I Grønland spiser man hvaler. Både store og små hvaler indtager jævnligt de grønlandske middagsborde. Sådan har det været i mange hundrede år.
Der er en stærk tradition forbundet med at spise hvaler i Grønland. Huden (mattak), især fra narhvalen, er i høj kurs.
Den bliver serveret til konfirmationer, fødselsdage, bryllupper, og når der holdes ’kaffemik’ i de grønlandske hjem. Hvis man altså har råd.
For prisen på mattak er steget kraftigt og koster i 2022 cirka 500 kroner kiloet i supermarkedet.
Det gør fangsten af narhval særligt attraktiv for mange fangere i de små grønlandske bygder, da de økonomisk pressede fangere her rent faktisk har mulighed for at tjene gode penge på deres fangst.
I et studie viser vi, at der bliver færre og færre hunner og unge dyr i en narhvalbestand i Østgrønland.
Hvorfor det er tilfældet, hvor sort det ser ud for hvalerne, og hvordan vi måske kan nå at redde dem, vender jeg tilbage til.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Hvalkvoter overstiger videnskabelig rådgivning
Fangsten af narhvaler i Grønland er reguleret via kvoter, der skal sikre en bæredygtig udnyttelse.
Grønland er medlem af den internationale Nordatlantiske Havpattedyrkommission, som udfører den videnskabelige rådgivning om kvotestørrelsen.
Hvor mange hvaler, der hvert år må fanges, bestemmes dog i sidste ende af Grønlands Selvstyre.
Og kvoterne, der gives af Selvstyret, for en lille bestand af narhvaler i Scoresby Sund fjordsystemet i Østgrønland har i en årrække været højere end rådgivningen fra den Nordatlantiske Havpattedyrkommission.
En rådgivning, som efter 2019 har lydt på, at ingen narhvaler bør fanges i Scoresby Sund, hvis bestanden skal være sikret for fremtiden.
Selvstyret har siden 2019 gradvist reduceret kvoterne, men fangsten foregår stadig (se tabel herunder).
Narhvalkvoter for 2023 er netop blevet offentliggjort, hvor kvoten for Scoresby Sund er hævet fra den tidligere udmeldte kvote på 10 hvaler for 2023 til nu 20 hvaler.
De høje fangsttal viser sig nu ved, at bestanden bliver mindre, kun bestående af nogle få hundrede individer, og at der er færre hunner og unger end tidligere.
Der mangler hunner og unger
I et studie viser jeg og mine kolleger, at andelen af hunner og unge dyr falder i fangsten i Scoresby Sund.
Vores klare formodning – som bygger på analyser af 13 års data – er, at der simpelthen er færre af dem. Og det er skidt nyt for den lille bestands overlevelse.
I en sund narhvalbestand bør der nemlig være lige mange hunner og hanner, og cirka en tredjedel af bestanden bør være unge dyr.
Bestanden i Scoresby Sund ser efterhånden ud til at bestå mest af store, voksne hanner, og det er en udvikling, der kan vise sig svær at vende.
Uden hunner og unge dyr vokser bestanden nemlig ikke, og med fortsat fangst bliver der færre og færre dyr, før bestanden helt kollapser.
Når vi bruger vendinger som ’ser ud til’ og ’klare formodning’, handler det om, at vi ikke undersøger samtlige dyr i bestanden, men udelukkende den andel, der tages i fangsten, herunder dem der mærkes med satellitsender og sættes fri igen. Vi anser andelen fra fangsten, som at være repræsentative for, hvad der sker i hele bestanden.
Sådan har vi gjort
I løbet af de sidste 13 år har vi indhentet og analyseret data fra både biologiske prøver fra narhvaler taget i fangsten i Scoresby Sund og fra fangernes egne fangstregistreringer.
Vi har også indsamlet biologisk information, eksempelvis kropslængde og køn, af narhvaler mærket med satellitsender i Scoresby Sund fjorden fra 2010 til 2019.
Det er den biologiske information og prøver samt fangstregistreringer, vi bygger vores studie på.
