En mumificeret ulvs pels, tænder og hud er overraskende velbevaret efter at have ligget 44.000 år i permafrosten i Jakutien i Sibirien, Rusland.
Nu håber forskere at finde ud af, hvad ulven, som blev opdaget tilbage i 2021, har i sin mavesæk. Det skriver Live Science.
Samtidig har forskerne taget prøver fra ulvens organer og mave-tarmregion for at se, om der gemmer sig gamle vira og bakterier.
Det kan nemlig føre til viden om dyrelivet under den seneste istid i Sibirien, samtidig med at forskerne får viden om ulvens kost forud for dens død.
Ulven, hvis tandsæt afslører, at det er en hanulv, er nemlig blevet bevaret på en måde, så der ikke er andre forstyrrende stoffer eller elementer, der kan påvirke indholdet af ulvens mavesæk, forklarer palæontologen fra Videnskabsakademiet i Republikken Sakha (Jakutien) Albert Protopopov i en pressemeddelelse.
»Vi håber at få et øjebliksbillede af biotaen (den levende del af et økosystem, red.) i den sene Pleistocæn (Weichsel-istid, red.),« siger han og uddyber, at han også håber, at ulvens eventuelle bytte også vil indeholde oplysninger om diæt.
Lidt som en palæontologisk babushka-dukke.
Finder forskerne også vira og bakterier, kan det være, at de stadigvæk er i live.
»I fundene af fossile dyr kan levende bakterier overleve i tusinder af år, der måske kan vidne fra de ældgamle tider,« siger Artemy Goncharov, der forsker i gamle vira ved North-Western State Medical University i Rusland, og som var med til at undersøge ulven i forskningsartiklen.
Udover at kunne bidrage til en øget forståelse for ældgamle vira og bakterier, kan det være, at de opdager mikroorganismer, der kan bruges i medicin og bioteknologi, tilføjer han.
