Vildt: 9.000 milliarder ton indlandsis er forsvundet
Danske forskere har helt ekstraordinært beregnet, hvor meget indlandsis der er forsvundet fra Grønland de seneste 115 år. Opdagelsen bliver en vigtig brik i IPCC’s klimamodeller i fremtiden, siger forskerne.

Ved at studere såkaldte trimlines - altså hvor isen har været, da den var på sit højeste - kan forskerne afgøre, hvor meget is der er forsvundet. Trimlines ses som overgangen mellem det lyse og det mørke på grundfjeldet bag ved gletsjeren. Glestsjeren gik på et tidspunkt helt op til det mørke område, men global opvarmning har smeltet meget af den. (Foto: DTU)

Hvis vi skal kunne forudsige, hvor meget vandstanden i verdenshavene kommer til at stige i fremtiden, er vi nødt til at vide, hvor meget den grønlandske Indlandsis smelter. Vi er også nødt til at vide, hvor meget af isen der er forsvundet indtil videre. Så simpelt er det.

Den første del kan forskere svare på ved at kigge på Indlandsisen fra år til år, men den anden del har forskere indtil nu haft svært ved at svare på, da man har manglet gode data for Indlandsisens størrelse fra før, der kom satellitter i rummet.

De data mangler dog ikke mere, for nu har danske forskere for første gang beregnet, hvor meget af Indlandsisen der er forsvundet de seneste 115 år. Det har de gjort ved blandt andet at studere gamle flyfoto og se på gletsjerafmærkninger i landskabet.

Opdagelsen er en manglende brik i IPCC’s muligheder for præcist at beregne, hvordan verdens klima og vandstandene i verdenshavene kommer til at se ud i fremtiden.

»Det her resultat er noget, som man kommer til at lægge mærke til. Vores forståelse af Indlandsisens fortid bliver gevaldigt øget, og vi kan se, at de nuværende afsmeltninger af Indlandsisen er meget voldsommere, end det har været på noget andet tidspunkt de seneste 115 år,« fortæller lektor Shfaqat Abbas Khan fra Institut for Rumforskning og Rumteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature og udført af Københavns Universitet i samarbejde med DTU, Aarhus Universitet og de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Smelter rigtig hurtigt

Peter Langen er ph.d. og klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut. Han har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og mener, at det er et imponerende og vigtigt stykke forskningsarbejde.

Blandt andet mener Peter Langen, at den nye forskning er særdeles relevant i at forstå, hvilke komponenter der bidrager til verdens samlede vandstandsstigninger.

»Man har haft svært ved at finde ud af, hvor store de forskellige bidrag til vandstandsstigningerne har været før i tiden. Med det nye studie falder Indlandsisens bidrag nu og i fortiden på plads. Det giver bedre sikkerhed for de beregninger vi laver for fremtidens vandstandsstigninger,« siger Peter Langen.

Klimaforskeren mener også, at det nye studie er vigtigt i og med, at det skaber en bedre forståelse af, om det nuværende tab af masse fra Indlandsisen er sket før, eller om det er et helt nyt fænomen.

»Der må man bare sige, at de nye data peger entydigt på, at det, vi ser nu, er bemærkelsesværdigt. Det gør, at vi kan sætte det nuværende tab af masse fra Indlandsisen i et længere tidsmæssigt perspektiv,« siger Peter Langen.

Verdenshavene steg 25 millimeter i det 20. århundrede

Den danske forskning er den første af sin slags til at rekonstruere tabet af masse fra den grønlandske Indlandsis i det 20. århundrede på baggrund af observationer frem for modelberegninger.

Forskernes beregninger viser blandt andet, at der i det 20. århundrede forsvandt omkring 9.000 gigaton (milliarder ton) is fra Indlandsisen. Det modsvarer en stigning i verdenshavene på 25 millimeter, hvilket IPCC ikke har inddraget i deres seneste rapporter.

Fakta

Den lille istid

Jorden gik igennem den såkaldte ’lille istid’ fra omkring år 1200 til omkring år 1900. I den periode var klimaet koldere, end det er i dag. Den lille istid ophørte dog omkring år 1900, hvilket er årsagen til, at Indlandsisens masse var på sit højeste niveau på det tidspunkt.

Ifølge professor Jason Box fra GEUS gør de nye beregninger fortællingen om klimaforandringer og globale vandstandsstigninger mere robust end nogensinde før.

»Det er et elegant studie, hvor vi bruger informationer fra landskabet og gamle fotos til at rekonstruere tabet af masse fra Indlandsisen tilbage fra år 1900. Studiet giver et mere komplet billede af Grønlands forandring de seneste 11 årtier,« siger Jason Box.

Første storskalaopmåling af Indlandsisens fortid

Hidtil har forskning i tabet af masse fra Indlandsisen fokuseret på enten satellitdata eller modelberegninger.

Problemet er, at modelberegninger ikke er baseret på observationer, mens satellitdata kun findes tilbage fra 1992, hvor de første satellitter blev sat til at måle på den grønlandske is.

De danske forskere havde derfor brug for en ny kilde til data, hvis de skulle rekonstruere Indlandsisens historie længere tilbage i tiden.

For at gøre dette kiggede forskerne blandt andet på gamle fotografier over Indlandsisen og på linjer i landskabet, som viser, hvor højt isen har stået, da den var på sit højeste omkring år 1900. Du kan se en beskrivelse af de såkaldte ’trimlines’ i teksten under billedet i toppen af artiklen.

Ved hjælp af de gamle fotografier og aftegninger samt andre geologiske forhold i landskabet kunne forskerne lave meget nøjagtige beregninger for, hvor meget is der en gang havde været på Grønland og dermed også, hvor meget is der var forsvundet i de forskellige områder.

En tredje af de danske forskere bag studiet, professor Kurt Kjær fra Københavns Universitet, udtaler i en pressemeddelelse:

»Grundlaget for vores resultater er et unikt materiale af flyfotos optaget af det daværende Geodætisk Institut, som både dækker det isfrie land og et område på op til 100 km ind på selve Indlandsisen. Den digitale rekonstruktion af højden ud fra flyfotos er den første af sin slags og tillader for første gang storskala opmåling af isen og landskabet foran isen.«

Flere storme på vej

Ifølge Shfaqat Abbas Khan fra DTU er det nye forskningsresultat vigtigt, da det hjælper forskere med at forudsige, hvor meget vandstanden i verdenshavene kommer til at stige i fremtiden.

»Hvis man vil sige noget om, hvad der kommer til at ske med vandstanden de næste 100 år, er man nødt til at vide, hvordan tingene har været de seneste 100 år. Her nytter de tikke noget, at man kun har data for en kort årrække, da en hurtig stigning eller et hurtigt fald kan være en anomali. Når vi kigger over en længere årrække, får vi et mere præcist billede af, hvordan trenden er, og det kan vi bruge til kraftigt at forbedre vores estimater for havniveauændringer,« siger Abbas Khan.

Jason Box fra GEUS fortæller desuden, at resultatet ikke kun drejer sig om Indlandsisens indflydelse på havniveaustigninger. Ifølge ham kommer vi til at opleve andre konsekvenser af den smeltende Indlandsis først.

»Det stigende tab af ferskvand fra Indlandsisen akkumuleres i havet omkring Grønland, hvor det køler havet ned. Vi har observeret faldende temperaturer i den nordlige del af Atlanterhavet de seneste år, samtidig med at kloden har været rekordvarm. Denne bemærkelsesværdige egenskab har potentialet til at skabe stærkere storme i Nordeuropa, hvilket vil være mærkbart før vandstandsstigninger,« siger Jason Box.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.


Det sker