5 ting, du bør vide om brandene i Amazonas
Det katastrofale tab af regnskov og biodiversitet berører ikke kun Brasilien.
Amazonas Brasilien regnskov skovbrande skovrydning kvægavl CO2 landbrug biodiversitet ‘sojamoratoriet’ agroindustri miljøregulativer politik

Skovbrandene i Amazonas kan ses fra rummet. (Foto: NASA)

Amazonas-regnskoven brænder lige nu med rekordfart; mere end 2.500 skovbrande er på nuværende tidspunkt i gang med at hærge.

Brandene udleder enorme mængder CO2, og røgfanerne er synlige mange tusinde kilometer væk.

Antallet af brande i Brasilien steg med 85 procent i 2019, og mere end halvdelen fandt sted i Amazonas-regionen, ifølge den brasilianske rumfartsorganisation INPE.

Den pludselige stigning er sandsynligvis forårsaget af en nedbrydning af jorden: Skovrydning og landbrug, som reducerer tilgængeligheden af vand, opvarmer jorden og forværrer effekterne af tørke, hvilket resulterer i, at brandene opstår hyppigere, og at de er mere voldsomme.

1. Hvorfor brænder Amazonas?

Det stigende antal skovbrande er et resultat af illegal skovrydning, som har til formål at udvide landbrugsarealerne. Brandene bliver påsat med vilje, og de spreder sig med største lethed i perioder med mindre nedbør.

Kvægdrift har været den største drivkraft bag skovrydningen i Brasiliens Amazonas-regnskov siden 1970’erne.

Ironisk nok, er der muligvis ingen grund til, at kvægavlerne rydder landet, så kvæget kan græsse. Forskning har nemlig fundet et signifikant antal nedbrudte og uproduktive græsningsarealer, der muligvis kan bruges til kvægbesætningerne.

Den seneste tekniske udvikling leverer også mulighed for at omdanne udstrakte kvægfarme til mere kompakte og produktive landbrug, der leverer de samme resultater, men ved hjælp af færre naturlige ressourcer.

LÆS OGSÅ: Vi har besøgt Brasiliens regnskov, der stadig bliver ryddet. Hvorfor er det så svært at stoppe?

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

2. Verden må ikke vende det blinde øje

Det katastrofale tab af biodiversitet berører ikke kun Brasilien. Tabet af vegetation i Amazonas reducerer direkte nedbørsmængden på tværs af Sydamerika og andre steder i verden.

Kloden mister en vigtig CO2-beholder, og brandene sender store mængder CO2 direkte ud i atmosfæren.

Hvis vi ikke kan stoppe skovrydningen i Amazonas og de medfølgende skovbrande, sætter det et kæmpe spørgsmåltegn ved vores evne til at opfylde Paris-aftalens målsætninger.

Den brasilianske regering har sat sig selv et ambitiøst mål om at stoppe illegal skovrydning og genoprette 4,8 millioner hektarer nedbrudt jord i Amazonas inden år 2030. 

Hvis disse målsætninger ikke bliver adresseret omhyggeligt nu, er det muligvis ikke muligt at mindske klimaforandringerne på en meningsfyldt måde.

3. Hvilken rolle har politikerne spillet?

Amazonas-skoven forsvinder med rekordfart; siden 2014 er hastigheden steget med 60 procent.

Det er resultatet af økonomiske kriser og afviklingen af den brasilianske miljøregulering og ministerielle autoritet siden valget af præsident Jair Bolsonaro i 2018.

Jair Bolsonaros politiske program omfatter kontroversielle tiltag, som ifølge kritikerne truer både menneskerettighederne og miljøet. Noget af det første Jair Bolsonaro gjorde, efter han tiltrådte som præsident, var at indføre reformer, som i høj grad svækker Brasiliens miljøministerie.

Forordninger og programmer, som har til formål at bevare og beskytte oprindelige samfunds rettigheder er truede som følge af økonomisk lobbyvirksomhed.

I løbet af de seneste måneder har Brasiliens regering bebudet en reduktion eller nedlæggelse af miljøagenturer og -kommissioner, blandt andet det organ, som er ansvarligt for at bekæmpe skovrydning og skovbrande.

LÆS OGSÅ: Voldsomme skovbrande i Amazonas kan spottes fra rummet: Se udviklingen her

4. Sådan bør verden reagere

Selv om Brasiliens nationale regering samt de forskellige delstaters magthavere står i frontlinjen for at beskytte Amazonas, spiller internationale aktører også en nøglerolle.

International debat og finansiering i fællesskab med lokale interventioner og respons har omformet måden, landarealer bliver brugt i troperne. Det betyder, at enhver regerings forsøg på yderligere at afvikle klima- og bevaringspolitikker i Amazonas kan få store diplomatiske og økonomiske konsekvenser.

For eksempel er handel mellem EU og de sydamerikanske handelsblokke (heriblandt Brasilien) i stigende grad underlagt en miljømæssig dagsorden. Eventuelle kommercielle barrierer for Brasiliens råvarer vil bestemt tiltrække opmærksomhed: Agroindustrien er ansvarlig for mere end 20 procent af landets BNP.

Brasiliens fortsatte manglende evne til at stoppe skovrydningen har også reduceret den internationale finansiering: Norge og Tyskland, som er Amazonas-fondens allerstørste bidragydere, har suspenderet deres økonomiske støtte.

De internationale forpligtelser og organisationer vil højst sandsynligt udøve betydelig pression for at få Brasilien til at opfylde eksisterende forpligtelser og aftaler, herunder genetableringsmål.

5. Der findes en løsning

Brasilien har allerede udviklet banebrydende politiske rammer, der har til formål at stoppe ulovlig skovrydning i Amazonas

Skovrydningen nåede rekordhøjder i 2004, hvorefter den faldt markant som følge af miljøstyring og interventioner, som sigtede efter at sætte en stopper for ulovlig skovrydning.

Forskellige miljøregulativer blev vedtaget for at udvikle et nationalt program, som skal beskytte Amazonas, hvilket resulterede i, at rydningen faldt med mere end 2/3 mellem 2002 og 2011.

Derudover har private globale aftaler som Amazon Beef og Soy Moratorium (der på dansk går under navnet 'sojamoratoriet', red.), hvor virksomhederne boykotter køb af sojabønner og kvæg associeret med ulovlig skovrydning, også reduceret skovrydningen markant.

Vi har de økonomiske, diplomatiske og politiske redskaber, som, vi ved, kan stoppe den omfattende skovrydning i Amazonas, og som kan bremse de katastrofale skovbrande. Det er på høje tid, at vi bruger dem.

Danilo Ignacio de Urzedo hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Mennesker har påvirket Amazonas i flere tusinde år

LÆS OGSÅ: Rekordhøjt antal skovbrande i Amazonas afsløret af billeder fra rummet

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.