Hvorfor bliver det tåget?

Tågebanker så tykke, at man næsten kan skære igennem dem, besværliggør for tiden turen til og fra arbejde for mange trafikanter.

Det har fået en af vores læsere, Anette Knudsen, til at undre sig.

»Mine tågelygter er for tiden på hårdt overarbejde, når jeg kører på arbejde. Men hvad er det egentlig, der gør, at det er så tåget for tiden?«

En anden læser, Allan Jørgensen, spørger:

»Min otte-årige søn stillede for nyligt et spørgsmål, jeg ikke kunne svare på. Han spurgte, om der kan være skyer oven over tåge? Og kan det i så fald regne gennem tågen?«

Tåge er skyer, der når ned til jorden

Spørg Videnskaben sender spørgsmålene videre til én, der kan komme med et bedre bud end et skud i tågen, meteorolog Lone Seir fra Danmarks Meteorologiske Institut.

Hun forklarer, at tåge og dis består af bittesmå, svævende dråber af vand, der er lette nok til at svæve omkring i luften uden at falde ned som regn eller sne.

»Tåge og dis er i virkeligheden skyer, der når helt ned til jorden. I meteorologien skelner man mellem tåge og dis: Når sigtbarheden er mindre end en kilometer, kalder vi det for tåge, mens en bedre sigtbarhed kaldes for dis,« forklarer hun.

Varm og kold luft mødes og danner tåge

Vejret i hele Europa er for tiden præget af dis – faktisk hele vejen fra Nordnorge til Sicilien. Det skyldes et meget stabilt højtryk over Østeuropa, der ligger næsten stille, mens et lavtryk over Atlanten kun har energi nok til at komme ind over den vestligste del af Europa, oplyser Lone Seir.

Den varme luft fra højtrykket kan indeholde mere fugt end den kolde fra lavtrykket, og når de to luftmasser blandes, opstår lun luft, hvor en del af fugten er pakket sammen og blevet til småbitte vanddråber – det, vi ser som tåge og dis.

»Dråberne er ikke store nok til at falde til jorden som nedbør, og så længe små turbulente vinde kan blæse vandråberne lige så meget opad, som tyngdekraften kan trække dråberne nedad, bliver de hængende i luften. Det er den situation, vi har lige nu i hele Europa,« forklarer Lone Seir.

\ Læs mere

DMI lancerer unikt system: Lover langt mere præcise vejrudsigter

Tåge og efterår går hånd i hånd

Ofte lægger tågen sig som en ekstra tæt dyne om efteråret, beretter Lone Seir.

»Når vi går fra de varmere temperaturer til de koldere, er der særligt gunstige forhold for tågen.«

Tåge kan dog også forekomme om foråret og om sommeren - og såmænd også om vinteren. Tågedråberne er nemlig små nok til, at de også kan holde sig svævende i frostvejr, så længe der er tale om et tyndt lag af tåge.

»Hvis tågen bliver afkølet til under frysepunktet, underafkøles dråberne og afsætter rim eller iskrystaller – det er det, man kalder for rimtåge eller iståge. Jo koldere det er, jo flere dråber fryser til krystaller, så hvis der er tale om et tykt lag tåge, vil iskrystallerne efterhånden begynde at falde ned som sne,« forklarer Lone Seir.

Skyer kan hænge over tågen

Svaret på Allan Jørgensens spørgsmål, om der kan være skyer oven over tåge, er ja.

»Der findes to typer tåge. Den type, vi kalder ’advektionståge’, kommer drivende nede ved overfladen af jorden, og det kan sagtens ske, selv om der skyer på himlen.« (Få en uddybet forklaring i boksen under artiklen)

Den anden type tåge, ’udstrålingståge’, dannes, når luften er stille og klar lige oven over tågen. Når Solen står op, rammer dens varme stråler atmosfæren, skyerne og jorden, og efterhånden bliver der lunt nok til, at tågen letter og bliver først til dis og siden til lave skyer.

»Hvis det bliver varmt nok, fordamper de lave skyer helt væk. Men da udstrålingståge kan være meget lokal, kan der undervejs i forløbet godt ligge tåge tilbage de steder, hvor den har været ekstra tæt, mens den andre steder i nærheden er lettet og blevet til skyer.«

»Hvis der så i de højere luftlag, der hvor skyerne er, er lidt vind, kan skyerne drive med vinden ind over området med den resterende tåge. På den måde kan vi også med udstrålingståge opleve skyer oven over tågen,« fortæller Lone Seir.

Det kan faktisk også godt regne eller sne, samtidig med der er tåge.

»Men kun ganske kort tid. Hvis der er tåge, og det begynder at regne eller sne, vil nedbøren tage vanddråberne i tågen med sig ned til jorden. Det er derfor kun et spørgsmål om tid, før regnen har slået alle tågedråberne til jorden,« oplyser Lone Seir.

\ Læs mere

Hvem laver den bedste vejrudsigt?

Påvirker klimaforandringerne tågen?

Voldsomme skybrud, hårde vintre og regnfulde somre - den globale opvarmning får skyld for mange ting, og efter en lang periode med tåge, er det nærliggende at spørge, om klimaforandringerne mon også påvirker tågen i den ene eller anden retning?

»Det kan vi ikke sige noget om. Vi har beregninger over, hvor mange dage med tåge der har været i 10-års perioder, men vi kan ikke sige, der er en tendens hen mode mere eller mindre tåge eller drage nogle konklusioner. Der er simpelthen for mange parametre at tage hensyn til,« erklærer Lone Seir.

Et af dem er, at tåge er blevet opgjort gennem forskellige metoder gennem tiderne, og derudover er tåge ofte et lokalt fænomen, som kan være svært at måle.

»Man kan sige, at mere fugt og varme kan give mere tåge. Men tåge kræver jo også kulde. Vi kan derfor ikke sige, at global opvarmning hænger sammen med mere tåge – det har vi i hvert fald endnu ikke nogle undersøgelser, der viser,« slutter Lone Seir.

Spørg Videnskaben takker vores læsere for spørgsmålene og kvitterer med T-shirts. Husk, du selv kan stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord ved at skrive til sv@videnskab.dk.

\ Læs mere

Kan det betale sig at løbe gennem regnen?

\ Læs mere

Hvorfor er der altid modvind på cykelstierne?