Sætter forurening sig fast i tåge?

Hvis du, ligesom jeg, bor i en storby – i mit tilfælde København – har du måske lagt mærke til, at der på tågede dage lugter mere af svovl og kul og diesel. Lidt som… forurening?

Men kan det virkelig passe? Holder tågen på forureningen? Og er det farligt?

Der er faktisk noget om snakken, lyder det fra Ole Hertel, der forsker i luftforurening på Aarhus Universitet.

»Ja, der er mere forurening på vindstille dage, og det er der typisk, når der er tåge,« forklarer han.

Forureningspartikler har det også med at sætte sig fast i de små vanddråber, som lavthængende skyer og tåge består af.

»Og når det så ikke blæser, så bliver luften ikke udskiftet. Derfor bliver forurenende gasser og partikler fra for eksempel bilos hængende i luften i længere tid,« uddyber Ole Hertel.

Lugt skyldes ikke tåge

Det med, at det skulle lugte mere af svovl og kul, når der er tåget, køber han dog ikke.

»Arj, det tror jeg mere handler om, at der er nogen i dit kvarter, der har brændeovn«.

Han bygger det på mere end spekulationer.

For den type forurening, der lugter, er primært baseret på gas – eksempelvis fra ufuldstændig afbrænding af træ eller fra kul, olie eller naturgas.

»Men når først forureningen er optaget i tågedråberne, lugter det altså stort set ikke,« pointerer Ole Hertel.

Lugt er påvirket af vindforhold mere end tåge, forklarer han.

»Og det er klart, at på vindstille dage, kan man lettere lugte alt muligt. Men en stærk lugt er ikke nødvendigvis en indikator for, at der er meget forurening et sted«.

Han uddyber, at svovlforbindelser, der udløses, når man afbrænder træ eller kul kan lugte meget kraftigt, selv i virkelig små koncentrationer.

Er det farligt?

Men der er altså mere forurening i luften på vindstille dage.

Betyder det så, du bør blive hjemme, når der er tåget og vindstille?

»Nej. Slet ikke,« starter Ole Hertel.

»Generelt er luftforureningen i Danmark faldet over de seneste 25 år. Vi har ofte en idé om, at den bliver værre og værre, men det gør den altså ikke,« tilføjer han.

En rapport over udledningen i København, hvor forureningen i Danmark er mest massiv, viser da også, at forurening fra trafik og afbrænding af træ er faldet i perioden 2019 til 2022 og forventes at falde yderligere frem mod 2030.

Alligevel er forurening og vejrforhold værd at tage alvorligt.

Det har historien har lært os.

For i 1952 var bare fem dage med tyk tåge og massiv afbrænding af kul skyld i over 12.000 dødsfald i London.

»Dengang brugte man kul i husholdningen, når man lavede mad eller varmede sit hus op. Den tætte tåge holdt på de her meget forurenende partikler, så folk blev syge og døde,« fortæller Ole Hertel.

Begivenheden blev kaldt ’The Great Smog’ eller ’Killer Smog’ (dræbertågen).

Det blæser meget i Danmark

Heldigvis er vi herhjemme og på verdensplan kommet langt siden tragedien i London.

Man er nemlig helt stoppet med at bruge tørv og kul i de enkelte husholdninger, når man skal lave mad.

»Derfor er svovlforurening i dag så lav i Danmark, at vi næsten ikke kan måle den,« forklarer Ole Hertel.

Tørv og kul er blevet erstattet af centrale varmekraftværker, der leverer både strøm og varme på samme tid. Det sammen med et skift til flere elbiler frem for benzin- og dieselbiler, har blandt andet givet pote og sænket forureningen.

Derudover er det danske klima med til at beskytte os mod luftforurening, der ’bliver hængende’ i skyer og tåge.

»Det blæser relativt meget herhjemme. Cirkulationen af luft gør, at vi ikke får en ophobning af forurening,« lyder det fra Ole Hertel.

Der er dog stadig masser af forskning, der peger på, at forurening hænger sammen med en række sygdomme – eksempelvis demens og slagtilfælde.

»Vi regner med at op mod 4.000 for tidlige dødsfald i Danmark skyldes luftforurening,« siger Ole Hertel og slutter:

»Derfor skal vi blive ved med at være obs på forurening og tænke i løsninger, der skader os selv og planeten mindst muligt«.