4,6 meter er vandstanden i verdenshavene steget de seneste 23.000 år alene på grund af afsmeltning af Indlandsisen i Grønland.
Det viser ny dansk forskning, hvor forskere har beregnet, hvor stor Indlandsisen var ved afslutningen af den seneste istid, og hvilke områder af Indlandsisen der er forsvundet gennem årtusinderne.
Ifølge forskerne bag det nye studie kan klimaforskere bruge de nye resultater i de modeller, som skal beregne, hvor meget verdenshavene kommer til at stige i fremtiden. Dermed kan de finde ud af, hvilke landområder der snart kan komme til at befinde sig under havets overflade.
LÆS OGSÅ: Kæmpe klimajoker: Indlandsisen er utæt
»Vi har satellitmålinger og flyfoto, der viser os, hvor meget Indlandsisen er skrumpet over de seneste 20 til 100 år, men for at have et komplet billede af Indlandsisens indflydelse på fremtidens vandstandsstigninger er vi nødt til at kunne gå længere tilbage i tiden og se på nutidens afsmeltning i relation til fortiden,« forklarer lektor Shfaqat Abbas Khan fra DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet.
»Det kan vi med de her resultater, som også viser, hvor afsmeltningen af Indlandsisen har været størst over tid,« fortsætter han.
Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.
7,5 meter vandstandsstigning tilbage i Indlandsisen
Næppe noget optager klimaforskere mere end at kunne beregne, hvordan afsmeltningen af Indlandsisen kommer til at få vandstanden i verdenshavene til at stige i fremtiden.
Den grønlandske indlandsis er på nuværende tidspunkt den ubetinget største bidragyder til vandstandsstigninger i verdenshavene, som ifølge FN's klimapanel, IPCC's, seneste rapport er beregnet til at være på én meter over de næste 100 år.
I alt indeholder Indlandsisen is nok til at få verdenshavene til at stige yderligere 7,5 meter fra det nuværende niveau, og derfor er det vigtigt, at de modeller, som skal beregne vandstandsstigningerne, tager højde for alle faktorer for ikke at lave fejlskøn.
Derfor er det vigtigt, at modellerne inkluderer den historiske afsmeltning for at sætte nutidens afsmeltning i relation til, hvad der er naturligt.
LÆS OGSÅ: Nyt studie viser, hvor slemt det står til med Indlandsisen
Her kommer det nye studie ind i billedet.
»Vi vil gerne vide, om den afsmeltning, som vi har i dag, er unik, og hvad vi kan forvente i fremtiden. Sker afsmeltningen i samme omfang som tidligere, eller er den højere, og er det fra de samme områder i Grønland?« siger Shfaqat Abbas Khan.
Grønland løfter sig fra havbunden
I deres undersøgelse har forskerne fra DTU indhentet data fra GPS-stationer, der måler på, hvordan Grønland langsomt stiger op af havet.
Hele den store ø har de seneste 23.000 år hævet sig fra havbunden. Det sker på grund af, at den store iskappe, der gennem årtusinder har dækket Grønland, smelter.
I takt med at den gør det, lettes trykket ovenfra, og selve grundfjeldene rejser sig.
Ved at måle på den hastighed, som grundfjeldene rejser sig med, kan forskerne beregne mængden af is, der historisk har trykket Grønland ned.
LÆS OGSÅ: Klimamodeller undervurderer kraftig afsmeltning på Grønlands indlandsis
Ved istidens afslutning for 23.000 år siden var der nok is i Grønland til at få verdenshavene til at stige med 12, 1 meter.
»Det hele sker i vores modeller, men resultatet af beregningerne viser os, hvor stor Indlandsisen var ved afslutningen af den seneste istid, før den begyndte at smelte. Ved at se på dens størrelse i dag kunne vi beregne, hvor meget af den som er smeltet siden da. Vi kunne også se specifikt på de enkelte målestationer og se på afsmeltningen regionalt,« forklarer Shfaqat Abbas Khan.
