Hvert år bruger 80 millioner mennesker det københavnske metrosystem til at fragte sig fra A til B, men hvad passagererne indånder på turen er aldrig blevet målt.
Før nu, hvor forskere på Kemisk Institut ved Københavns Universitet, i samarbejde med Aarhus Universitet, har undersøgt luftforureningen i metrosystemet.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
I en videnskabelig artikel udgivet i tidsskriftet Environment International forklarer forskerne bag, at metroen nok er et af de steder i København, hvor man er udsat for den mest koncentrerede luftforurening.
»Hvis man bruger metroen meget eller arbejder der, kan det have betydning for ens sundhed. Det kan meget vel være den største enkeltstående kilde til luftforurening, som man er udsat for i løbet af et år,« siger professor Matthew S. Johnson fra Københavns Universitets Kemisk Institut i pressemeddelelsen.
Indtil nu har strækningen på H.C. Andersens Boulevard gået for at være det sted i København, hvor luftforureningen var værst. Men de nye målinger viser, at metroens luft er forurenet med sundhedsskadelige partikler på et niveau, der er 10 til 20 gange højere end på den stærkt trafikerede vejstrækning.
De ultrasmå partikler kommer primært fra metrotogenes bremser, hjul og skinner, der er lavet af jern. Det betyder, at der frigives jernpartikler ved togenes kørsel og nedbremsninger, og de partikler kan trænge igennem lungevæv og gå direkte i blodet.
Det er det, der gør luftforureningen på Københavns metrolinjer til en sundhedsrisiko for mennesker.
Problemet er særligt stort ved metrolinjen M3, også kendt som Cityringen, fordi den udelukkende kører under jorden, og den tunge luft bliver derfor aldrig udskiftet.
M1- og M2-linjerne har derimod flere stationer over jorden, som ventilerer luften i metroen og forbedrer luftkvaliteten.
Konkret har forskerne målt 109 mikrogram per kubikmeter ved de underjordiske stationer på M1- og M2-linjerne, hvilket er 10 gange over gadeniveauet i det centrale København.
I togene på M3-linjen har de målt en gennemsnitskoncentration på 219 mikrogram per kubikmeter, som er 20 gange højere end gadeniveauet, og også højere end på metrolinjens perroner.
Matthew S. Johnson, der har ledet undersøgelsen, vurderer, at ventilation kan være første skridt til at mindske forureningen.
»Den københavnske metro har ventilationsskakte tiltænkt brande og lignende, men de er ikke i brug i dag. Dem kunne man jo overveje at tænde for,« peger Matthew S. Johnson på i pressemeddelelsen.
En alternativ løsning kunne være at udskifte metroens hjul, skinner og bremser til andre materialer end jern, men det er en meget dyr omgang.
