontrollen skal være i top
Disse krav gør os i stand til på lige fod at sammenligne data fra en station til en anden, både i de nordiske lande, men også andre steder i verden, så længe de alle overholder de samme høje standarder inden for databehandling og -kvalitet.
Og det er ikke kun temperaturdata, der omhyggeligt bliver korrigeret på denne måde.
Nedbør og solskin er ligesom temperaturen målt med forskellige instrumenter i forskellige opstillinger gennem tiderne, og det giver de samme udfordringer, når der skal sammenlignes over tid.
For at være sikker på at data er nøjagtige og pålidelige, er det altså af stor vigtighed, at man bruger de samme skrappe og omfattende kvalitetskontrol-procedurer.
Der er gjort et stort arbejde for at kunne sammensætte disse forskellige målinger, så de kan sammenlignes over tid.
Unikke klimadatasamlinger
Vedligeholdelse og udbygning af de historiske instrumentelle klimadatasamlinger fra Danmark, Grønland og Færøerne er vigtig.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Samlingerne er unikke i mere i en forstand:
- Dels udgør de et stykke af vores nationale historie.
- Og dels er de, særligt i kraft af Grønlands unikke beskaffenhed og beliggenhed, med til at fortælle os om klimaets udvikling frem til i dag.
Det kan i høj grad bruges i det stadig stigende behov for en bedre forståelse af klodens klima.
Det er grunden til, at klimaforskere på DMI og over hele verden gør sig så umage med at finde og bearbejde gamle data og sørge for, at disse bliver publiceret i en så pålidelig og akkurat form, at de afspejler den sande variation af klimaet gennem tiden.
Hvis du vil udforske klimadatasamlingerne yderligere, kan du finde alt, hvad du skal bruge hertil på DMI’s hjemmeside.
Alle disse data er frit tilgængelige, og de bliver opdateret hvert år.
\ Kilder
- John Cappelens profil (DMI)
- ‘Guide to Climate Data and Information from the Danish Meteorological Institute – Denmark, Greenland and The Faroe Islands’, ed. John Cappelen, 2018, DMI
- ‘Denmark – DMI Historical Climate Data Collection 1768-2017’, DMI, 2018
- ‘Greenland – DMI Historical Climate Data Collection 1784-2017’, DMI, 2018
- ‘The Faroe Islands – DMI Historical Climate Data Collection 1873-2017’, DMI, 2018
- Guide to Climate Data and Information from the Danish Meteorological Institute, DMI, 2018
- ‘Storms in Denmark since 1891’, DMI, 2018
\ Hvordan blev klimaet studeret før det 19. århundrede?
De ældste direkte temperaturmålinger i verden er fra 16-1700-tallet, men først fra omkring 1850 er der pålidelige målinger, som dækker hele kloden.
Information om klimaet længere tilbage får vi fra træringe og koraller samt borekerner i søer, moser, oceaner og iskapper.
Det er klart, at sådanne typer data er meget mere usikre end de direkte målinger med instrumenter, som for eksempel termometre, men også målinger med instrumenter skal benyttes med omtanke, hvis de skal bruges til at studere klimaudviklingen.
Målinger op igennem atmosfæren fås fra ballonbårne instrumenter, såkaldte radiosonder, og de seneste godt 50 år er målingerne desuden suppleret med målinger fra satellitter.
Det er de nationale meteorologiske institutter, som verden over står for den systematiske klimaovervågning.
Overvågningen koordineres af Verdens Meteorologiske Organisation (WMO), som har opstillet retningslinjer for målenøjagtighed, måletidspunkter med mere. WMO koordinerer desuden udveksling af data mellem landene.
Alle DMI-data og links kan findes i ‘Guide to Climate Data and Information from the Danish Meteorological Institute’ (ed. Cappelen, 2018). Se alle kilderne på Scribd her.