Kort tids luftforurening kan sløve hjernens aktivitet, peger nyt studie på

For nyligt kunne målinger i den københavnske undergrund afsløre, at Københavns metro, som hvert år bliver brugt af 80 millioner rejsende, er stærkt forurenet af sundhedsskadelige partikler. 

Det er en nyhed, der rejser flere spørgsmål om sundhedsrisici, herunder hvordan beskidt luft påvirker hjernen.

Netop den bekymring har forskere taget livtag med i et amerikansk studie, der for nylig er udkommet i tidsskriftet Environmental Health. Det peger på, at selv kortvarig udsættelse for luftforurening kan aflæses direkte i hjernen på mennesker.

Studiet er lille og røber derfor kun en flig af den mulige sandhed om, hvordan forurenet luft påvirker menneskehjernen. Men siden årtusindskiftet har videnskaben arbejdet hårdt på at afdække netop det spørgsmål.

Derfor er Videnskab.dk’s hjerneredaktion Brainstorm dykket ned i, hvad forskningen fortæller om luftforurenings skadesvirkning på hjernen. Du får også svar på, hvor bekymret du som dansker skal være for, at partikler trænger ind i din hjerne, og råd til, hvad du kan gøre for at begrænse din eksponering.

Luftforurening påvirker muligvis hjernen hurtigere end antaget

Lad os starte med det nye amerikanske studie, for det peger på, at luftforurening muligvis påvirker hjernen hurtigere, end man hidtil har troet. Helt konkret ændrede deltagernes hjerneaktivitet sig efter to timers eksponering.

»At hjernen kan blive påvirket på så kort tid er overraskende, for den tidligere forskning har haft et langt tidsperspektiv. Befolkningsundersøgelser på området viser, at folk, der har været eksponeret for luftforurening i flere år, er i øget risiko for at få demens,« siger Kasper Jørgensen, der er neuropsykolog på Rigshospitalet og neuropsykologisk fagkonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens.

Forskerne er nået frem til det overraskende resultat ved at lade 25 deltagere inhalere dieselos under udførelse af let fysisk aktivitet – i virkeligheden vil man nemlig ofte være i bevægelse, når man går rundt og bliver udsat for skadelige partikler. Herefter blev deltagerne hjerneskannet.

Normalt øger let fysisk aktivitet mængden af forbindelser mellem nervecellerne i hjernens såkaldte default mode network – også kaldet grundtilstandsnetværket på dansk. Det er et område, der menes at gøre os i stand til at udføre automatiske handlinger. Men netop den aktivitet kunne forskerne ikke spore hos deltagerne, efter de havde indåndet dieselos.

Færre hjerneforbindelser kan komme med flere uheldige konsekvenser. Tidligere studier har nemlig vist, at svækkelse af hjernens forbindelser kan forringe din hukommelse og produktivitet på arbejdet, skriver forskerne i det nye studie.

De kan dog ikke forklare den præcise mekanisme bag deltagernes dalende hjerneaktivitet, som da også hurtigt steg til et almindeligt niveau, da eksponeringen holdt op. Derfor skal resultaterne efterprøves, før man kan være sikre på dem, understreger neurolog Thomas Clement Truelsen, som Brainstorm også har talt med.

Skadelige partikler øger risiko for blodpropper i hjernen

Det nye studie tilføjer et nyt, muligt lag i forskernes forståelse af, hvordan luftforurening påvirker hjernen.

Det bygger ovenpå flere større studier, hvori forskere siden omkring 2000-skiftet har undersøgt sagen, og de hidtidige resultater peger kraftigt på, at luftforurening er skidt for hjernen på flere fronter.

»Det ser ud som om, vores hjerner bliver påvirket uhensigtsmæssigt både direkte på funktionen mellem nerveceller, men også indirekte ved, at hjernens blodkar bliver belastet, hvilket kan øge risikoen for slagtilfælde,« siger Thomas Clement Truelsen, der er neurolog ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Faktisk kan ti procent af alle blodpropper i hjernen i højindkomstlande som Danmark være forårsaget af luftforurening, viser et kæmpe datastudie fra 2016, som Thomas Clement Truelsen var med til at lave. 

