Flere og flere steder i Danmark går heste og kvæg rundt som vilde dyr, der indgår i naturens økosystem.
Dyrene er sat ud på enge og overdrev for at afhjælpe biodiversitetskrisen. Når de store græssere tramper rundt og æder af træer og buske, bliver der gjort plads til mange flere forskellige arter af planter og insekter.
Rewilding, som metoden kaldes, er især en gevinst for dansk natur, hvis mennesker slet ikke fodrer de store udsatte dyr, indikerer et nyt studie med DNA-analyser af hestepærer og kokasser.
Når de vilde heste og køer klarer sig selv i naturen, lever de af græs, buske, urter og træer, for eksempel brombærbuske, birk, eg og gyvel, viser analyserne.
Hvis de får tilskudsfoder, æder de mindre af de træer og buske, som de gerne skulle holde nede, viser studiet også.

Tilskudsfoder er skidt for økosystemet
Forskerne har sammenlignet lort fra to udsatte dyrehold, der får en smule tilskudsfoder om vinteren, med lort fra to dyrehold, der ikke bliver fodret. Det femte sted, der indgår i undersøgelsen, får dyrene meget vinterfoder (10 kilo per individ per dag).

»Der, hvor der fodres over 10 kilo per dyr, spiser dyrene stort set ikke noget fra naturen. Der er næsten kun DNA fra foder i deres lort,« siger studiets førsteforfatter Emil Sloth Thomassen, der er postdoc på Aarhus Universitets Institut for Biologi.
I hestepærer og kokasser fra dyr, der klarer sig uden tilskudsfoder, er der til gengæld mest DNA fra træer og buske om vinteren.
Lort fra dyr, der bliver fodret om vinteren, indeholder mere DNA fra urter og bælgplanter, som højst sandsynligt kommer fra det hø, de bliver fodret med.
En kæp i hjulet på naturgenopretning
Når tilskudsfodring medfører, at heste og kvæg ikke spiser træer og buske, er det en kæp i hjulet på formålet med at sætte dyrene ud i naturen.
»Områderne gror til i buske, træer og konkurrencedygtige græsser, hvis det ikke bliver holdt nede. Store dyr bremser udviklingen ved at spise af disse, så der bliver plads til andre mere nøjsomme arter,« siger Emil Sloth Thomassen.