De data har vi brugt til at bestemme alder, vækst, formering og andelen af hunner og drægtige hunner i fangsterne.
Data viste en faldende andel af unge hvaler og en stigende andel af ældre hvaler.
Kropslængden (figur 1) af både hunner og hanner i fangsten samt længden af hannernes stødtand steg i perioden, hvilket afspejler, at der i de senere år er fanget flere store dyr.
Sandsynligheden for at fange en hun faldt ligeledes (figur 2), mens sandsynligheden for at fange en drægtig hun viste et mindre, ikke signifikant fald.
Hunner og unger er lettere at fange
Fangerne i dette område bruger enten net til at fange narhvaler, eller de skyder hvalerne fra hurtigtgående motorbåde med riffel.
De hvaler, der er lettest at fange – typisk hunner og unger – er dem, der tages først.
Store, voksne hanner svømmer både hurtigere og har mere erfaring i at undvige fangernes kugler og net end de unge hvaler. En gravid hun er også langsommere end en voksen han.
Bedre er det ikke, når hun har fået ungen og ledsager den – hverken hunnen eller ungen kan matche hannernes fart og fleksibilitet i fangstsituationen.
Det er sandsynligvis derfor, vi ser den skæve fordeling af køns- og aldersgrupper i bestanden: Hunner og unger er simpelthen blevet overfanget i en årrække.
Det er lovligt at tage både hunner, unger og gravide hunner i den grønlandske fangst af narhvaler. Man kan godt kende forskel på hunner og hanner, eftersom narhvalhannen er indehaver af en meget lang stødtand, og hunnen ingen stødtand har.
Men når hannen svømmer, ses stødtanden dog ikke altid over vandoverfladen, og i en fangstsituation fra motorbåd kan det således være svært at skelne mellem køns- og aldersgrupper.
Det kan være lettere at skelne mellem hunner og hanner, når hvalerne tages fra kajak.
Kajak bruges dog kun i narhvalfangsten i nogle få områder i det sydlige Østgrønland og i Nordvestgrønland. Ikke i Scoresby Sund-fjorden. Det er kun i Østgrønland, hvor narhvaler regelmæssigt fanges i net.
En dyster fremtid for hvalerne
Udviklingen i bestanden med en faldende andel af hunner, en overrepræsentation af store hanner og mangel på kalve og ungdyr har skadelige og – i værste fald – uoprettelige konsekvenser for denne lille narhvalbestand.
I og med at narhvaler er meget stedfaste til bestemte fjorde, hvor de opholder sig sommeren igennem, kan et kollaps betyde, at Grønland for evigt mister bestanden i Scoresby Sund.
Dette har ikke kun betydning for økosystemet i området, men i høj grad for de mennesker, for hvem narhvalen er deres levevej og en stor del af deres kultur.
Vi står lige nu ved en skillevej. Hvis udviklingen skal have en mulighed for at blive vendt, kræver det handling nu i form af et flerårigt fangstforbud.
Vores modeller viser, at ved fortsat fangst af kun ganske få individer om året øges sandsynligheden for, at bestanden vil være udryddet om ganske få år (se hhv. side 26 og iv her).
Så længe fangsten fortsætter, selv med mindre kvoter, ser fremtiden derfor meget dyster ud for den lille bestand.
\ Mere om narhvalen
Narhvaler jager ved at udsende kliklyde og så lytte efter ekkoet (ekkolokalisering).
Hannen bliver 460 cm, mens hunnen er 400 cm lang.
I middelalderen troede man, at narhvalens tand var hornet fra en enhjørning. Kun hannen har den lange, spiralsnoede stødtand.
I Grønland inddeles narhvalerne i bestande, alt efter hvor de opholder sig om sommeren. I Vestgrønland er der to sommerbestande.
I Østgrønland findes også to sommerbestande, én i nord og én i syd. Bestanden i syd inddeles ydermere i tre under-bestande til forvaltningsbrug, hvoraf én opholder sig i Scoresby Sund.