Disse to områder smelter mest
De regionale målinger viser blandt andet, at specielt Sydøstgrønland og Nordvestgrønland historisk set har stået for en stor del af Indlandsisens massetab.
Faktisk er 40 procent af al den masse, som Indlandsisen har tabt, forsvundet fra de to områder.
Det er langt mere, end hvad forskere hidtil har estimeret, og så er det de samme områder, der er aktive nu, hvor en stor del af afsmeltningen af Indlandsisen sker netop derfra.
»Det er interessant, at vi nu for første gang kan vise, at det ikke kun er i dag, at Nordvestgrønland og Sydøstgrønland står for det største tab af masse. Sådan har det set ud de seneste 23.000 år, hvor de områder virkelig har mistet en masse af Indlandsisens samlede masse, og vi må gå ud fra, at det heller ikke kommer til at stoppe lige foreløbigt,« siger Shfaqat Abbas Khan.
»På den måde kan vores resultater bruges direkte i modeller for vandstandsstigninger til at sige, at det formentlig fortsat vil være fra de her områder, at tabet af masse fra Indlandsisen kommer til at foregå,« fortsætter han.
LÆS OGSÅ: Indlandsisen vil overleve den globale opvarmning
At det netop er fra disse områder, at isen smelter, skyldes Ifølge Shfaqat Abbas Khan, at gletsjerne har direkte kontakt med havet.
»Det betyder, at mindre ændringer i temperatur ser ud til at have en større effekt her. Fremtidige temperaturændringer, uanset om de er naturlige eller menneskeskabte, må ligeledes forventes at have en stor effekt på disse områder, som nok ikke varer få år,« siger han.
Klimamodeller skal justeres
Andreas Peter Ahlstrøm er ph.d. og seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Han har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og synes, at resultaterne er utroligt spændende.
»Arbejdet viser, at satellitmålinger ikke kan stå alene i bestemmelsen af Indlandsisens massetab. Hvis man måler ændringer i tyngdefeltet fra satellit og vil omsætte det til massetab af is, viser studiet, at det er afgørende, at man har direkte observationer af klippens gradvise opstigning med. Eller undervurderer vi bidraget til vandstandsstigningerne i det globale havniveau,« siger Andreas Peter Ahlstrøm.
LÆS OGSÅ: Vildt: 9.000 milliarder ton indlandsis er forsvundet
Forskeren fra GEUS er også begejstret for de regionale målinger, som Shfaqat Abbas Khan med kollegaer har foretaget.
»Et andet vigtigt resultat er, at varmen fra klippen er større i Østgrønland, end vi hidtil har troet,« siger Andreas Peter Ahlstrøm og fortsætter:
»Det betyder, at isen formodentligt også er varmere og flyder lettere i dette vigtige område og dermed kan være mere følsomt overfor klimaforandringer. Vores computermodeller for Indlandsisens reaktion på klimaforandringer må justeres.«
Grønland bliver større
En pudsig sidehistorie og effekt af de kræfter, som får Grønland til at stige op af havet, er, at Grønland rent faktisk kommer til at blive større i fremtiden.
I takt med at øens grundfjeld rejser sig fra havbunden, kommer det grønlandske areal til at blive større.
LÆS OGSÅ: Mystisk havfænomen kan give ekstremt klima i Danmark
Dermed kommer det modsatte til at ske for Grønland, i forhold til hvad andre lande kommer til at opleve i fremtiden.
Danmark bliver eksempelvis mindre, når vandstanden stiger, mens andre lande, såsom østaten Vanuatu i Stillehavet, i store træk kommer til at forsvinde helt i takt med, at det globale klima bliver varmere, og endnu mere af Indlandsisen smelter.
»Det er alt andet lige en positiv nyhed for grønlænderne, selvom det måske ikke er så positivt for så mange andre lande,« siger Shfaqat Abbas Khan.
