Makroalger - eksempelvis tang - der gror direkte på sten på havbunden, spiller en hidtil overset stor rolle i det globale klima.
Hidtil har forskere ikke troet, at tangskovene spiller nogen større rolle i at tage drivhusgassen CO2 ud af atmosfæren, men det viser ny dansk forskning overraskende nok, at de alligevel gør.
Faktisk tager tangskovene så meget CO2 ud af atmosfæren, at de spiller en betydelig, men indtil nu overset rolle i det globale kulstofkredsløb.
»Vores forskning viser, at de her økosystemer ikke bare er vigtige for havets biodiversitet, men også spiller en stor rolle for klimaet. Vi har i dag meget fokus på eksempelvis regnskovene og deres bidrag til at trække CO2 ud af atmosfæren, men vores forskning viser, at vi også bør have stor fokus på havets skove,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, seniorforsker Dorte Krause-Jensen fra Institut for Bioscience og Arktisk Center på Aarhus Universitet.
Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.
LÆS OGSÅ: Hvorfor vokser der ikke træer i havet?
Tang er et overset område
Kaj Sand-Jensen er professor ved Freshwate Biology på Københavns Universitet og forsker i blandt andet alger. Han har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og mener, at studiet belyser et hidtil overset område.
Ifølge ham er studiet originalt og bidrager til det overordnede regnestykke over, hvor kulstof kan deponeres.
Han er også imponeret over, hvor professionelt studiet er lavet, og hvordan det beskriver de forskellige mekanismer, som hjælper tang med at tage kulstof ud af det globale kulstofregnskab.
»Det her fund har global betydning og peger på områder, hvor der i fremtiden er behov for større fokus. Studiet understreger en vigtig pointe. Netop den, at kystnære planter spiller en væsentlig rolle i at fjerne CO2 fra atmosfæren,« siger Kaj Sand Jensen.
Professoren peger på, at studiet entydigt peger på, at vi skal passe meget mere på vegetationen i kystzonerne, end vi gør i dag.
»Mangroveskove og havgræsser er under voldsom afvikling, og algerne går også en svær tid i møde. Her er der behov for en markant øget indsats for at bevare dem,« siger Kaj Sand-Jensen.
LÆS OGSÅ: Pas på havbundens regnskov
Ålegræs og mangroveskove har været i fokus
I havet kan vegetationen groft sagt opdeles i to typer:
- Der er dem med rødder
- Og dem uden rødder
Dem med rødderne er eksempelvis ålegræs og mangroveskove, mens dem uden rødder er makroalgerne, eksempelvis tang.
Gennem det seneste årti har forskere haft fokus på, at ålegræsskove og mangroveskove bidrager betydeligt til havets kulstoflager.
Begge økosystemer ophober kulstof i havbunden under skovene, dels i form af henfaldet plantevæv og dels i form af andet organisk stof, som bundfælder i skovene.
Kulstoffet bliver derved en del af havbunden, og på den måde modvirker ålegræsskove og mangroveskove drivhuseffekten og den globale opvarmning.
Det samme sker på land, hvor andre træer og planter tager CO2 ud af atmosfæren og binder det i rødder, stammer, grene og blade samt i skovbunden.
LÆS OGSÅ: Tang dræber koralrevene
Tangskovenes betydning har været underkendt
Makroalgerne har forskerne til gengæld ikke haft meget fidus til i den sammenhæng.
De vokser på sten, så når de optager CO2, bliver kulstoffet ikke en del af et rodnet og havbunden under tangen.
Forskere har ifølge Dorte Krause-Jensen altid troet, at stort set al tangproduktion blev græsset af dyr i havet eller hurtigt nedbrudt og afgivet til atmosfæren som CO2 igen.
Derfor er tangskovene heller ikke før nu tillagt nogen større betydning for det globale klima.
LÆS OGSÅ: Kan vi ikke bare fjerne CO2 fra luften?
Makroalger er de vigtigste marine skove
Det har dog været en fejl, viser det nye forskningsresultat. En del af makroalgernes kulstofproduktion bliver nemlig fjernet over længere tid fra det globale kulstofkredsløb – bare af en anden vej.
Det har stor betydning for det globale kulstofkredsløb.
LÆS OGSÅ: Hvad er et ton CO2?
»Det interessante i den sammenhæng er, at makroalgerne udgør havets vigtigste kystnære vegetation. Det drejer sig om et areal på 3,5 millioner kvadratkilometer, og det er langt mere end ålegræsskovene og mangroveskovene til sammen. Derfor er potentialet for tang som kulstoflager stort,« fortæller Dorte Krause-Jensen.
Har sammenfattet data fra mange studier
Ved at gennemgå 105 videnskabelige observationer af makroalger har Dorte Krause-Jensen og hendes kollega fundet ud af, at makroalgerne faktisk spiller en meget væsentlig rolle i at tage CO2 ud af atmosfæren.
Observationerne kommer fra mange forskellige videnskabelige grene, hvor andre forskere har undersøgt alt fra frisk tang i maven på dybhavsdyr, til hvordan smådyr og sten bliver transporteret på tværs af oceanerne på tømmerflåder af makroalger.
Ved at sammenfatte data fra alle studierne, kunne Dorte Krause-Jensen pludselig se, at makroalgerne faktisk var med til at tage kulstof ud af det globale kulstofkredsløb. (Se også boksen under artiklen)
»Vores forskning viser, at makroalgernes rolle er lige så stor som havgræsserne og mangroveskovenes. Tidligere studier har vist, at havgræsserne og mangroveskovene står for op til halvdelen af den kulstof, som bliver taget ud af atmosfæren og forsvinder i havbunden. Makroalgernes betydning er potentielt set lige så stor,« siger Dorte Krause-Jensen.
LÆS OGSÅ: Første videnskabelige evidens: Havstigning har slugt fem Stillehavs-øer
Danmark skal passe bedre på tangskove
Konklusionen i det nye studie er, at vi skal passe på havets makroalger og havgræsser, da de undersøiske skove spiller en vigtig rolle for både havets biodiversitet og for vores klima.
Studiet er kun et første studie, der peger på makroalgernes betydning, men det er ifølge Dorte Krause-Jensen klart, at denne betydning bør inkluderes i klimamodeller og kulstofregnskaber.
LÆS OGSÅ: Professor: Træer taler sammen og passer på hinanden
Derfor skal der også laves flere studier, som mere præcist kan kortlægge, hvor stor makroalgernes betydning er, så konkrete data kan medregnes i klimamodellerne.
»Vi skal passe på de her økosystemer. I Danmark har vi eksempelvis i årtier fisket sten op fra havbunden, og det går ud over tangskovene. Til gengæld betyder det også, at når vi skaber nye rev ude i havene, så gør vi ikke bare havets biodiversitet en tjeneste. Vi gør også klimaet en tjeneste,« siger Dorte Krause-Jensen.
\ Sådan tager alger CO2 ud af kulstofkredsløbet
I det nye studie fandt Dorte Krause-Jensen blandt andet ud af, hvordan makroalgerne tager CO2 ud af det globale kulstofkredsløb, selvom kulstoffet ikke ophobes under tangskovene.
Hendes resultater viser, at makroalgerne ofte bliver revet løs fra de sten, som de sidder på, og så driver de med havstrømmene.
Mange alger bliver transporteret langs bunden, indtil de når til store kløfter, som tager algerne dybere ned i havet, hvor de eventuelt bliver til en del af havbunden i dybhavet.
Andre alger flyder langs med havets overflade, men på et tidspunkt tager havets strømme dem ned under overfladen og sender det mod havbunden flere kilometer nede.
»Vi plejer at sige, at når et organisk materiale kommer under 1.000 meters dybde, er kulstoffet taget ud af kulstofkredsløbet. Makroalgerne bliver taget ned gennem de her kløfter, som var de rutsjebaner, og vi kan se, at der ved bunden af kløfterne samler sig en masse alger, som dermed har taget det optagede CO2 ud af det globale kulstofkredsløb,« forklarer Dorte Krause-Jensen.
