Mystisk havfænomen kan give ekstremt klima i Danmark
Indlandsisen smelter, og det ændrer på havstrømmene i det nordlige Atlanterhav. Derfor kommer vi til at få mere ekstremt vejr i Europa og USA i fremtiden, siger forskere.

Svækkede havstrømme kan give ekstremt klima i både Europa og USA. Her er et fyrtårn i Michigan blevet ramt af en ekstra kold vinter. (Foto:<a href="http://www.shutterstock.com/pic-129015974/stock-photo-fascinating-ice-fo... target="_blank">Shutterstock</a>)

En af Jordens vigtigste klima-mekanismer er transporten af varmt og koldt vand rundt i Atlanterhavet.

Havstrømmene leder varmt vand fra ækvator nordpå og koldt vand fra Arktis sydpå.

På den måde er vandmassernes vandring med til at give os et mildt klima i Europa, mens folk ikke steger mere ved ækvator end højst nødvendigt.

Nu viser ny forskning med dansk deltagelse imidlertidig, at vandmassernes bevægelser er i gang med at sagtne farten, hovedsageligt på grund af koldt vand fra afsmeltningen af Indlandsisen, der virker som en bremse på havstrømmene syd for Island.

Denne svækkelse af atlanterhavsstrømmene kan få store konsekvenser for klimaet på den nordlige halvkugle, herunder Danmark.

»Bevægelsen af varmt og koldt vand mod henholdsvis nord og syd betegnes som det globale klimas akilleshæl. Hvis det system helt stopper, kommer vi til at opleve meget mere ekstremt vejr i blandt andet Europa og USA. Hvis det ikke var for den menneskeskabte drivhuseffekt, ville ændringerne i de nordatlantiske havstrømme være nok til, at vi gik ind i en ny istid,« fortæller professor Jason Box fra de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Drivhuseffekten er dog samtidig årsagen til, at Indlandsisen smelter, og dermed også at svækkelsen af havstrømmen i det hele taget er blevet et problem.

Det nye forskningsresultat er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change. 

Mere ekstremt klima på vej

Selvom drivhuseffekten forhindrer en ny istid, kan nedkølingen af havet syd for Island alligevel komme til at få en stor indflydelse på klimaet i Europa og USA.

Dette skyldes, at koldt havvand påvirker atmosfæren over sig, således at luftstrømme, der passerer henover på sin vej mod eksempelvis Europa, bliver forstyrret.

Disse forstyrrelser kan blandt andet betyde, at vindene bliver stærkere, så vi kommer til at opleve flere store storme i fremtiden.

»Klimaet kommer til at blive mere ekstremt med større udsving. Det vil sige, at somrene kan blive mere ekstremt tørre eller ekstremt våde og vintrene mere tørre eller mere blæsende. Der kan også komme større udsving i temperaturforskellene mellem vinter og sommer,« siger Jason Box, og peger som eksempler på de meget hårde vintre, der har været i Nordamerika de seneste tre år, og de store storme, der på det seneste har smadret vestkysten på de Britiske Øer.

Kollega: Kan køle Europa ned

Marit-Solveig Seidenkrantz er professor ved Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet.

Professoren har ikke deltaget i det nye studie, men hun har læst det og synes, at det er rigtig spændende.

»Det er et interessant studie, som bestemt er værd at gå videre med for at vise, om der er dette direkte link mellem afsmeltningen af Indlandsisen og en svækkelse af havstrømmene i Atlanterhavet. Der er en risiko for, at hvis der sker en øget afsmeltning af Indlandsisen, hvilket vi forventer, bliver havstrømmene svagere, og det kan potentielt betyde en afkøling af klimaet i Europa,« siger Marit-Solveig Seidenkrantz.

Går ud over økosystemerne i havet

Vandmassernes vandring rundt på Jorden. Som det ses på illustrationen, bliver kolde dybe havstrømme dannet i havet omkring Island. Indlandsisens afsmeltning svækker denne cirkulation, hvilket også kan betyde, at varmt vand fra ækvator ikke når op til Europa. (Illustration: NASA)

Skulle den globale havstrøm stoppe helt, vil effekten blive mere end bare lidt mere sol om sommeren og lidt mere vind om efteråret i Danmark.

Ændringer i cirkulationen af varmt og koldt vand vil formentlig gå ud over eksempelvis havets dyreliv, der er afhængige af givne temperaturer i deres omgivelser. Det kan også have en stor effekt på fiskeri.

En yderligere svækkelse af havstrømmene kan ifølge forskerne også lede til ændringer af regionale havniveauer, hvilket kan betyde flere oversvømmelser i kystbyer som eksempelvis New York, Boston og København.   

Jason Box fortæller desuden, at vi endnu ikke har iberegnet den fulde effekt af det kolde område i de klimamodeller, der skal forudsige fremtidens klima.

»Hvis vi ikke tager dette område med i vores beregninger for fremtidens klima, bliver vores estimater alt for konservative. Vores resultater viser, at klimaforandringerne kan slå meget mere igennem, end hidtil troet,« siger Jason Box.

Mystisk havområde skaber klimaforandringer

Det her er problemet med Indlandsisen og havstrømmene i en nøddeskal:

Normalt bliver varmt vand bragt mod nord af globale havstrømme. Det varme vand ligger øverst i vandlaget, da det er lettere end koldt, og derfor bliver varmen fra vandet frigivet i luften på de nordlige breddegrader – deraf det mildere klima.

Derimod er koldere eller mere saltholdigt vand tungere end varmt vand, så det vil synke til bunds og bevæge sig mod syd.

Det kolde område syd for Island laver rod i denne globale varmefordeler.

»Problemet med dette kolde område er, at det består af koldt ferskvand. Da ferskvand er lettere end saltvand, vil det ikke synke til bunds, men lægger sig som et låg over de globale havstrømme syd for Island. Det betyder at hele bevægelsen i havstrømmene aftager. Derfor har vi forskere været meget interesserede i at finde ud af, hvorfor dette kolde område overhovedet findes, og hvorfor det bliver ved med at blive større,« forklarer Jason Box.

Kigget på iskerner og sedimenter

I forskningen har forskerne indsamlet data for temperaturen i Nordatlanten i de seneste 900 år.

Det har de gjort ved blandt andet at indsamle iskerner på Grønland og se på sedimenter fra havbunden i Atlanterhavet.

Undersøgelser viste, at havstrømmene i Atlanterhavet aldrig har været svagere, end de er i dag, og at det siden 1970’erne er gået hastigt ned ad bakke.

»Klimaforandringerne har været med til at svække de atlantiske havstrømme dramatisk, og det ser ud til, at det kommer til at blive endnu mere markant i fremtiden,« siger Jason Box.
 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.