Hvis der er for meget CO2 i luften, kan vi så ikke bare fjerne det igen? Jo, det er faktisk muligt.
Men desværre er det hverken nemt eller billigt, og ifølge ny forskning er det heller ikke den rigtige løsning på klimaforandringerne.
Metoderne til at fjerne CO2 fra luften er meget forskellige. Alt fra voksende træer på land, alger i søer til indfangning af CO2 og nedgravning af kuldioxiden.
Det kan skrabes væk
Der findes også en metode, der kan 'skrabe' CO2 direkte fra luften via kemiske reaktioner, der renser, kompresser og gør CO2 flydende, så det efterfølgende kan graves ned.
Det lyder besværligt og dyrt. Og det er det også.
Både Storbritannien og USA’s nationale forskningsinstitutter har erklæret, at det vil være svært at bruge skrabe-metoden på et område, der er stort nok til, at det ville gøre en forskel.
Ikke desto mindre har 24 videnskavbelige selskaber i Storbritannien udgivet en fælles erklæring, hvor de skriver, at CO2-fjernelse er nødvendigt for at opnå målet om at begrænse den globale opvarmning til to grader celsius. Og det skal være i løbet af de næste årtier.
Milliarder af ton CO2 skal fjernes
En ny artikel i Nature Communications viser, hvor meget CO2-fjernelse det faktisk kræver.
I Det Mellemstatslige Panel om Klimaforandring (IPCC) mest optimistiske scenarie af fremtidens CO2-udslip, hvor temperaturen ikke må stige mere end to grader celsius, skal der fjernes mindst et par milliarder tons CO2 om året. Måske endda mere.
Vi udsender omkring otte milliarder tons CO2 om året, så andelen er meget høj.
Forskningen skal udvides
CO2-fjernelse vil muligvis også kunne hjælpe på problemet med syredannelsen i havet.
Det mener forskere i en anden artikel udgivet i Nature Climate Change dog ikke. De mener, at selv en massiv og vedholdende fjernelse af op til fem milliarder tons CO2 ikke vil være nok til at få de genskabt havene, som de var før CO2 påvirkningen.
Men det betyder langt fra, at CO2-fjernelse og videre forskning inden for dette område er spild af tid og penge.
Den seneste forskning har blot vist, at vi ikke skal have urealistiske forventninger om at finde en løsning på den globale opvarmning.
Det vigtigste er at vedligeholde og forbedre vores indsats for at reducere udledningen af CO2.
Luftfart og landbrug er sværest at bearbejde
Hvis det på et tidspunkt bliver muligt at udvikle metoder, der kan fjerne et par milliarder ton CO2 hvert år, vil det også være brugbart.
På længere sigt, når vi har fjernet alle de 'nemme' kilder til CO2-udslip ved at generere elektricitet fra nye kilder og indfange CO2 fra planter, står vi tilbage med svært bearbejdelige kilder, som luftfart og landbrug.
Begge dele er kilder, der vil være svære at reducere.
Det er først til den tid, at vi virkelig får brug for CO2-fjernelse til at fjerne det CO2 fra luften, som vi ikke kan forebygge os fra.
Og hvis vi på et tidspunkt finder ud af, at niveauet af CO2 i luften i for høj, er CO2-fjernelse den eneste måde, vi kan sænke niveauet på.
De lavteknologiske, biologiske metoder vil kun kunne bruges i begrænset omfang, blandt andet på grund af risiko for bivirkninger i havet.
Men flere forskningsgrupper arbejder på lovende metoder for direkte (fysisk eller kemisk) indfangelse af CO2 fra luften. De prøver alle at finde en metode, hvor der er sparet på energi, vand og materialer.
Vi skal til Månen igen
I fremtiden finder man måske en katalysator, der kan øge hastigheden på det geokemiske kredsløb, der allerede fjerner CO2 fra luften (dog meget langsomt).
Sådan en katalysator vil også løse problemet med bortskaffelse af CO2.
Men det vil typisk tage flere årtier, før metoder som ovenstående kan bruges i praksis. Og ingen metoder vil kunne bruges, før der er fastsat en afgift på CO2-udslip, så metoderne bliver kommercielle på verdensplan.
CO2-fjernelse er ikke det eneste håb, vi har, men det har en afgørende betydning, som vi vil få brug for på sigt.
Vi burde forske mere
Vi burde forske mere i området, for det kommer til at tage lang tid og kræve en stor indsats at udvikle en brugbar metode, der både er sikker og til at betale.
CO2-fjernelse er en stor videnskabelig udfordring, og der er brug for en stor arbejdsindsats – ligesom der blev gjort, da man skulle finde ud af, hvordan man kom til Månen.
I min optik vil arbejdet være det hele værd.
John Shepherd hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af: Ida Kløvgaard