Netop om vinteren, hvor nogle af de udsatte heste og kvæg får tilskudsfoder og derfor spiser mindre af vegetationen, har økosystemet mest gavn af, at dyrene selv finder føde.
»Om sommeren er der urter og græsser, som de foretrækker at spise. Om vinteren går de over til at spise mere af det, der ikke umiddelbart er deres førsteprioritet. Det er blandt andet træer og buske,« siger Emil Sloth Thomassen.
Svage dyr kan med fordel fjernes fra bestanden
For at nå målet om at genskabe mangfoldige økosystemer på enge og overdrev, bør udsatte heste og kvæg kun få tilskudsfoder, hvis det absolut ikke kan undgås, konkluderer Emil Sloth Thomassen og hans kollegaer.
\ Rewilding til debat
Rewilding er en metode til naturgenopretning, hvor man forsøger at genskabe naturlige økosystemer ved at genindføre græssende dyr i naturen - for eksempel heste og kvæg.
De store dyr bidrager til variation i vegetationen, så der bliver skabt enge og overdrev med levesteder for mange forskellige arter af planter, insekter og fugle.
I medierne er der løbende debat om dyrevelfærd, og om hvor vild naturen egentlig bliver, når dyrene er hegnet ind. Men de fleste forskere, der arbejder med biodiversitet, anser rewilding som en vigtig metode til at genskabe naturlige økosystemer, hvor store dyr også indgår.
Forskerne vurderer også, at dyreholdenes størrelse med fordel kan justeres, så der hverken er for mange eller for få heste og kvæg til områdets naturlige fødegrundlag.
»Der er behov for, at der er nok dyr til, at de kommer helt ud i hjørnerne, når de søger føde, for at opnå gavnlige effekter,« siger Emil Sloth Thomassen.
»Men i stedet for at forvalte proaktivt og fodre på forhånd for at sikre, at der er mad nok, bør man have en reaktiv tilgang, hvor man holder øje med dyrene og tager de svageste ud af populationen.«
Hvis bestanden ikke holdes nede og samtidig får foder om vinteren, vokser antallet af dyr år for år. Det medfører en sneboldeffekt, hvor man hele tiden er nødt til at fodre mere, fordi der er for mange dyr om den mad, der er i naturen.
»Det giver en ekstremt unaturlig græsningsproces med konsekvenser for områdets naturlige dynamik og mangfoldighed,« siger Emil Sloth Thomassen.
Samgræsning er en fordel for biodiversiteten
Det nye studie viser også, at der er forskel på, hvad heste og kvæg spiser.
»Køer spiser i højere grad urter og buskvegetation end heste, som spiser mere græs og flere træer,« siger studiets førsteforfatter Emil Sloth Thomassen.
Det er derfor en fordel for biodiversiteten, at kvæg og heste går sammen:
- Dyrene spiser forskellige planter og påvirker vegetationen på hver sin måde.
- Der er flere forskellige insekter, når heste og køer går sammen i et område.
»Vi har undersøgt DNA fra biller, fluer og andre insekter i hestepærer og kokasser. Især om sommeren er der stor forskel på, hvilke arter der er. Hvis der både er heste og kvæg, øger det områdets samlede biodiversitet,« siger Emil Sloth Thomassen.
DNA-analyser giver nødvendig viden
Hans Henrik Bruun, der er professor på Københavns Universitet og blandt andet forsker i rewilding, er glad for det nye studie, som han ikke har været involveret i, men har læst for Videnskab.dk.
»Vi kan lære rigtig meget af resultaterne om, hvad heste og kvæg lever af i naturen og deres forskellige fødepræferencer,« siger Hans Henrik Bruun.
»Det kan man ikke undersøge ordentligt uden at analysere DNA i lort, som forskerne har gjort. Så skulle man observere et dyr ad gangen 24-7, og den slags observationer er meget anekdotiske.«
Studiets resultater bekræfter Hans Henrik Bruun i, at rewilding, hvor store dyr sættes ud i naturen for at indgå i økosystemet, kun fungerer, når dyrene ikke bliver fodret.
\ Værdien af miljø-DNA
Det nye studie stemmer overens med resultaterne af et tidligere studie, hvor forskerne fra Aarhus Universitet analyserede DNA i hestepærer og kokasser fra Molslaboratoriet - Naturhistorisk Museum Aarhus’ feltlaboratorium på Djursland. Rewilding: DNA fra hestepærer og kokasser viser, at de to arter sammen er gode for biodiversiteten
DNA fra planter og insekter i lort kaldes miljø-DNA.
»Vi har nu i flere studier undersøgt effekterne af rewilding med miljø-DNA fra de store dyrs gødning. Metoden viser sig at være meget effektiv,« siger forskningsleder og medforfatter Philip Francis Thomsen, der er professor på Institut for Biologi på Aarhus Universitet.
»Resultaterne er vigtige, fordi de gør os klogere på, hvilke dyr vi skal vælge i naturforvaltningen, og hvilke effekter det har på biodiversiteten.«
Forskningen er støttet af Carlsbergfondet.
»Det er logisk, og vi vidste i forvejen, at de ikke æder, som de ville gøre i et naturligt økosystem, hvis de får høballer eller andet nemt tilskudsfoder,« siger han
Ifølge professoren er det bedre for dyrene at finde deres mad selv.
»Når der bliver lagt letfordøjeligt og kulhydratrigt hø ind til hestene, står de bare stille og æder det. Men de er bygget til at æde grovfoder og at gå mange kilometer hver dag - ligesom mennesker, har de ikke godt af at stå meget stille,« siger han.

































