Hvorfor vokser der ikke træer i havet?
CLASSIC: På mange måder er havets planter og planterne på landjorden ens - men så alligevel ikke. Der er ingen træer i havet. Hvorfor egentlig?

Der vokser ingen træer i havet; kun alger, og ingen alger på landjorden, kun træer. En Videnskab.dk'-læser har undret sig over, at to verdener, der er så tæt på hinanden, alligevel er så forskellige. (Foto: Peter Bondo Christensen, fra bogen Havets Planter)

Der vokser ingen træer i havet; kun alger, og ingen alger på landjorden, kun træer. En Videnskab.dk'-læser har undret sig over, at to verdener, der er så tæt på hinanden, alligevel er så forskellige. (Foto: Peter Bondo Christensen, fra bogen Havets Planter)

 

Martin har været ude at gå en tur langs Strandvejen nord for København. Her gik han med skoven på den ene side og havet på den anden.

Det fik ham til at undre sig over, hvorfor to verdener, der er så tæt på hinanden, alligevel er så forskellige. Derfor sendte han et spørgsmål ind til Spørg Videnskaben: Hvorfor vokser der ikke træer i havet?

Vi hiver svaret ud af en videnskabsmand, der har været med til at skrive en bog om havets planter. Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Aarhus Universitets Institut for Bioscience og har om nogen en forståelse af, hvad det kræver at være en plante i havet.

Stive stammer er svaret

Det enkle svar er ifølge Peter Bondo Christensen, at træer har for stive stammer til at kunne begå sig i havet.

Forestil dig, at du står ved den jyske vestkyst på en blæsende sommerdag. Bølgerne drøner ind fra Vesterhavet med en voldsom kraft. Alle, der har prøvet at ’hoppe i bølgerne’, ved, at vandets kraft er stor. Det er slet ikke muligt at stå fast, og derfor er vi nødt til at træde et skridt tilbage, når bølgen rammer os.

Det kan træer ikke. De står fast, hvor Moder Natur nu en gang har placeret dem. Derfor ville træerne ganske enkelt knække, hvis de voksede i det bevægelige hav.

»Planter, herunder træer, på landjorden indeholder et stof, der hedder lignin. Det giver træerne deres stive struktur og gør dem gode til at stå oprejst på landjorden. Planterne på land har haft brug for at udvikle strukturstoffer som lignin for at stå oprejst. Det har ultimativt ført til udviklingen af træstammer. De ville til gengæld knække som tændstikker i havet.«

Fakta

Spørg Videnskaben Classic Denne artikel er en genudgivelse fra brevkassen Spørg Videnskabens arkiver. Den blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 28. december 2011.

»Havets planter kan derimod ’flyde’ i vandmasserne og har derfor ikke i samme grad brug for strukturstoffer,« forklarer Peter Bondo Christensen.

Vand har større tæthed

Det er en specifik egenskab ved vand, der gør havet i stand til at brække en træstamme. Vands massefylde er nemlig 800 gange større end luftens. Af samme årsag mister vi mennesker fodfæste i bølgerne, selvom det ikke er et problem at holde os oprejst i en storm på landjorden.

Det er altså barske forhold i havet, som planeterne har været nødsaget til at tilpasse sig, og det kræver en særlig udforming at tage kampen op med havets styrke.

Makroalger - eller tang, som vi også kalder det - har udviklet stor fleksibilitet og en enorm trækstyrke i deres stilke, der gør, at de ikke brækker eller bliver revet midt over, når bølgerne kaster rundt med dem.

Desuden har de udviklet et fasthæftningsorgan, der holder dem solidt fast på underlaget. Derved kan bølgerne ikke bare hive dem løs og smide dem op på land.

Næringsoptag er også forskelligt

Og der er endnu en forskel mellem planterne i havet og planterne på land og måden, evolutionen har formet de fjernt beslægtede familier.

Træer og andre planter på land optager næringsstoffer gennem deres rodnet, mens havets planter optager næring over deres blade.

Selvom alger ikke har træstammer til at holde dem oprejst, så kan de stadig blive ufattelig høje. Der findes eksempler på alger, der er over 60 meter - dvs. dobbelt så høje som Rundetårn. Algerne kan vokse op til 15 meter om året. Sammenlignet tager det træer årtier at opnå det samme.

Peter Bondo Christensen

For træer på landjorden er det vigtigt, at bladene er konstrueret på en måde, så de ikke taber vand, samtidig med de skal optage kuldioxid som gas fra atmosfæren. 

Bladene på havets planter er derimod ligeglade med, om de mister vand. Derfor er de gennemtrængelige for vand og optager både næringsstoffer og kuldioxid, der er opløst i havet.

»Man kan sige, at tilgangen til næring i de to forskellige miljøer er meget forskelligt. For træer er næringsstoffer en ressource, som kan være svært tilgængelig, da både træerne og den næringsholdige jord er stationære. I havet bevæger vandet sig hele tiden og transporterer dermed konstant næringsstoffer hen til havets planter,« siger Peter Bondo Christensen.

Videnskab.dk takker Martin for det gode spørgsmål og kvitterer med en ’Spørg Videnskaben’-t-shirt. Samtidig takker vi Peter Bondo Christensen for det gode svar.

Som altid er du velkommen til at undre dig over verden omkring dig og dele din undren med os på redaktionen@videnskab.dk. Du kan også læse andre gode spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben.

Husk, at du også kan købe bogen 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' - med 77 af de bedste spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben - hos landets boghandlere.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk