Luftforurening ved dit hjem kan måske give dit barn dårligere karakterer

Forskere anslår, at omkring 4.000 danskere hvert år dør for tidligt på grund af luftforurening.

Forureningen får også skyld for at medføre en lang række sygdomme, og nu kan et nyt dansk studie forlænge listen over mulige bivirkninger ved luftforurening.

Studiet indikerer nemlig, at børn, som har været udsat for luftforurening på deres hjemmeadresse, generelt klarer sig lidt dårligere til folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse.

»Hvis vores resultater står til troende, er det endnu en alvorlig grund til at gøre noget ved luftforureningen. For hvis befolkningen generelt bliver lidt mindre begavet, er det ikke bare ærgerligt for den enkelte, men det koster også samfundet dyrt,« siger Steffen Loft, som er sidsteforfatter til studiet og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Han påpeger, at studiet finder en »stærk statistisk sammenhæng« mellem karakterer og partikelforurening i luften, men ligesom andre forskere understreger han, at studiet er behæftet med usikkerhed.

Med andre ord befinder forskningen sig på nuværende tidspunkt på så tidligt et stadie, at vi ikke med sikkerhed kan vide, om luftforurening vitterligt påvirker børns præstationer i folkeskolen.

Hidtil største studie af sin art

Flere udenlandske studier har tidligere fundet indikationer på en mulig sammenhæng mellem luftforurening og præstationer i skolen. Men det nye studie er ifølge Steffen Loft det hidtil første af sin art i Danmark og det største på verdensplan.

Studiet har udnyttet karakterer fra 785.312 danske børns afgangseksamen til 9. klasse. Karaktererne blev sammenlignet med beregninger af niveauet af luftforurening på børnenes hjemmeadresse igennem alle børnenes leveår.

Forskerne så både på forurenende gasser og partikelforurening, og den mest markante sammenhæng fandt de for fine partikler (PM_2,5) – partikler som kan stamme fra eksempelvis biler, forbrændingsanlæg, industri, landbrug og brændeovne, og som vi ved kan være skadelige for vores helbred.

»Den er den type partikler, vi er mest optagede af, når vi ser på sundhed. Det er en utrolig potent forureningstype, og i løbet af vores liv samler vi cirka 5-10 gram af den slags partikler i vores lunger.«

»Det er nok til at slå et betydeligt antal mennesker ihjel om året, så det overrasker mig egentlig ikke, hvis det også kan give problemer med præstationer eller indlæring i skolen,« siger professor Geo Clausen, som selv forsker i luftforurening og indeklima på skoler og ikke har været en del af det nye studie.

Kunne børn klare sig bedre med ren luft?

Studiet konkluderer mere specifikt, at en stigning på 5 mikrogram forurenende partikler (PM_2,5) per kubikmeter på børnenes hjemmeadresse kan kobles til et gennemsnitligt fald på 1 karakter til eksamensresultatet i 9. klasse.

Den negative effekt på karaktererne så ud til at være størst for matematik og andre naturvidenskabelige fag.

»Hvis fremtidige studier kan bekræfte, at det virkelig er luftforureningen, som er årsagen til et fald i eksamenskarakterer, så vil det betyde, at alle danske børn i gennemsnit ville få en karakter højere, hvis Danmark formåede at overholde WHO’s grænseværdier for luftforurening,« siger Steffen Loft.

Selvom forskerne er enige om, at det nye studie er veludført og bygger på en imponerende mængde data, er det imidlertid langt fra nok til at endeligt at fastslå, at luftforurening reelt kan påvirke børns hjerner og præstationsevner i folkeskolen.

Derfor taler statistik ikke altid sandt

Når forskere finder en statistisk sammenhæng (korrelation) mellem to ting – i dette tilfælde luftforurening og eksamenskarakterer – vil fundet nemlig altid være behæftet med usikkerhed.

Man kan ikke vide, om der er en årsagssammenhæng (kausalitet) mellem de to ting; i dette tilfælde kan man derfor ikke vide, om luftforureningen er årsagen til de dårlige karakterer (du kan blive meget klogere på faldgruber ved statistiske studier i denne artikel.)

For eksempel kan der være andre faktorer, som spiller ind på resultatet. Et tænkt og forsimplet eksempel kunne være, at folk, som bor tæt på motorvejen bliver udsat for høj grad af luftforurening. Men de bliver også udsat for støj fra motorvejen, så spørgsmålet er, om det er forureningen eller støjen, som er årsagen til børnenes dårligere karakterer?

Eller måske er det i særlig grad folk fra lavere sociale lag, som bor tæt på motorvejen, og i så fald kan årsagen til de lavere karakterer måske snarere en negativ social arv?

Steffen Loft anerkender, at statistiske studier på denne måde er behæftet med usikkerhed – hvilket også fremgår af studiet. Men han understreger, at forskerne »efter alle kunstens regler« har forsøgt at tage højde for en række faktorer, som kan forplumre billedet - såsom mødres uddannelsesniveau og indkomst, rygning under graviditeten, generelle karakterforskelle mellem skoler og lignende.

