Molslaboratoriet – Naturhistorisk Museum Aarhus’ feltlaboratorie i Nationalpark Mols Bjerge – har siden 2016 haft gang i et rewilding-projekt med kvæg og heste, der er blevet sat ud i naturen og lever så vildt som muligt.
I hele 2020 har forskere fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum samlet prøver fra deres afføring. DNA-analyser af dem kan nemlig vise, hvad dyrene spiser på naturarealet året rundt.
Det danner nu grundlag for et nyt studie, der viser, at dyrenes diæt er ret forskellig, og at deres afføring tilmed bliver til altafgørende føde for meget divers insekt-fauna.
Den videnskabelige artikel er for nylig publiceret i tidsskriftet Molecular Ecology, og forskerne håber på, at resultaterne kan komme fremtidig naturforvaltning med lignende arter til gode.
»Vi ser øget potentiale for biodiversitet ved græsning med både heste og køer i samme område, og den viden er vigtigt for forvaltning af vores naturarealer,« siger Emil Ellegaard Thomassen, ph.d.-studerende på Institut for Biologi ved Aarhus Universitet og hovedforfatter på den videnskabelige artikel.
Heste er generalister
Forskerne har hentet ti kokasse-prøver og ti hestepære-prøver fra naturområdets beboere hver måned i 2020 for at kunne følge deres diæt og spotte ændringer i løbet af året.
»De udnytter de tilgængelige ressourcer godt og spiser meget artsrigt, både af urter, græs, buske og træer,« forklarer Kent Olsen, videnskabelig chef på Naturhistorisk Museum Aarhus og medforfatter til den videnskabelige artikel.
Hestene udnytter en meget artsrig diæt og opretholder en stor variation hele året. De spiser en lang række af de samme arter i vinteren som om sommeren.
Mad-fordelingen i hestepærerne byder på overraskende lidt græs, hvorimod hestene selv om sommeren, hvor der er nok mad at vælge mellem, sætter bisserne i en lang række lokale planter, såsom gyvel og eg, hvis blomster, grene og skud hestene æder.
»Det virker helt naturligt for heste at æde af træer, noget, som hesteejere måske kan genkende, da de ofte skal tage forholdsregler for, at heste i deres stald eller fold ikke gnaver i brædder og planker,« påpeger Hans Henrik Bruun, lektor i økologi og evolution på Københavns Universitet. Han har læst studiet igennem for Videnskab.dk, men ikke været en del af det.

Dyrene håndterer fint ‘giftig’ mad
Det, at gyvel udgør en del af diæten for begge dyr om vinteren, har vakt bekymring blandt nogle debattører, der mener, at dyrene kun spiser det, fordi der ikke er andet.
Men studiet afslører imidlertid, at både kvæg og heste spiser gyvel hele året, også om sommeren hvor der er betydeligt mere at vælge imellem.
»De lader altså ikke til at spise det af nød, men fordi det er en del af deres naturlige diætsammensætning,« påpeger Kent Olsen.
Derudover regnes gyvel ofte for at være giftigt for kvæg blandt dyrlæger og kvæg-ejere og derfor ikke egnet til græsning, men Molslaboratoriet følger løbende op på dyrenes tilstand, og der har ikke været tegn på forgiftning, selvom gyvel indgår i diæten.
»Eg regnes også normalt for at være giftigt for heste, men det er kun et reelt problem, hvis dyrene står i en lille fold med et egetræ og ikke har meget andet at lave end at gumle på dét hele tiden,« forklarer Hans Henrik Bruun:
»Men vildtlevende dyr, der har frihed til selv at vælge mellem forskellige typer føde, æder frivilligt små mængder af planter, der på papiret er giftige. Det gør dem ikke noget.«
Kvæg tilpasser sig mad, de kan række tunge af
Med kvæget er det anderledes, da de i højere grad ændrer diæt med årstiden og især går mere i skoven i de kolde måneder, fordi klimaet derinde er mere skånsomt for deres vinterspise.
Om sommeren spiser de urter som kløver, men om vinteren er det mere brombærbuskene og lysesiv, der trækker.
»Brombærbuske bærer jo grønne blade hele året, og graver man om vinteren i ‘tuen’, som lysesiv står i, kan man finde nye skud, så det er dét, der trækker,« forklarer Kent Olsen.

