Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Dansk hvalforskning: Narhvalens flugtreaktion kan koste den livet

Annonce:

Ny, dansk forskning fra Statens Naturhistoriske Museum kaster lys over narhvalens flugtreaktion, og det kan forklare uopklarede dødsårsager blandt hvaler, skriver Statens Naturhistoriske Museum i en pressemeddelelse.

»Det er første gang i verden, at det er lykkedes forskere at undersøge hjerteslagsfrekvensen hos levende hvaler«, siger Mikkel Holger Strander Sinding, der er forsker ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet og Grønlands Naturinstitut, i pressemeddelelsen.

Han fortæller desuden, at man havde udstyret fem grønlandske narhvaler med hjerteslagsmålere, der faldt af efter cirka tre dage, hvorefter dataen kunne indsamles.

Dataen viste, at narhvalen er udstyret med en noget paradoksal flugtreaktion, hvor høj svømmeaktivitet kombineres med en lav hjerteslagsfrekvens, som de skriver i pressemeddelelsen.

Med andre ord: Når hvalen skynder sig, slår hjertet langsommere, og den høje muskelaktivitet, kombineret med de langsomme hjerteslag, koster narhvalen en del energi og risikerer at sætte vitale organer såsom hjerne og hjerte i fare.

Den flugtreaktion er meget unormal i forhold til andre både land- og havpattedyr, hvor man typisk ser, at hjertet slår hurtigere under flugt, eller der sker det, at dyret 'fryser' med lav hjerteslagsfrekvens og lav muskelaktivitet.

Studiet er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science, der også har offentliggjort følgende video:

Den høje muskelaktivitet og de langsomme hjerteslag koster narhvalen en del energi og risikerer at sætte vitale organer såsom hjerne og hjerte i fare. (Video: Science Magazine)n

Annonce:

fghs