Hvor meget ulven hyler, handler mere om forholdet til andre ulve end om stressreaktioner.
Det viser nye fund, som for nylig er publiceret i tidsskriftet Current Biology.
Spiller bevidst på deres lydregister
Forskerne ville undersøge, hvorfor ulve hyler, som de gør.
Er det stresshormoner i kroppen, som bestemmer, hvor meget de hyler og hvor højt, som når de skal beskytte deres territorium? Eller varierer ulvene deres hyl ud fra de sociale situationer, de befinder sig i?
Det ser ud til, at ulven, som også er en social skabning, spiller meget bevidst på sit lydregister. Blandt andet bruger den hyl til at udtrykke savn.
»Ulve kan til en vis grad variere deres lyde,« siger forsker Freiderike Range ved University of Veterinary Medicine Vienna, Østrig.
Hylene virker ikke afstressende
Når en nær ven fjernes fra flokken, bliver ulvenes hyl kraftigere, viser det nye studie.
Forskerne har ganske vist ikke været ude i den vilde natur i deres forsøg på at finde ud af, hvor meget ulve kan kontrollere deres hyl.
I stedet har de studeret ni ulve fra to flokke i det østrigske Wolf Science Center i Ernstbrunn, lidt nord for Wien.
Forskerne målte blandt andet, hvad der skete i ulvene, når en af deres venner blev taget ud af flokken for at gå alene. Sådanne gåture er noget, dyrepassere gør ganske ofte.
Resultaterne viser, at der ikke var nogen sammenhæng mellem niveauer i stresshormonet kortisol og mængden af hyleriet. Det vil sige, at hylene formentlig handler mere om at give udtryk for følelser end om afstresning.
Afdækker ikke mekanismen helt
Ulveforsker Petter Wabakken ved Høgskolen i Hedmark i Norge forsker i ulve i den vilde natur, blandt andet i dyrenes sociale adfærd.
»Det er kendt fra tidligere, at ulvens hyl knyttes til rang, og jeg synes derfor ikke, at det er så overraskende, at ulve hyler ekstra, når en, som de er knyttet til, fjernes fra flokken,« siger han til forskning.no.
Selv om Petter Wabakken er mest optaget af ulve i naturen, forstår han ønsket om at skille det rent kropslige fra det følelsesmæssige i et eksperiment i kontrollerede omgivelser.
»Udgangspunktet for studiet er spændende. Forskerne forsøger at vise, at det fysiologiske, stresshormoner, har en underordnet betydning. Men det lykkes ikke for dem at afdække mekanismer bag lydene i deres fulde bredde,« siger Petter Wabakken.
Rammerne for studiet kan påvirke
Hans indvending mod eksperimenter på vilddyr i fangenskab er, at det er mennesker, som sætter dyrene sammen i flokke og ikke dyrene selv.
»Når forskerne i deres forsøg i parken tager den ene del af det dominante forældrepar i en ulveflok ud, så foretager de en form for splittelse, som næsten aldrig finder sted naturligt.«
»Bortset fra når hvalpene er små, er forældrene sammen 99 procent af tiden, og begge forældre forlader normalt også afkommet sammen,« siger Petter Wabakken.
Ulve som dræber hinanden
Fra tidligere studier har forskerne fundet ud af en god del om ulvehyl.
»Hyleriet er primært en måde at holde kontakt over lange distancer. En ulv kan mindst høre 8-10 kilometer i luftlinje.«
»Sådan kan ulvene holde kontakt med flokmedlemmer, hvis flokken er splittet, men de kan også kommunikere med andre flokke og sige fra, som i 'vi har et territorium, som vi vil forsvare',« fortæller han.
I Nordamerika, hvor der er større og mere tætte ulvebestande, handler hyleriet særligt om territoriekontrol.
Ikke sjældent sker det, at ulve dræber hinanden i territoriegrænserne, når der opstår stress på grund af madmangel.
I Skandinavien er der ulvemad, som elg og rådyr, i overflod. Det hører derfor til sjældenhederne, at ulve dræber hinanden her.
Kommunikerer også med lugt
Ulvene hyler altså både for at værne om territoriet, men også for at møde - eller undgå at møde - hinanden.
»Udover at hyle over store afstande, så kommunikerer ulvene også ved duftmarkeringer, som er en mere langvarig signalering.«
»Dyret slipper lugt ud fra kirtler under poterne, og den kan hænge fast i et område i månedsvis,« siger Petter Wabakken.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