Én grund til at hestene og køerne spiser så forskelligt, har sandsynligvis med deres evolution at gøre, da deres fysik er tilpasset forskellig mad fra starten.
Heste er gode til at stikke bisserne frem for at få fat i lækkerbidskener, hvorimod kvæg må stikke tungen ud i stedet, for at trække græs og urter ind.
Om vinteren, hvor græsset flere steder i naturområdet bliver for kort til at nå med tungen, supplerer kvæget som nævnt deres diæt ved også at opholde sig i skoven.
»Vi kan samtidig se, at dyrene får dækket deres energibehov, så hverken kvæg eller heste spiser, som de gør, af nød, men fordi det lader til at være en del af deres naturlige diæt-sammensætning,« forklarer Kent Olsen.

Spændende at udbygge studie i fremtiden
Resultaterne indikerer, at dyrene har tilpasset sig den lokale mad, og forskerne er ivrige efter at tage studiet op om eksempelvis ti års tid, for at se udviklingen.
Ifølge Hans Henrik Bruun byder studiet på interessant forvaltnings-viden, og et opfølgende studie kunne også være en chance for at tage højde for nogle begrænsninger ved de nye forskningsresultater. Eksempelvis ved at finde en bedre metode til at undersøge, hvad dyrene spiser mest eller mindst af.
Studiet er jo et ‘lorte-studie’, og da forskellig mad nedbrydes forskelligt, er de mængder af det, der er efterladt i kokasser og hestepærer, ikke et helt direkte billede af, hvilke mængder der er blevet spist.
Køer er jo også, modsat heste, drøvtyggere, og det vil sige, at de nedbryder deres føde mere, end deres vrinskende samboer gør.
»I lorten er nogle fødeemner altså nok overrepræsenteret, men dét nævner forskerne bag studiet også selv, og de overkonkluderer ikke på det punkt,« forklarer Hans Henrik Bruun.
Kvæg og heste side om side bidrager forskelligt til biodiversitet
DNA-analysen af pærer og kasser har ikke kun fundet spor af dyrenes mad, men også af de insekter, der bruger gødningen som mad, efter den er lagt.
»Så tænker man måske, at det er noget værre lort at spise, men en tør kokasse kan indeholde samme næring som en portion müesli, så det er mange insekter tilpasset til at æde,« påpeger Hans Henrik Bruun.
Det er især interessant, at insekt-faunaen er ret forskellige i henholdsvis ko- og heste-lort.
»Forskellen i både diæt- og gødnings-faunaen af biller og fluer tyder på, at de store dyr kan have forskelligartede effekter på biodiversiteten i området. Det bliver virkelig spændende at se, om resultaterne kan generaliseres til andre områder med rewilding,« mener Philip Francis Thomsen, lektor på Institut for Biologi ved Aarhus Universitet og seniorforfatter til den videnskabelige artikel.
Det er især relevant i forhold til fremtidig naturforvaltning, for hvis danskerne skal give mere plads til naturen, er det værd at vide, hvordan store planteædere påvirker deres levested, og hvilke økologiske effekter de enkelte arter af store pattedyr kan bidrage med.
»I nutidens Danmark bliver der talt om biodiversitet som aldrig før, og set i lyset af den politisk ambition om at bevare den er det vigtigt at vide, hvilke effekter vi kan forvente af de store planteædende pattedyr, vi arbejder med,« siger Kent Olsen.
Studiet er støttet af Carlsberg-fonden.
\ Kilder
- ‘Contrasting seasonal patterns in diet and dung-associated invertebrates of feral cattle and horses in a rewilding area’ (2023) i Molecular Ecology. DOI: https://doi.org/10.1111/mec.16847
- Emil Ellegaard Thomassens profil (AU)
- Kent Olsens profil (Naturhistorisk Museum Aarhus)
- Hans Henrik Bruuns profil (KU)
- Philip Francis Thomsens profil (AU)