»Generelt er der faktisk ikke rigtig en social slagside i vores udsættelse for luftforurening i Danmark. Nogle af de dyreste adresser i København er også de mest forurenede, så overordnet set er det faktisk de højtuddannede og velstillede, som er mest udsat for luftforurening, selvom der selvfølgelig kan være lokale forskelle rundt omkring i landet,« siger Steffen Loft på spørgsmålet om, hvorvidt negativ social arv kan spille ind på resultatet i det nye studie.

Forsker: Bør genfindes i andre studier

I studiet nævner forskerne også, at en af de største begrænsninger ved resultaterne er, at man reelt ikke kan vide, hvor meget børnene har opholdt sig på deres hjemmeadresse – og dermed er det yderst vanskeligt at få et præcist billede af, hvilken grad af luftforurening børnene er blevet udsat for derhjemme.

»Det er første gang jeg ser denne her type af studie, som finder en sammenhæng mellem karakterer og langtidsudsættelse for luftforurening. Det er almindeligt anerkendt, at flere studier skal genfinde tilsvarende resultater, og at mekanismerne skal være forklaret, før end man betragter det som vist, at der reelt er en sammenhæng,« siger Ole Hertel, som er prodekan ved Aarhus Universitet og mangeårig forsker i luftforurening, men ikke har været en del af det nye studie.

»Men deres studie er veludført og bygger på en stor mængde data. Så der er helt klart en indikation af en sammenhæng, som er værd at gå videre med, for det er jo virkelig bekymrende, hvis det viser sig at være rigtigt,« tilføjer han.

Flere internationale studier fra eksempelvis USA (her og her) og Brasilien finder også en sammenhæng mellem udsættelse for luftforurening og lavere karakterer i skolen, mens enkelte studier ikke kan påvise en sammenhæng.

Et mindre amerikansk eksperiment, som tidligere har været omtalt på Videnskab.dk, fandt også tegn på, at det sløvede forsøgsdeltagernes hjerner, når de blev udsat for dieselos.

Indeklima på skoler kan potentielt påvirke præstation

Dansk forskning, som Geo Clausen og hans kolleger på DTU står bag, indikerer samtidig, at luftkvaliteten indenfor i landets skoler har betydning for, hvordan eleverne klarer sig i de såkaldte nationale tests, som måler, hvordan skolebørn præsterer i forskellige skolefag.

»Vi har selv lavet undersøgelser, som viser, at børn, som bliver undervist i lokaler med en balanceret, mekanisk ventilation generelt klarer sig bedre end børn, som sidder i naturligt ventilerede bygninger, hvor man bare kan håbe på, at nogen husker at åbne vinduet og lufte ud,« siger Geo Clausen.

Han understreger dog, at der er stor forskel på luftforureningen udenfor – som det nye studie fokuserer på - og dårligt indeklima i skolerne.

Indenfor kan CO₂ - og andre forureningstyper, som genereres indendørs - ophobe sig i dårligt ventilerede klasseværelser, og det kan potentielt gå ud over elevernes indlæring og koncentration. Når Geo Clausen måler CO₂-niveauet i klasseværelser, er der altså tale om en anden form for luftforurening end partikelforureningen, som vi udsættes for udenfor.

»I mine øjne er den største begrænsning ved deres studie formentlig, at de beregner udsættelsen for luftforurening udenfor hoveddøren. Men vi ved, at folk opholder sig indendørs 80-90 procent af tiden. Selvfølgelig kommer luften udefra også ind i huset, men i indeklimaet er der også alle mulige andre faktorer, som bliver tilført til luften, og som kan påvirke os – blødgørere fra materialer osv.« siger Geo Clausen.

Bør få enhver til at spærre øjnene op

På trods af studiets begrænsninger mener han alligevel, at der er al mulig god grund til at tage de nye resultater alvorligt.

»Jeg har kun stor ros til forfatternes arbejde, og selvom de ikke kan påvise en kausal sammenhæng (årsagssammenhæng, red.) så er det her indikationer, som burde få enhver til at spærre øjnene op,« siger Geo Clausen.

»Jeg synes, det er et ufattelig vigtigt emne, for vi vil jo gerne have, at vores børn bliver klogere end os selv, så alt, hvad der kan påvirke deres indlæring og præstation, kan og bør vi tage alvorligt. Politisk er det her da alvorligt sprængstof,« mener professoren.

Professor Steffen Loft mener også, at det nye studie potentielt er endnu et godt argument i rækken, som viser, hvorfor politikerne bør sætte ind over for luftforurening.

Danmark overholder ikke grænseværdier for luftforurening

I Danmark ligger niveauet af forurening med fine partikler (PM_2,5) gennemsnitligt på 10 mikrogram per kubikmeter, mens Verdenssundhedsorganisationen WHO’s nye retningslinjer fra 2021 har fastsat grænseværdien til at være det halve, påpeger Steffen Loft.

»Vi har for længst dokumenteret, at luftforureningen koster liv og store udgifter til sygdomme. Personligt synes jeg, at det vigtigste argument er, at folk kunne have det bedre, hvis vi begrænsede forureningen, men de økonomiske argumenter er nødvendige, fordi der findes en stærk lobby fra bilindustrien og andre, som bidrager til luftforureningen,« siger Steffen Loft.

Han understreger, at det særligt er på EU-niveau, at politikerne bør sætte ind overfor luftforurening, da en stor del af luftforureningen i Danmark bliver transporteret hertil fra vores nabolande.

Det nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Environment International.