De skadelige partikler havner i vores lunger, når vi indånder partikler fra trafikos, kraftværker og brændeovne. Fra lungerne bevæger de sig over i blodbanen, hvor immunsystemet bliver alarmeret og sætter ind. Det får blodkarrene til at blive stive og tykke, og det er det, der kan udløse blodpropper og forhøjet blodtryk, forklarer han.

Luftforurening kædes sammen med demens

Et andet lag i forståelsen af hjernens reaktion på luftforurening handler om Alzheimers sygdom. En uhelbredelig hjernesygdom, der udvikler sig over tid, og som op mod 50.000 danskere anslås at lide af.

Flere befolkningsundersøgelser, hvor man har fulgt et stort antal personer i årevis, viser, at personer, der bor i områder med meget luftforurening, er i øget risiko for at få demenssygdomme, fortæller Kasper Jørgensen, der forsker i netop demens.

»Vi ved ikke så meget om, hvad der konkret sker i hjernen, når man bliver eksponeret for luftforurening, for man kan af gode grunde ikke lave forsøg med mennesker,« siger Kasper Jørgensen, og fortsætter:

»Dyreforsøg tyder dog på, at udsættelse for luftbårne forureningsstoffer øger det, man kalder neurodegenerative processer i hjernen. Det vil sige processer, der fører til demens,« lyder det.

Noget, forskerne imidlertid er sikre på, er, at det både er trafikos, røg fra brændeovne og muligvis andre luftbårne partikler, der øger risikoen for demenssygdomme. Det er undersøgt i et systematisk review fra 2019, hvor forskere har gennemgået befolkningsundersøgelserne på området.

Hvor bekymret skal du være?

Nu er du sikkert med på, at videnskaben er ret tydelig om, at luftforurening i hjernen er uhensigtsmæssigt. Men måske er du stadig i tvivl om, hvor opmærksom du bør være på ikke at udsætte din hjerne for skadelige partikler.

»Som dansker kan man godt tro, at luftforureningen ikke rigtigt er et sundhedsproblem her, fordi det står værre til i flere andre lande, men det er sådan set ikke rigtigt,« svarer Steen Solvang Jensen, der forsker i luftforurening ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

I 2021 dokumenterede Verdenssundhedsorganisationen WHO, at folks helbred også påvirkes meget i områder med ret lave koncentrationer af fine partikler, »så der er ikke rigtig nogen nedre grænse for, hvor i verden sundheden påvirkes,« lyder det.

På den positive side er luftforureningen i Danmark halveret siden 1990, og man regner med, at den bliver ved med at falde. I 2020 var der dog stadig cirka 4.000 danskere, der mistede livet for tidligt på grund af luftforurening, så det er et betragteligt sundhedsproblem, fortæller Steen Solvang Jensen.

Selvom luftforurening ifølge Steen Solvang Jensen skal bekæmpes ved hjælp af international og national regulering, er der dog ting, du selv kan gøre, hvis du bor i et forurenet område og gerne vil begrænse din eksponering.

• Hvis du har en brændeovn, så sørg for, at den er tæt, så der ikke trænger skadelige partikler ud i din bolig.
• Begræns brugen af stearinlys, hvis os indeholder skadelige partikler
• Sørg for at have og bruge emhætte, hvis du har et gaskomfur
• Isoler din bolig ordentligt og udskift gas- og oliefyr med fjernvarme eller varmepumpe – det gavner også klimaet
• Undgå at færdes på meget trafikerede veje i myldretiden for at undgå trafikos
• Skift bilen ud med en elbil eller tag cyklen, hvis du vil mindske andres eksponering

Hvis du vil følge med i luftforureningen i dit område, kan du desuden gøre det på www.luftenpaadinvej.au.dk. Her viser et interaktivt kort dig, hvor høje niveauerne er på din adresse.