Narhvaler (Monodon monoceros) er kendt for at kunne dykke næsten to kilometer ned under havets overflade, men derudover har forskere svært ved at forudse deres ageren. Narhvaler har nemlig nogle ret kryptiske adfærdsmønstre.
Det har fået en gruppe forskere fra Greenland Institute of Natural Ressources og Hokkaido University i Japan til at eksperimentere med at bruge kaosteori til at forstå hvalerne bedre.
Det har udmøntet sig i et studie, der er blevet publiceret i tidsskriftet PLOS Computational Biology. Ifølge forskerne kan det give os en helt ny forståelse for narhvaler, og det kan potentielt være med til at redde nogle af de mest udryddelsestruede populationer.
Kaosteori handler blandt andet om at spå om en uforudsigelig fremtid ved hjælp af matematiske metoder. Det har Videnskab.dk tidligere skrevet en artikel om, som du kan læse her.
Forskerne satte sig for at overvåge en voksen narhval i 83 dage ved hjælp af en sender, som de monterede på hvalens ryg.
Forskerne udviklede derefter en matematisk metode fra kaosteorien til at skabe mening i narhvalens kaotiske adfærd i det dynamiske miljø, som havet er.
På den måde lykkedes det dem at finde mønstre i narhvalens adfærd.
De kunne blandt andet se, at narhvalen var tættere på overfladen midt på dagen, men når den så endelig dykkede, dykkede den ekstra dybt ned under havoverfladen.
Ud over potentielt at være med til at redde populationer af narhvaler kan forskningen også bruges til at analysere andre dyrearters adfærd i fremtiden, fremgår det af studiet.
jso
